Uniformshistorien |
28
DEC 1722 |
Der
indføres en ensartet mundering for Søetatens officerer. Den anbefalede
uniform er rød uniformskjole med rødt foer med metalknapper, samt
røde knæbukser, vest, trekantet hat og kårde.
Uniformen skal anskaffes for egen regning. |
31
OKT 1731 |
Det
første uniformsreglement, der for 1. gang gør bæring af uniform obligatorisk
for søofficerer (gældende fra 1733), indføres, samtidig indføres felttegn af
guldtråd og rød silke, der skal bæres på officerernes kårde.
Indtil 1748 er uniformen rød. |
01
JAN 1749 |
Der
indføres nyt uniformsreglement, der ændrer uniforms-farven fra rød til grå
kjortel,
med guldknapper, røde ærme-opslag, vest og bukser.
Dette reglement eksisterer
frem til 1755. |
16
JUN 1750 |
Kong Frederik V anlægger som første danske konge søofficersuniformen ved
orlogsskibene NEPTUNUS og SJÆLLANDs stabelafløbning på Nyholm. |
1755 |
Officerernes uniform ændres fra grå til
blå. Blå uniforms-kjole (efter engelsk
forbillede fra 1748) med rød vest og bukser.
Epauletter indføres for de højeste officersgrader. |
1775 |
Ankerknappen introduceres. |
1777 |
Admiraler får rød krave på blå
uniformskjole. Gallauniform indføres. |
1783 |
Epauletter indføres på højre skulder.
|
01 JAN
1784 |
Der
indføres røde kraver på officersuniformen. |
1787 |
Hvid vest og bukser anlægges. |
06
NOV 1801 |
Epauletter på begge skuldrer og
ærmedistinktioner tages i brug. |
1816 |
Der
indføres en sort kokarde for flådens personel. Den erstattes 1842 af
nationalkokarden i rød/hvid. |
1840 |
Frakkeuniform med epauletter og blå
kasket indføres som daglig uniform. Gallauniformen bibeholdes. |
1842 |
Rød/hvid kokarde indføres til erstatning for den i 1816 indførte sorte
kokarde. |
09
MAR 1847 |
Huebånd med skibenes navne anskaffes for første gang for kongelig regning
til orlogsgasternes blanke hatte. |
1848 |
Guldsnore (Brandenburgs) indføres på
frakke som erstatning for epauletter. |
01
OKT 1848 |
Ensartet dolk Model 1848 reglementeres for kadetter.
Dolken bæres i skuldergehæng. (Kadetterne ses fra 1822 at have båret dolk). |
08
SEP 1871 |
Ærmedistinktioner med øje efter engelsk
forbillede indføres, samt hueemblem på kasketten. |
1883 |
Hvidt huebetræk indføres om sommeren for værnepligtige om bord på
kongeskibet og under "varme klimater". |
1901 |
Messeuniform indføres som selskabstøj.
Hvide uniformer for varmt vejr indføres. |
1909 |
Hvidt huebetræk indføres om sommeren for alt personel. |
10 OKT
1921 |
For
søofficerer indføres særligt emblem ved erhvervelsen af certifikat som
flyvebådsfører. Emblemet bæres på højre side af brystet. |
26
SEP 1951 |
Ærmedistinktionerne for admiralsklassen ændres i over-ensstemmelse med
international (engelsk) brug. Samtidig indføres ranker af egeløv i guldtræk
på kasketskyggen, 1 for orlogskaptajn, kommandørkaptajn og kommandør og 2
for admiralsklassen. |
21
AUG 1956 |
Anker og Krone mærket fastsættes som Søværnsmærke. |
1964 |
Gallauniform bortfalder undtagen for
admiralsklassen, jagt-kaptajn og adjudanter hos monarken. |
1970 |
Tjenestegrensfarve i officersdistinktioner bortfalder, med undtagelse af
medlemmer af Forsvarets Lægekorps. |
15
MAJ 1979 |
Det
menige stampersonel (konstabelgruppen) i søværnet over 35 år bliver
jakkeklædt i stedet for bluseklædt. |
OKT
1988 |
Søværnets konstabelgruppe får nye grader og gradstegn.
Graderne er herefter: Marineelev, Marinekonstabel, Marine-overkonstabel og
Marinespecialist. |
15
OKT 2006 |
Søværnet
iførte sig for første gang de lyseblå FN baretter og tørklæder til uniformen
i forbindelse med deltagelsen i UNIFIL (Cypern). |