Den lange fredsperiode (1864-1914):
50 års forberedelse sikrede Danmarks neutralitet under
den
1. verdenskrig
En bred politisk enighed og folkelig opbakning
sikrede flåden de bedste betingelser for at håndhæve ønske om en dansk
neutralitet i et fortsat ustabilt Europa.
Den tekniske udvikling fortsatte ubønhørligt og
træskibenes og sejlskibe-nes tid var forbi. De store panserskibe overtog
linieskibenes pladser, og nye våben og taktikker udvikledes.
I den lange fredsperiode på næsten 50 år kom nye
våben frem, der skulle komme til at præge de næsten mere end hundrede års
søkrigsførelse, mineskibene, torpedobådene, og ikke mindst undervandsbådene og
flyve-maskinen.
Af Johnny E. Balsved
Efter krigens afslutning i 1864 fortsatte den
tekniske udvikling, og flåden fulgte så godt som bevillingerne tillod det med i
søkrigsmateriellet rivende udvikling.
Træskibene var på vej ud for at blive afløst af
pansrede skibe og skibe bygget af stål.
Sejlskibenes æra var også definitivt forbi, den
kulfyrede dampmaskine/ dampturbinen havde overtaget sejlenes rolle.
I 1866 rømmede flåden for stedse Gammelholm i det
indre København, kun den gamle smedje, Holmens kirke, blev tilbage. Alle
aktiviteter, her-under bygningen af flådens skibe skete nu på Nyholm med
omliggende holme.
Krydserkorvetten
VALKYRIEN på vej ud af
Københavns Havn,
her set i den hvid/gule bemaling.
(Foto fra
Orlogsmuseets arkiv)
Håndhævelse af dansk neutralitet
I de næste mange år byggede dansk udenrigspolitik
på at holde Danmark neutralt, og flåden skulle derfor opbygges til
forsvarsopgaver og have en sådan styrke og sammensætning, at neutraliteten ville
blive respekteret.
Forholdene ude omkring i Europa blev præget af
skiftende alliancer og forskellige krige rundt omkring i Europa, herunder den
fransk-tyske krig i 1870-1871.
Danmark havde sammen med Sverige muligheden for at
spærre Øresund, og Danmark kunne spærre Storebælt, og dermed hindre stormagterne
i at komme ind eller ud af Østersøen. Omvendt var der også muligheden for at
lette passagen gennem de dansk/svenske stræder.
Ligegyldigt hvilken model der blev valgt, rejste
det imidlertid store spørgs-mål om muligheden for at opretholde en neutralitet i
en eventuel stor-magtskonflikt.
Således overvejede f.eks. englænderne i 1890'erne
en landgang ved Esbjerg eller et andet sted på den jyske eller
slesvig-holstenske vestkyst med henblik på at ødelægge Kielerkanalen og åbne en
sekundær front i tilfælde af krig med Tyskland.
Man kunne så forsvare sig, formelt eller efter
bedste evne, mod enhver suverænitetskrænkelse, men uden sikkerhed for
konsekvenserne. Sine naboer skulle man jo også leve med efter en krig.
Den danske og svenske neutralitetspolitik byggede
derfor i stor udstræk-ning på stormagternes forståelse.
Miner og torpedoer
En primitiv form for søminer havde allerede været
anvendt herhjemme under krigen i 1864, og i udlandet var man kommet så langt som til at have
kabelminer med krudtladning og elektrisk antænding.
I Danmark forsøgte man nu at finde frem til en
dansk minetype, men det blev hæren, der tog det første skridt ved at oprette en
sømineafdeling i 1866. samme år anskaffede flåden også sit første dykkerapparat.
Torpedobåden
SPRINGEREN
(1891-1919) var den første dansk byggede torpedobåd, i baggrunden ses
Søminestationen ved Bramsnæsvig.
(Foto fra
Orlogsmuseets arkiv)
Allerede 1. april 1878 oprettedes Søminevæsenet
som en selvstændig insti-tution med ansvaret for søminer og torpedoer. I de
første år foregik ind-skydningen af torpedoer fra skibe, men i 1883 blev der
etableret en sømi-nestation i Bramsnæsvig i bunden af Holbæk fjord. Her skulle
torpedoerne fremover indskydes, før de måtte benyttes i skibene.
De første torpedoer havde en fart af 20 knob og en
sprængladning på 35 kg. Både farten og ladningen blev gradvist forøget.
Udviklingen af de nye våben affødte også nye
skibstyper, mineskibene, minestrygerne og torpedobådene, og allerede 17.
september 1878 blev den første torpedobådsdeling etableret, bestående af
dampchalupperne nr. 1, 2 og 3, forsynet med udskydningsrammer.
Senere tilgik der flåden egentlige torpedobåde,
bygget i England, og i sep-tember 1890 søsattes den første dansk byggede
torpedobåd
SPRINGEREN
fra Orlogsværftet i København.
Nybygninger
Den tekniske udvikling fortsatte ubønhørligt og
træskibenes og sejlskibe-nes tid var forbi, alligevel herskede der ikke kun i
Danmark, men også rundt omkring i Europa, forskellige opfattelser af, hvilke
skibstyper, der skulle fremmes.
Bygningen af nye panserskibe (monitorerne)
fortsattes, og i 1880 søsattes fra Orlogsværftet panserskibet
TORDENSKJOLD,
der med sin 35 cm kanon i mange år var nordens absolut kraftigst armerede
panserskib. Skibet var samtidigt det første danske orlogsskib bygget primært af
stål.
Nogle troede dog fortsat på sejlskibene, og
27. september 1882 blev flå-dens sidste større skib med
sejlrigning, krydserfregatten
FYEN,
søsat. Som orlogsskib fik
FYEN
dog kun en kort karriere, men fungerede dog som ka-serneskib på Holmen helt frem
til 1962.
Panserskibet
TORDENSKJOLD,
søsat 1880, var ikke blot flådens første skib bygget primært af stål, men var i
en lang årrække nordens kraftigst bevæbnede panserskib med sin 35 cm kanon.
(Foto fra
Orlogsmuseets arkiv)
I 1888 søsattes krydseren (krydserkorvetten)
VALKYRIEN,
og i årene fra 1890 til 1895 søsattes yderligere krydserne
HEKLA,
GEJSER og
HEJMDAL.
Omkring århundredskiftet blev der søsat tre
kraftige panserskibe med stor maskinkraft og svær bestykning. Det var
panserskibene
HERLUF TROLLE
(1909),
OLFERT FISCHER (1903) og
PEDER SKRAM (1908).
Udlandstogter
Den lange fredsperiode fra 1864-1914 gav flåden
rige muligheder for at vise flaget ude omkring i verden.
Fregatten
SJÆLLAND,
under kommando af kommandør Rasmus C. Malthe Bruun, var således i Middelhavet i
1869-1870 og deltog sammen med 40
andre orlogsskibe i Suezkanalens åbning, 17. november 1869.
26.
marts 1870 hejste skruefregatten
TORDENSKJOLD
kommando, chef kaptajn Friedrich Lund,
for et togt til østasiatiske farvande, bl.a. for trans-port og udlægning af
telegrafkabel for Det Store nordiske Telegrafselskab.
Fregatten besøgte herunder bl.a. Kina og Japan inden det i januar 1872
vendte tilbage til Holmen.
Skruefregatten
TORDENSKJOLD
forlader København 3. april 1870 på sin næsten to år lange østasiatiske rejse.
(Tegnet af Carl Baagoe, fra
Orlogsmuseets arkiv)
I 1878 sendes skruefregatten
SJÆLLAND, chef kommandør Johan C. Kraft, til Dansk Vestindien i
anledning af negeroprør på de danske øer. Oprøret bringes til ophør ved
fregattens ankomst 25. november 1878.
Fra
1899-1900 var krydseren
VALKYRIEN,
med kommandør, HkH Prins Valdemar som chef, på togt til bl.a. Siam (Thailand) og
Japan for at støtte dansk handel og søfart.
11.
maj 1902 deltog krydseren
VALKYRIEN
som stationsskib i Vestindien, under kommando af kommandør H. P. Holm, i redningsarbejdet efter vul-kanen Mont Pelées udbrud 8. maj på
Martinique og reddede 567 menne-sker.
Under et togt til Middelhavet bragte krydseren
HEJMDAL, chef kaptajn J. H. Schultz,
28. december 1908 hjælp
til de nødlidende efter jordskælvet på Messina.
Ubådsvåbenet holder sit indtog
Endnu en ny skibstype så dagens lys, en skibstype
der skulle komme til at sætte sit voldsomme præg på de to næste verdenskrige.
Den nye skibstype - undervandsbåden eller ubåden -
tilgik Søværnet i 1909, hvor man i Italien havde købt den nybyggede ubåde
DYKKEREN.
Flådens første ubåd,
DYKKEREN, indgik
i flådens tal i 1909.
Her ses den i Københavns havn med kongeskibet
DANNEBROG i
baggrunden.
(Foto fra
Orlogsmuseets
arkiv)
I løbet af de næste år modtog Søværnet yderligere
6 ubåde, den såkaldte
A-klasse, hvoraf de tre var bygget i Italien, mens tre af dem blev
bygget på Orlogsværftet. Ubåden
HAVMANDEN, søsat 23. december 1911, blev således den første ubåd bygget
i Danmark.
Marinens Flyvevæsen bliver født
Et fremsynet Marineministerium begyndte allerede i
august 1910 at under-søge, hvorledes flyveuddannelse af flådens personel kunne
finde sted. Dette skete blot 6 år efter Ellehammers første flyvehop.
25. marts 1912 fik marinen sit første luftfartøj,
skænket af en meget flyve-interesseret privatperson, generalkonsul Ludvigsen.
Jævnfør marinens æld-gamle traditioner med at navngive sine fartøjer, blev
luftfartøjet døbt og fik navnet GLENTEN.
Luftfartøjet GLENTEN, marinens første
fly, havde en 50 hk motor og en tophastighed på 80 km/t.
(Foto fra Forsvarets Fotogalleri)
I april 1913 modtog marinen yderligere to franske
to-sædede Donnet-Leveque flyvebåde, der var indkøbt for private midler
tilvejebragt ved en privat organiseret indsamling. Flyvebådene blev døbt
MAAGEN og TERNEN.
Luftfartøjerne og flyvebådene var de næste to år
placeret på Kløvermarken i København, hvor et telt og en lille hangar udgjorde
den operative platform.
En veludrustet flåde
Vore lave vanddybder var og er velegnet til
mineforsvar, og til spærring af gennemsejlingsfarvande skulle benyttes
kabelminer. Sådanne minefelter kunne dirigeres fra land og med et simpelt
håndgreb armeres eller desar-meres.
For at holde fjendtlige minestrygere borte måtte
minefelterne kunne for-svares, dels fra batteriet i land, dels af
artilleriskibe.
Panserskibet
HERLUF TROLLE i den
oprindelig sort/gule bemaling.
(Foto fra
Orlogsmuseets arkiv)
Artilleriskibe samt torpedo- og patruljebåde var
nødvendige for at sikre mod neutralitetskrænkelser, ligesom et troværdigt
forsvar nødvendiggjorde brugen af undervandsbåde.
I flere år efter krigen i 1864 havde forsvaret
været holdt uden for parti-politik, og indtil 1885 herskede der bred enighed om
styrkelsen af dansk neutralitetspolitik.
Ved Forsvarsordningen i 1909 fik flåden større
bevillinger til anskaffelse af søkrigsmateriel, og i årene 1909-1914 indgik
derfor 9 torpedobåde og 6 ubåde i flåden. Desuden blev beholdningerne af
ammunition, torpedoer og miner suppleret kraftigt op.
Debatten omkring Forsvarsordningen 1909 vakte
meget stor almen inter-esse, interessen gav sig bl.a. udslag i at "Danske
Kvinders Forsvarsindsam-ling" i 1913 skænkede flåden ubåden
2den APRIL.
Danmark var således i besiddelse af både
forsvarsvilje og en slagkraftig flåde, der kunne håndhæve Danmarks ønske om
neutralitet, da de mørke skyer i 1914 begyndte at trække ind over Europa. |Til toppen
Kildehenvisninger: |
& |
Danmarks Flåde - fra bue og pil til
missil, af
Jørgen
Teisen, Bogans forlag, 1984 (ISBN 87-7466-027-6) |
|
& |
Dansk Marineflyvning 1911-1998,
af Niels M. Probst,
Forlaget Marinehistoriske skrifter, 1998 (ISBN 87-87720-15-9) |
|
& |
Dansk Udenrigspolitiks Historie, Bd.
3 - Fra Helstat til Nationalstat,
af Claus Bjørn & Carsten Due-Nielsen, redaktion: Carsten Due-Nielsen,
Ole Feldbæk & Nikolaj Petersen,
Gyldendals Leksikon, København 2003 (ISBN-7789-91-4) |
|
& |
Orlogsmuseet - Introduktion til
Flådens historie, af Ole
Lisberg Jensen,
Orlogsmuseet, København 1994 (ISBN 87-89322-14-2) |
|
44Der henvises også til
Maritim Bibliografi |
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
at der mangler noget på disse sider?
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du
kan også anvende
Debat Forum'met her på websiten.
|Til toppen
|