|
|
Historiske
Tidslinier:
Mærkedage
- Januar
Neden for finder du en månedsvis oversigt over
Søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i januar måned.
Datoer markeret med fed skrift er egentlige
mærkedage for søværnet.
Når en mærkedag yderligere er markeret med et
indikerer det, at datoen samtidig er dansk
flagdag
(national eller militær).
-
Januar |
1. |
1749 |
Der
indføres nyt uniformsreglement, der ændrer uniformsfarven fra rød til grå
kjortel,
med guldknapper, røde ærmeopslag, vest og bukser.
Dette reglement eksisterer
frem til 1755. |
1. |
1784 |
Der
indføres røde kraver på officersuniformen. |
1. |
1959 |
Søværnets
Havariskole oprettes og underlægges Skibs- og Maskininspektionen.
Skolen placeres på Margretheholm. I 1970 indgik skolen under Søværnets
Teknikskole. |
1. |
1970 |
Marinestaben
oprettes. |
1. |
1991 |
Søværnets
Taktikskole og Søværnets Våbenskole slås sammen til Søværnets Taktik- og
Våbenskole. |
1. |
1991 |
Søværnets
Eksercerskole ændrer navn til Søværnets Grundskole.
Samtidig flyttes Søværnets Værnepligtsforvaltning fra Forsvarskommandoen til
Søværnets Grundskole. |
1. |
1996 |
Istjenesten,
og dermed isbryderne, overføres fra Erhvervsministeriet til
Forsvarsministeriet som et led i aftale om finanslov 1996 og forsvarets
ordning 1995-1999.
Søværnets operative Kommando overtager ansvaret for den praktiske
gennemførelse. |
1. |
2000 |
Søværnet
overtager ansvaret for den operative udførelse af opgaver i relation til
havmiljøet fra Miljøministeriet. |
1. |
2001 |
2.
og 4. Eskadre sammenlægges og benævnes fremover 2. Eskadre. |
1. |
2001 |
Søværnets
Taktiske Stab oprettes. |
1. |
2001 |
Færøernes
Kommando sammenlægges med Flyvestation Thorshavn til en ny Færøernes
Kommando. |
2. |
1739 |
Søetatens
Konstruktionskommission oprettes. Den skal løbende godkende
skibskonstruktioner og følge bygningen af flådens skibe.
Fra 1825 benævnes den Konstruktions- og Regleringskom-missionen og fra 1862
Værftskommissionen. |
3. |
1728 |
Operahuset
ved Amalienborg anvises Søe- og Landcadet Compagnierne til indkvartering. |
3. |
1765 |
Marinens Bibliotek oprettes. |
10. |
2005 |
Søværnets
største enhed nogensinde, det første støtteskib
ABSALON
hejser kommando for første gang.
Læs historien om
Kommandohejsningen |
11. |
1709 |
Peter Wessel antages som søkadet. |
11. |
1923 |
HM
Kongens adjudantstab af søværnet oprettes. |
14. |
1814 |
Freden i Kiel
sluttes mellem Danmark og England-Sverige.
Norge tvinges ind i union med Sverige, og den 400 år gamle forbindelse mellem den danske og norske flåde afbrydes. |
15. |
1953 |
Den
tidligere Luftmarinestation på Margretheholm overgår til Søværnskommandoen. |
15. |
2002 |
Søværnets
Frømandskorps deltager i operation ENDURING FREEDOM i Afghanistan og
gennemfører flere operationer sammen med bl.a. Jægerkorpset.
Deltagelsen ophører 4 JUN 2002. |
18. |
1723 |
Øen
Christiansholm ("Motzmanns Plads") i København købes af Søetaten og
inddrages i Holmen.
Den sælges igen i 1866. |
20. |
1782 |
Fregatten
BORNHOLM, chef kaptajn Mathias Bille, på togt til Vestindien bjerger
sig som havarist efter 4 ugers storm og 6 dages orkan i Nordatlanten ind til
New Port Prat på Irlands nordvestkyst.
130 mand af besætningen går syge i land, chefen dør. |
21. |
1696 |
Første
flagreglement for flåden.
I dette bestemmes flagets indbyrdes proportioner, samt at brug af vimpler er
forbeholdt flådens skibe. Denne sidste bestemmelse synes dog ikke at være
blevet overholdt. |
23. |
1951 |
Hospitalsskibet
JUTLANDIA udsendes på sit første af i alt tre togter under
FN's Enhedskommando til Korea, ekspeditionschef kommandør
Kai Hammerich.
Ekspeditionen afsluttes ved hjemkomsten fra
det 3. togt, 16. oktober 1953.
44Læs mere om
JUTLANDIA Ekspeditionen |
25. |
1957 |
Orlogskutteren
TERNEN, chef kaptajnløjtnant
Erik Erling Olsen,
forliser ved Ravns Storø, Grønland, formentlig som følge af overisning.
Hele besætningen på 8 mand omkommer.
44Læs mere om
TERNENs forlis |
28. |
1631 |
Kong Christian
IV's Rigsråd tiltræder planen om bygningen af Nyboder som boliger for Holmens
faste stok. De erstatter Skipperboderne ved Bremerholm, deraf benævnelsen
"Nyboder". |
28. |
1926 |
Motorbådsforeningen
stiftes og underlægges senere Marinestaben. Første formand orlogskaptajn
Barfod.
Foreningen består af motorbådsejere, der under krigs-forhold er villige til
at hjælpe søværnet med deres både. |
29. |
1750 |
Tegningerne
til et orlogsværft og en fæstning ved Staværn i Norge approberes af kong
Frederik V og kaldes Frederiksværn.
(Flådeanlægget blev oprindelig foreslået allerede i 1724). Kommandørkaptajn
H. R. Schumacher bliver første chef for Frederiksværn. |
29. |
1801 |
Holmens Hæderstegn indstiftes. |
29. |
1946 |
Minestrygeren ME 1016 grundstøder ved Jernhatten på sydøst-siden af
Djursland.
Skibet kunne ikke bjærges. |
30. |
1739 |
Søartilleriet
oprettes af kong Christian VI.
Det fra 1534 for flåden og hæren fælles artilleri adskilles. Oberstløjtnant
K. Thye ansættes som første Søtøjmester. |
-
|Til toppen
Kildehenvisninger: |
& |
Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af
S. E. Pontoppidan og
J.
Teisen,
Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København,
1984 |
|
& |
Forsvarskommandobefalinger,
udgivet af Forsvarskommandoen |
|
& |
Officerer i den
Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af
Th.
A. Topsøe-Jensen og Emil
Marquard,
H. Hagerups Forlag, København,
1935 |
|
& |
Søværnets Mærkedage, af Hans Chr.
Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005
(SOKPUB 051-501) |
|
& |
Søværnsorientering,
udgivet af Søværnets operative Kommando |
|
& |
Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af
F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag,
København, 1942 |
|
44Der henvises også til
Maritim Bibliografi |
- Mangler der en væsentlig begivenhed?
Mener du, at der mangler en begivenhed på disse
lister,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du
kan også anvende
Debat Forum'met her på websiten.
|Til toppen
|
|
-
|