US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Historiske Tidslinier 4Oktober

 

 Historien

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

4Mærkedage - År

4Mærkedage - Md.

4Kongerækken

4Flaget

4Uniformshistorie

4Søulykker & forlis

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUN

JUL

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

Historiske Tidslinier:

Mærkedage - Oktober

Neden for finder du en månedsvis oversigt over Søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i oktober måned.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

-

 Oktober

1.

1848

Ensartet dolk Model 1848 reglementeres for kadetter.
Dolken bæres i skuldergehæng. (Kadetterne ses fra 1822 at have båret dolk).

1.

1947

Søværnets Fjernkendingsskole oprettes med komman-dørkaptajn R. S. Steensen som chef.

1.

1950

Søværnets Flyvevæsen nedlægges og henlægges under det nyetablerede Flyvevåben med henblik på afvikling.

1.

1955

Klaksvig-affæren
Fregatten ROLF KRAKE og orlogskutterne SKARVEN og ERTHOLM ankommer til Klaksvig på Færøerne med 30 politibetjente ombord, i anledning af urolighederne i Klaksvig.
ROLF KRAKE opholder sig i Klaksvig indtil november 1955, hvor den bliver afløst af fregatten HOLGER DANSKE, chef kommandørkaptajn Ivar Hoppe.

2.

1962

Flådestation FREDERIKSHAVN indvies.

4.

1710

Flåden på 26 linieskibe og 5 fregatter under general admiral Gyldenløve kæmper i Køge Bugt mod svensk flåde på 21 linieskibe og 3 fregatter under general admiral Wachtmeister.
Linieskibet DANNEBROG, under kommando af kommandør Iver Huitfeldt, sprænger i luften med hele besætningen under slaget. Kommandørens lig bliver senere fundet i strandkanten ved Køge.

44Se Mindesmærket for slagene i Køge Bugt

4.

1989

Orlogsmuseet indvies i Søkvæsthuset på Christianshavn i overværelse af HM Dronningen.

6.

1692

Første nybygning løber af stablen på Nyholm, nemlig orlogsskibet DANNEBROGE på 94 kanoner.
(Sprænger i luften 4 OKT 1710 under slaget i Køge Bugt).

8.

1719

Fartøjer fra eskadren ved Marstrand, 2 galejer og 10 armerede slupper, under kommando af viceadmiral Tordenskiold overrumpler om natten fæstningsværkerne ved Gøteborg, trænger ind i havnen og brænder 1 svensk fregat, 2 galejer og 1 krudtskib, der springer i luften.

9.

1916

Ubåden DYKKEREN, chef premierløjtnant Svend Aa. Christiansen, påsejles neddykket i Øresund og synker.
Chefen drukner, medens den øvrige besætning reddes.

44Læs mere om ubåden DYKKERENs forlis

10.

1921

For søofficerer indføres særligt emblem (Flyvervinge) ved erhvervelse af certifikat sokm flyvebådsfører.
Emblemet bæres på højre side af brystet.

11.

1566

Admiral Otto Rud dør - flådefører fra den nordiske syvårskrig.

12.

1580

Det aftales med svenskerne, at danske orlogsskibe skal give sig til kende til søs ved affyring af 3 skud (den danske løsen) og de svenske med 4 skud.

12.

1841

Flådens første jernbyggede skib, hjuldampskibet ÆGIR, ankommer til København fra England.

12.

1899

Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør HkH Prins Valdemar, hejser kommandoen for at afgå på togt til Middel-havet og Østasien og for at støtte danske handelsinteresser (ØK mfl.) i disse farvande.
Hjemkomst 21 JUL 1900.

12.

1939

Den første byggede skole for kadetter tages i brug på Nyholm, chef kommandør Christian V. Evers, medens den siden 1869 benyttede skole i Nyboder overgår til Finansministeriet.

13.

1644

Eskadre på 17 skibe under admiral Pros Mund kæmper i Femern Bælt og besejres af svensk-hollandsk flåde på 41 skibe under admiralerne Wrangel og Thijssen. Den danske eskadre mister 2.000 mand, herunder admiral Pros Mund.

13.

1824

Kontreadmiral H. C. Sneedorff dør, medstifter af Søe Lieutenant Selskabet, bekendt kadetchef.

15.

1950

Fregatten GALATHEA, chef kommandørkaptajn Carl H. A. Madsen, afgår fra København på en jordomspændende dybhavsekspedition. GALATHEA ankommer igen til København 29. juni 1952.
(Chef fra 13. februar 1951 kommandør Svend B. V. J. Greve).

>> Læs mere om GALATHEAs togt

19.

1845

Orlogsbriggen ØRNENs landgangskompagni under sekondløjtnant O. C. Hammer undsætter og befrier fortet Prinsensten i Dansk Guinea fra negerstammes angreb.

19.

1914

Ubåden HAVMANDEN, chef kaptajn Schaffalitzky de Muckadell, beskydes ved en fejltagelse med torpedoer fra den engelske ubåd E.11 ud for Nakkehoved.

19.

1962

Kaserneskibet FYEN sælges til ophugning.
Skibet der var bygget i 1882 som flådens sidste større sejlriggede skib, havde siden 1907 ligget som kaserneskib ved Elefanten på Holmen i København. (Se også 27. september).

20.

1808

21 kanonbåde under kommandør J. C. Krieger kæmper i Sundets sydlige del mod det engelske linieskib AFRICA, 1 bombarderskib og 2 orlogsbrigger, der eskorterer konvoj på 137 skibe.
AFRICA undslipper, svært beskadiget, og må senere retur-nere til England for reparation.

44Læs historien om Roflotillens kamp

44Se også Mindesmærket for Roflotillens kamp

21.

1807

Flådens Ran
- 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 koffardiskibe med materiel står ud gennem Kroneløbet under engelsk flag efter kapitulationen over for England 6. september 1807.

44Læs historien om Flådens ran

21.

1923

Artilleriskibet NIELS IUEL, chef kommandør A. Bojesen, afgår fra København på togt til Sydamerika.

22.

1784

Kgl. resolution om oprettelsen af "Det kongelige Søekaart Archiv" med kaptajnløjtnant Poul de Løwenørn som direktør.

22.

2004

Minelæggerne MØEN, LINDORMEN og LOSSEN stryger kommando og markerer hermed afslutningen på en epoke med deciderede minelæggere i flåden.

44Læs historien om Kommandostrygningen

24.

1808

Fæstningen Christiansø under kaptajn Kohl afslår angreb fra engelsk eskadre på 2 linieskibe og 6 fregatter.

44Læs historien om Englændernes angreb på Christiansø

24.

1945

Danmark indtræder i de Forenede Nationer (FN).

27.

1871

Ordre udstedes i Marinen om tiltaleform "De" til alle under-ordnede.

28.

1690

Peter Jansen Wessel, senere adlet Tordenskiold, fødes i Trondheim i Norge.

28.

1744

Batteriet NEPTUNUS på Nyholm tillægges navnet CHRISTIANUS SEXTUS.
Det bliver efterhånden i daglig tale til SIXTUS, der nu er det officielle navn for salutbatteriet på Nyholm.

29.

1658

Hollandsk flåde på 39 skibe under admiralløjtnant van Opdam, senere forenet med en dansk eskadre på 9 skibe under admiral Henrik Bjelke, slår sig i Øresund gennem svensk flåde på 55 større og mindre skibe under admiral Wrangel og undsætter København. (Medalje slået).

29.

1694

De sidste "Skipperboder" på Bremerholm sælges ved offentlig auktion, og Nyboder er herefter alene bolig for Holmens faste stok

31.

1685

Vagten etableres for 1. gang iflg. kgl. resolution på "Nye Werft", der anlægges som byen Københavns befæstning mod søsiden i forlængelse af Christianshavn.
Der etableres 8 bastioner med krudttårne, der nordfra bærer navnene: Christianus Quintus, Charlotte Amalie, Frederik, Carl, Wilhelm, Hedvig, Sophie og Ulriks bastioner.

31.

1731

Det første uniformsreglement, der for 1. gang gør bæring af uniform obligatorisk for søofficerer (gældende fra 1733), indføres, samtidig indføres felttegn af guldtråd og rød silke, der skal bæres på officerernes kårde.
Indtil 1748 er uniformen rød.

31.

1788

"Det Søe Militaire Kaart Archiv og Biblioteks Selskab" stiftes med kommandørkaptajn P. J. Fasting som første formand.
Selskabet ophæves i 1927 efter at Marineministeriet har overtaget selskabets instrumentsamling.

-

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUN

JUL

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

|Til toppen

Kildehenvisninger:

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen

&

Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935

&

Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)

&

Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando

&

Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

2000

1900

1800

1700

1600

1500

Før 1500

-

   

Denne side er senest opdateret: 25. marts 2006

Denne side er oprindeligt udgivet: 13. maj 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger