Du er her: 4Historien4Flåden 1864-19144Den lange fredsperiode

Den lange fredsperiode (1864-1914):

50 års forberedelse sikrede Danmarks neutralitet under den
1. verdenskrig

En bred politisk enighed og folkelig opbakning sikrede flåden de bedste betingelser for at håndhæve ønske om en dansk neutralitet i et fortsat ustabilt Europa.

Den tekniske udvikling fortsatte ubønhørligt og træskibenes og sejlskibe-nes tid var forbi. De store panserskibe overtog linieskibenes pladser, og nye våben og taktikker udvikledes.

I den lange fredsperiode på næsten 50 år kom nye våben frem, der skulle komme til at præge de næsten mere end hundrede års søkrigsførelse, mineskibene, torpedobådene, og ikke mindst undervandsbådene og flyve-maskinen.

Af Johnny E. Balsved

Efter krigens afslutning i 1864 fortsatte den tekniske udvikling, og flåden fulgte så godt som bevillingerne tillod det med i søkrigsmateriellet rivende udvikling.

Træskibene var på vej ud for at blive afløst af pansrede skibe og skibe bygget af stål.

Sejlskibenes æra var også definitivt forbi, den kulfyrede dampmaskine/ dampturbinen havde overtaget sejlenes rolle.

I 1866 rømmede flåden for stedse Gammelholm i det indre København, kun den gamle smedje, Holmens kirke, blev tilbage. Alle aktiviteter, her-under bygningen af flådens skibe skete nu på Nyholm med omliggende holme.

Krydserkorvetten VALKYRIEN på vej ud af Københavns Havn,
her set i den hvid/gule bemaling.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Håndhævelse af dansk neutralitet

I de næste mange år byggede dansk udenrigspolitik på at holde Danmark neutralt, og flåden skulle derfor opbygges til forsvarsopgaver og have en sådan styrke og sammensætning, at neutraliteten ville blive respekteret.

Forholdene ude omkring i Europa blev præget af skiftende alliancer og forskellige krige rundt omkring i Europa, herunder den fransk-tyske krig i 1870-1871.

Danmark havde sammen med Sverige muligheden for at spærre Øresund, og Danmark kunne spærre Storebælt, og dermed hindre stormagterne i at komme ind eller ud af Østersøen. Omvendt var der også muligheden for at lette passagen gennem de dansk/svenske stræder.

Ligegyldigt hvilken model der blev valgt, rejste det imidlertid store spørgs-mål om muligheden for at opretholde en neutralitet i en eventuel stor-magtskonflikt.

Således overvejede f.eks. englænderne i 1890'erne en landgang ved Esbjerg eller et andet sted på den jyske eller slesvig-holstenske vestkyst med henblik på at ødelægge Kielerkanalen og åbne en sekundær front i tilfælde af krig med Tyskland.

Man kunne så forsvare sig, formelt eller efter bedste evne, mod enhver suverænitetskrænkelse, men uden sikkerhed for konsekvenserne. Sine naboer skulle man jo også leve med efter en krig.

Den danske og svenske neutralitetspolitik byggede derfor i stor udstræk-ning på stormagternes forståelse.

Miner og torpedoer

En primitiv form for søminer havde allerede været anvendt herhjemme under krigen i 1864, og i udlandet var man kommet så langt som til at have kabelminer med krudtladning og elektrisk antænding.

I Danmark forsøgte man nu at finde frem til en dansk minetype, men det blev hæren, der tog det første skridt ved at oprette en sømineafdeling i 1866. samme år anskaffede flåden også sit første dykkerapparat.

Torpedobåden SPRINGEREN (1891-1919) var den første dansk byggede torpedobåd, i baggrunden ses Søminestationen ved Bramsnæsvig.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Allerede 1. april 1878 oprettedes Søminevæsenet som en selvstændig insti-tution med ansvaret for søminer og torpedoer. I de første år foregik ind-skydningen af torpedoer fra skibe, men i 1883 blev der etableret en sømi-nestation i Bramsnæsvig i bunden af Holbæk fjord. Her skulle torpedoerne fremover indskydes, før de måtte benyttes i skibene.

De første torpedoer havde en fart af 20 knob og en sprængladning på 35 kg. Både farten og ladningen blev gradvist forøget.

Udviklingen af de nye våben affødte også nye skibstyper, mineskibene, minestrygerne og torpedobådene, og allerede 17. september 1878 blev den første torpedobådsdeling etableret, bestående af dampchalupperne nr. 1, 2 og 3, forsynet med udskydningsrammer.

Senere tilgik der flåden egentlige torpedobåde, bygget i England, og i sep-tember 1890 søsattes den første dansk byggede torpedobåd SPRINGEREN fra Orlogsværftet i København.

Nybygninger

Den tekniske udvikling fortsatte ubønhørligt og træskibenes og sejlskibe-nes tid var forbi, alligevel herskede der ikke kun i Danmark, men også rundt omkring i Europa, forskellige opfattelser af, hvilke skibstyper, der skulle fremmes.

Bygningen af nye panserskibe (monitorerne) fortsattes, og i 1880 søsattes fra Orlogsværftet panserskibet TORDENSKJOLD, der med sin 35 cm kanon i mange år var nordens absolut kraftigst armerede panserskib. Skibet var samtidigt det første danske orlogsskib bygget primært af stål.

Nogle troede dog fortsat på sejlskibene, og 27. september 1882 blev flå-dens sidste større skib med sejlrigning, krydserfregatten FYEN, søsat. Som orlogsskib fik FYEN dog kun en kort karriere, men fungerede dog som ka-serneskib på Holmen helt frem til 1962.

Panserskibet TORDENSKJOLD, søsat 1880, var ikke blot flådens første skib bygget primært af stål, men var i en lang årrække nordens kraftigst bevæbnede panserskib med sin 35 cm kanon.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

I 1888 søsattes krydseren (krydserkorvetten) VALKYRIEN, og i årene fra 1890 til 1895 søsattes yderligere krydserne HEKLA, GEJSER og HEJMDAL.

Omkring århundredskiftet blev der søsat tre kraftige panserskibe med stor maskinkraft og svær bestykning. Det var panserskibene HERLUF TROLLE (1909), OLFERT FISCHER (1903) og PEDER SKRAM (1908).

Udlandstogter

Den lange fredsperiode fra 1864-1914 gav flåden rige muligheder for at vise flaget ude omkring i verden.

Fregatten SJÆLLAND, under kommando af kommandør Rasmus C. Malthe Bruun, var således i Middelhavet i 1869-1870 og deltog sammen med 40 andre orlogsskibe i Suezkanalens åbning, 17. november 1869.

26. marts 1870 hejste skruefregatten TORDENSKJOLD kommando, chef kaptajn Friedrich Lund, for et togt til østasiatiske farvande, bl.a. for trans-port og udlægning af telegrafkabel for Det Store nordiske Telegrafselskab.

Fregatten besøgte herunder bl.a. Kina og Japan inden det i  januar 1872 vendte tilbage til Holmen.

Skruefregatten TORDENSKJOLD forlader København 3. april 1870 på sin næsten to år lange østasiatiske rejse.
(Tegnet af Carl Baagoe, fra Orlogsmuseets arkiv)

I 1878 sendes skruefregatten SJÆLLAND, chef kommandør Johan C. Kraft, til Dansk Vestindien i anledning af negeroprør på de danske øer. Oprøret bringes til ophør ved fregattens ankomst 25. november 1878.

Fra 1899-1900 var krydseren VALKYRIEN, med kommandør, HkH Prins Valdemar som chef, på togt til bl.a. Siam (Thailand) og Japan for at støtte dansk handel og søfart.

11. maj 1902 deltog krydseren VALKYRIEN som stationsskib i Vestindien, under kommando af kommandør H. P. Holm, i redningsarbejdet efter vul-kanen Mont Pelées udbrud 8. maj på Martinique og reddede 567 menne-sker.

Under et togt til Middelhavet bragte krydseren HEJMDAL, chef kaptajn J. H. Schultz, 28. december 1908 hjælp til de nødlidende efter jordskælvet på Messina.

Ubådsvåbenet holder sit indtog

Endnu en ny skibstype så dagens lys, en skibstype der skulle komme til at sætte sit voldsomme præg på de to næste verdenskrige.

Den nye skibstype - undervandsbåden eller ubåden - tilgik Søværnet i 1909, hvor man i Italien havde købt den nybyggede ubåde DYKKEREN.

Flådens første ubåd, DYKKEREN, indgik i flådens tal i 1909.
Her ses den i Københavns havn med kongeskibet DANNEBROG i baggrunden.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

I løbet af de næste år modtog Søværnet yderligere 6 ubåde, den såkaldte A-klasse, hvoraf de tre var bygget i Italien, mens tre af dem blev bygget på Orlogsværftet. Ubåden HAVMANDEN, søsat 23. december 1911, blev således den første ubåd bygget i Danmark.

Marinens Flyvevæsen bliver født

Et fremsynet Marineministerium begyndte allerede i august 1910 at under-søge, hvorledes flyveuddannelse af flådens personel kunne finde sted. Dette skete blot 6 år efter Ellehammers første flyvehop.

25. marts 1912 fik marinen sit første luftfartøj, skænket af en meget flyve-interesseret privatperson, generalkonsul Ludvigsen. Jævnfør marinens æld-gamle traditioner med at navngive sine fartøjer, blev luftfartøjet døbt og fik navnet GLENTEN.

Luftfartøjet GLENTEN, marinens første fly, havde en 50 hk motor og en tophastighed på 80 km/t.
(Foto fra Forsvarets Fotogalleri)

I april 1913 modtog marinen yderligere to franske to-sædede Donnet-Leveque flyvebåde, der var indkøbt for private midler tilvejebragt ved en privat organiseret indsamling. Flyvebådene blev døbt MAAGEN og TERNEN.

Luftfartøjerne og flyvebådene var de næste to år placeret på Kløvermarken i København, hvor et telt og en lille hangar udgjorde den operative platform.

En veludrustet flåde

Vore lave vanddybder var og er velegnet til mineforsvar, og til spærring af gennemsejlingsfarvande skulle benyttes kabelminer. Sådanne minefelter kunne dirigeres fra land og med et simpelt håndgreb armeres eller desar-meres.

For at holde fjendtlige minestrygere borte måtte minefelterne kunne for-svares, dels fra batteriet i land, dels af artilleriskibe.

Panserskibet HERLUF TROLLE i den oprindelig sort/gule bemaling.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Artilleriskibe samt torpedo- og patruljebåde var nødvendige for at sikre mod neutralitetskrænkelser, ligesom et troværdigt forsvar nødvendiggjorde brugen af undervandsbåde.

I flere år efter krigen i 1864 havde forsvaret været holdt uden for parti-politik, og indtil 1885 herskede der bred enighed om styrkelsen af dansk neutralitetspolitik.

Ved Forsvarsordningen i 1909 fik flåden større bevillinger til anskaffelse af søkrigsmateriel, og i årene 1909-1914 indgik derfor 9 torpedobåde og 6 ubåde i flåden. Desuden blev beholdningerne af ammunition, torpedoer og miner suppleret kraftigt op.

Debatten omkring Forsvarsordningen 1909 vakte meget stor almen inter-esse, interessen gav sig bl.a. udslag i at "Danske Kvinders Forsvarsindsam-ling" i 1913 skænkede flåden ubåden 2den APRIL.

Danmark var således i besiddelse af både forsvarsvilje og en slagkraftig flåde, der kunne håndhæve Danmarks ønske om neutralitet, da de mørke skyer i 1914 begyndte at trække ind over Europa.

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 16. august 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger