|
|
Historiske
Tidslinier:
Mærkedage
- Oktober
Neden for finder du en månedsvis oversigt over
Søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i oktober måned.
Datoer markeret med fed skrift er egentlige
mærkedage for søværnet.
Når en mærkedag yderligere er markeret med et
indikerer det, at datoen samtidig er dansk
flagdag
(national eller militær).
-
Oktober |
1. |
1848 |
Ensartet
dolk Model 1848 reglementeres for kadetter.
Dolken bæres i skuldergehæng. (Kadetterne ses fra 1822 at have båret dolk). |
1. |
1947 |
Søværnets
Fjernkendingsskole oprettes med komman-dørkaptajn
R. S. Steensen som chef. |
1. |
1950 |
Søværnets
Flyvevæsen nedlægges og henlægges under det nyetablerede Flyvevåben med
henblik på afvikling. |
1. |
1955 |
Klaksvig-affæren
Fregatten
ROLF KRAKE og orlogskutterne
SKARVEN og ERTHOLM
ankommer til Klaksvig på Færøerne med 30 politibetjente ombord, i anledning
af urolighederne i Klaksvig.
ROLF KRAKE opholder sig i Klaksvig indtil november 1955, hvor den
bliver afløst af fregatten
HOLGER DANSKE, chef kommandørkaptajn Ivar
Hoppe. |
2. |
1962 |
Flådestation FREDERIKSHAVN indvies. |
4. |
1710 |
Flåden
på 26 linieskibe og 5 fregatter under general admiral Gyldenløve kæmper i
Køge Bugt mod svensk flåde på 21 linieskibe og 3 fregatter under general
admiral Wachtmeister.
Linieskibet DANNEBROG, under kommando af kommandør Iver
Huitfeldt, sprænger i luften med hele besætningen under slaget. Kommandørens lig
bliver senere fundet i strandkanten ved Køge.
44Se
Mindesmærket for slagene i Køge Bugt |
4. |
1989 |
Orlogsmuseet
indvies i Søkvæsthuset på Christianshavn i overværelse af HM Dronningen. |
6. |
1692 |
Første
nybygning løber af stablen på Nyholm, nemlig orlogsskibet DANNEBROGE
på 94 kanoner.
(Sprænger i luften 4 OKT 1710 under slaget i Køge Bugt). |
8. |
1719 |
Fartøjer
fra eskadren ved Marstrand, 2 galejer og 10 armerede slupper, under kommando
af viceadmiral Tordenskiold overrumpler om natten fæstningsværkerne ved
Gøteborg, trænger ind i havnen og brænder 1 svensk fregat, 2 galejer og 1
krudtskib, der springer i luften. |
9. |
1916 |
Ubåden
DYKKEREN, chef premierløjtnant
Svend Aa. Christiansen,
påsejles neddykket i Øresund og synker.
Chefen drukner, medens den øvrige besætning reddes.
44Læs mere om
ubåden DYKKERENs forlis |
10. |
1921 |
For
søofficerer indføres særligt emblem (Flyvervinge) ved erhvervelse af
certifikat sokm flyvebådsfører.
Emblemet bæres på højre side af brystet. |
11. |
1566 |
Admiral
Otto Rud dør - flådefører fra den nordiske syvårskrig. |
12. |
1580 |
Det
aftales med svenskerne, at danske orlogsskibe skal give sig til kende til
søs ved affyring af 3 skud (den danske løsen) og de svenske med 4 skud. |
12. |
1841 |
Flådens
første jernbyggede skib, hjuldampskibet
ÆGIR, ankommer til København fra England. |
12. |
1899 |
Krydseren
VALKYRIEN,
chef kommandør HkH Prins Valdemar, hejser kommandoen for at afgå på togt til
Middel-havet og Østasien og for at støtte danske handelsinteresser (ØK mfl.)
i disse farvande.
Hjemkomst 21 JUL 1900. |
12. |
1939 |
Den
første byggede skole for kadetter tages i brug på Nyholm, chef kommandør
Christian V. Evers, medens den siden 1869 benyttede skole i Nyboder overgår
til Finansministeriet. |
13. |
1644 |
Eskadre
på 17 skibe under admiral Pros Mund kæmper i Femern Bælt og besejres af
svensk-hollandsk flåde på 41 skibe under admiralerne Wrangel og Thijssen.
Den danske eskadre mister 2.000 mand, herunder admiral Pros Mund. |
13. |
1824 |
Kontreadmiral
H. C. Sneedorff dør, medstifter af Søe Lieutenant Selskabet, bekendt
kadetchef. |
15. |
1950 |
Fregatten
GALATHEA, chef kommandørkaptajn
Carl H. A. Madsen, afgår
fra København på en jordomspændende dybhavsekspedition.
GALATHEA
ankommer igen til København 29. juni 1952.
(Chef fra 13. februar 1951 kommandør
Svend B. V. J. Greve).
>> Læs mere
om
GALATHEAs togt |
19. |
1845 |
Orlogsbriggen ØRNENs landgangskompagni under sekondløjtnant
O. C.
Hammer undsætter og befrier fortet Prinsensten i Dansk Guinea fra
negerstammes angreb. |
19. |
1914 |
Ubåden
HAVMANDEN, chef kaptajn Schaffalitzky de Muckadell, beskydes
ved en fejltagelse med torpedoer fra den engelske ubåd E.11 ud for
Nakkehoved. |
19. |
1962 |
Kaserneskibet
FYEN sælges til ophugning.
Skibet der var bygget i 1882 som flådens sidste større sejlriggede skib,
havde siden 1907 ligget som kaserneskib ved Elefanten på Holmen i København.
(Se også 27. september). |
20. |
1808 |
21
kanonbåde under kommandør
J. C. Krieger kæmper i Sundets sydlige del mod
det engelske linieskib AFRICA, 1 bombarderskib og 2 orlogsbrigger,
der eskorterer konvoj på 137 skibe.
AFRICA undslipper, svært beskadiget, og må senere retur-nere til
England for reparation.
44Læs
historien om
Roflotillens kamp
44Se
også
Mindesmærket for Roflotillens kamp |
21. |
1807 |
Flådens Ran
- 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92
koffardiskibe med materiel står ud gennem Kroneløbet under engelsk flag
efter kapitulationen over for England 6. september 1807.
44Læs
historien om
Flådens ran |
21. |
1923 |
Artilleriskibet
NIELS IUEL, chef kommandør A. Bojesen, afgår fra København på togt
til Sydamerika. |
22. |
1784 |
Kgl.
resolution om oprettelsen af "Det kongelige Søekaart Archiv" med
kaptajnløjtnant Poul de Løwenørn som direktør. |
22. |
2004 |
Minelæggerne
MØEN,
LINDORMEN og
LOSSEN stryger kommando og markerer
hermed afslutningen på en epoke med deciderede minelæggere i flåden.
44Læs
historien om
Kommandostrygningen |
24. |
1808 |
Fæstningen Christiansø under kaptajn Kohl afslår angreb fra engelsk
eskadre på 2 linieskibe og 6 fregatter.
44Læs
historien om
Englændernes angreb på Christiansø |
24. |
1945 |
Danmark indtræder i de Forenede Nationer (FN). |
27. |
1871 |
Ordre udstedes i Marinen om tiltaleform "De" til alle under-ordnede. |
28. |
1690 |
Peter
Jansen Wessel, senere adlet Tordenskiold, fødes i Trondheim i Norge. |
28. |
1744 |
Batteriet
NEPTUNUS på Nyholm tillægges navnet CHRISTIANUS SEXTUS.
Det bliver efterhånden i daglig tale til SIXTUS, der nu er det
officielle navn for salutbatteriet på Nyholm. |
29. |
1658 |
Hollandsk
flåde på 39 skibe under admiralløjtnant van Opdam, senere forenet med en
dansk eskadre på 9 skibe under admiral Henrik Bjelke, slår sig i Øresund
gennem svensk flåde på 55 større og mindre skibe under admiral Wrangel og
undsætter København. (Medalje slået). |
29. |
1694 |
De
sidste "Skipperboder" på Bremerholm sælges ved offentlig auktion, og
Nyboder er herefter alene bolig for Holmens faste stok |
31. |
1685 |
Vagten
etableres for 1. gang iflg. kgl. resolution på "Nye Werft", der anlægges som
byen Københavns befæstning mod søsiden i forlængelse af Christianshavn.
Der etableres 8 bastioner med krudttårne, der nordfra bærer navnene:
Christianus Quintus, Charlotte Amalie, Frederik, Carl, Wilhelm, Hedvig,
Sophie og Ulriks bastioner. |
31. |
1731 |
Det
første uniformsreglement, der for 1. gang gør bæring af uniform obligatorisk
for søofficerer (gældende fra 1733), indføres, samtidig indføres felttegn af
guldtråd og rød silke, der skal bæres på officerernes kårde.
Indtil 1748 er uniformen rød. |
31. |
1788 |
"Det
Søe Militaire Kaart Archiv og Biblioteks Selskab" stiftes med
kommandørkaptajn P. J. Fasting som første formand.
Selskabet ophæves i 1927 efter at Marineministeriet har overtaget selskabets
instrumentsamling. |
-
|Til toppen
Kildehenvisninger: |
& |
Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af
S. E. Pontoppidan og
J.
Teisen,
Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København,
1984 |
|
& |
Forsvarskommandobefalinger,
udgivet af Forsvarskommandoen |
|
& |
Officerer i den
Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af
Th.
A. Topsøe-Jensen og Emil
Marquard,
H. Hagerups Forlag, København,
1935 |
|
& |
Søværnets Mærkedage, af Hans Chr.
Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005
(SOKPUB 051-501) |
|
& |
Søværnsorientering,
udgivet af Søværnets operative Kommando |
|
& |
Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af
F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag,
København, 1942 |
|
44Der henvises også til
Maritim Bibliografi |
- Mangler der en væsentlig begivenhed?
Mener du, at der mangler en begivenhed på disse
lister,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du
kan også anvende
Debat Forum'met her på websiten.
|Til toppen
|
|
-
|