Englands angreb på Christiansø (1808):
De skød kun en
flig
af flaget
Christiansø øst for Bornholm fungerede under
Englandskrigen 1801-1814 som en beskyttet base for danske kapere og kanonbåde
24. oktober 1808 indledte Englænderne et angreb på
denne fæstning ude i Østersøen. Hvad formålet var er aldrig rigtig blevet
opklaret, og angrebet ophørte lige så pludseligt, som det var begyndt.
Af
Søren Nørby, Stud. mag.
De engelske fregatter med briggen og kutteren i kølvandet
giver fæstningen det glatte lag.
Under krigen mod England 1807-1814 fungerede Christiansø som beskyttet
base for en række relativt succesfulde kapere og kanonbåde.
Disse
kapere og kanonbåde gennemførte angreb på fjendens skibsfart, og dette var
hovedårsagen til at fæstningen 24. oktober 1808 blev angrebet af en engelsk
eskadre på 3 linieskibe og 4 fregatter, plus nogle mindre fartøjer.
På
dette tidspunkt lå der ca. 25 opbragte priser i havnen på Christiansø.
Fæstningen var mangelfuldt udrustet
Danmark
var pga. tabet af flåden og den efterfølgende krig med englænderne, på hælene,
og også på fæstningen på Christiansø mærkede man at krisen kradsede.
På
trods af at man fra fæstningens side gentagne gange havde gjort opmærksom på
mangler ved fæstningens bestykning, så havde man ikke kunne afse nyt materiel.
Derfor
var den kun bestykket med nogle gamle og slidte 12 punds kanoner og en enkelt
100 punds morter.
Der
havde oprindeligt været to mortere, men i starten af oktober var en engelsk
fregat kommet tæt på fæstningen. Man havde fra fæstningen affyret den ene morter
mod englænderen, med det resultat at morteren eksploderede allerede i første
skud.
Englænderne angriber
På
fæstningen fik man øje på englænderne ved solopgangen kl. 0600 24. oktober. En
eskadre på 3 fregatter gik ind på 2000 meters afstand fra fæstningen.
De
bjergede deres sejl, og Kl. 0700 begyndte de at skyde mod fæstningen. De lå uden
for fæstningens skudvidde, men kunne med deres egne 100 punds morterer let nå
fæstningen.
I den
første halve time skød de konsekvent over målet, men da dette blev opdaget
rettede man fejlen og de begyndte at ramme fæstningen, hovedsageligt Frederiksø.
På grund af eksplosionen af den ene 100 punds
morter, var man noget forbeholdene overfor at bruge den tilbageværende morter,
men da nu bomberne begyndte at regne ned over fæstningen, valgte man alligevel
at forsøge at affyre den.
Den ansvarlige officer lavede dog en meget lang
lunte, så alle kunne komme i sikkerhed inden affyringen, og ganske rigtigt
eksploderede også denne morter i sit første skud.
De resterende timer af angrebet kunne man fra
dansk side kun dukke sig og vente på at englænderne enten fortrak eller forsøgte
at landsætte tropper på øen.
Englænderne valgte det første, og efter et 5 times bombardement hvor de affyrede
mellem 2 og 300 kugler og bomber mod fæstningen, valgte de at sejle bort igen.
3
kister til seks mand
Fæstningen havde taget en del skade af dette bombardement. Mange bygninger var
beskadiget, og fæstningen havde 7 dræbte, hvoraf de 6 var svenske krigsfanger.
Disse
krigsfanger havde siddet og spillet kort i et hus, da der faldt en bombe ned og
eksploderede på bordet. Der skulle efterfølgende kun bruges 3 kister til de 6
mand. Den syvende dræbte var en civil kvinde på 60-år.
Derudover var der 16 sårede, heriblandt fæstningens kommandant.
Men af
angrebets hovedmål - de ca. 25 priser i havnen - havde kun én lidt ubetydelig
skade, og kaperiet fortsatte med uformindsket styrke.
En
flig af flaget
Artilleriløjtnant M. C. Beck udtalte efterfølgende: "Om Engelskmanden troede,
at Fæstningen ved denne Attak og Bombardement skulle stryge Flaget, kan jeg ej
bestemme. Vist er det, at det vedblev at vaje stolteligen på store Tårn, dog var
der ved en Kugle skudt den ene Flig af".
Efter
angrebet blev fæstningens gamle bestykning erstattet med nyt og sværere
materiel, men englænderne kom dog aldrig igen.
|
Kildehenvisninger: |
|
& |
Christians V's fæstninger (påbegyndte
1684-89) i "Østre Landsdels
Kommando Bornholms Militære Domiciler,
af H. E. Skaarup,
1985 |
 |
|
& |
De så det ske - ENGLANDSKRIGENE 1801-14,
af Lars Lindeberg, Lademann Forlagsaktieselskab,
København 1974 |
|
|
& |
Generalmarch, uddrag af M. C. Bechs
erindringer fra 1808-1810, af J. Klindt-Jensen |
|
|
44Der henvises også til
Maritim Bibliografi |
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
at der mangler noget på disse sider?
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du
kan også anvende
Debat Forum'met her på websiten.
|Til toppen
|
