Du er her: 4Historien4Flåden 1801-18144Englandskrigene4Kampen ved Fugleklippen

Kampen ved Fugleklippen (1801):

To engelske fregatter måtte tage flugten
ud for St. Thomas i
Dansk Vestindien

Om eftermiddagen 3. marts lykkedes det for briggen LOUGEN efter en god times brav indsats og heltemodig kamp at tvinge to engelske fregatter til at opgive fortsat kamp

Kaptajnløjtnant Carl Wilhelm Jessen, chefen for briggen LOUGEN, modtog H.M. Kongens Æressabel og flere af de øvrige besætningsmedlemmer
belønnedes efterfølgende også af kongen for udvist mod.

Af Johnny E. Balsved

En lille måned før en overlegen engelsk flådestyrke angreb København 2. april 1801 i en langt mere skæbnesvanger begivenhed, det der senere blev kendt som "Slaget på Reden", var Danmark faktisk allerede i krig med England.

Som følge af den tilspidsede situation mellem Danmark og England, be-sluttede England i januar 1801 at lægge embargo på de dansk vestindiske øer.

Rygterne svirrede I slutningen af februar måned 1801 gik der rygter på de dansk vest-indiske øer om, at England var i gang med at samle en hær- og flådestyrke, med det formål at bemægtige sig de danske besid-delser. I Christianssted på St. Croix beslut-tede generalguvernøren, Vilhelm Lindemann, derfor 3. marts 1801 at udsende to af sine stationsskibe fra Christianssted på St. Croix og mod nord til St. Thomas for at indhente flere oplysninger.

Generalguvernørens Palæ i Christianssted på St. Croix

Kaptajnløjtnant Carl Wilhelm Jessen, chef for briggen LOUGEN, fik til op-gave, at undersøge de engelske intentioner.

Generalguvernøren beordrede samtidigt, at skonnerten DEN AARVAAGNE, under kommando af premierløjtnant Hans Munck, skulle følges med LOUGEN.

Jessen vidste, at der var engelske skibe i farvandene omkring de dansk vestindiske øer. Da han ikke havde kendskab til, hvordan englænderne ville forholde sig ved et evt. møde i rum sø, valgte han at lade skonnerten DEN AARVAAGNE holde sig på afstand, og sejle et godt stykke agten for LOUGEN.

Dette havde to formål!

For det første mente Jessen, at det var meget vigtigt, at generalguvernøren på St. Croix blev underrettet i tilfælde af fjendtligheder. DEN AARVAAGNE fik derfor til opgave omgående at returnere til Christianssted og underrette general-guvernøren, hvis det skulle komme til fjendtligheder, .

Desuden mente Jessen også, at den lille skonnert blot ville være i vejen, hvis det kom til kamp med englænderne.

Engelske orlogsskibe nærmede sig fra nordøst

Idet Jessen og briggen LOUGEN ved 3-tiden om eftermiddagen nærmede sig det lille ubeboede skær Fugleklippen (på engelsk West Kay) umiddelbart vest for St. Thomas nærmede to engelske skibe sig hastigt fra nordøst.

De to engelske skibe nærmere sig briggen LOUGEN,
da den befandt sig umiddelbart syd for Fugleklippen, eller "The West Kay"

Det viste sig, at skibene var henholdsvis den engelske orlogsfregat THE ARAB på 20 kanoner og den 3-mastede kaper EXPERIMENT på 18 kanoner, en såkaldt "lettre of mark".

EXPERIMENT på spil igen

Det var ikke første gang, at den 3-mastede kaper EXPERIMENT var på spil i området omkring de dansk Vestindiske øer.

Knapt to år tidligere, 2. juni 1799 var den engelske kaper blevet stoppet i sit sørøveri af den noget mindre danske brig IRESINE på blot 12 kanoner.

Det kom også her til en heftig kamp og chefen for IRESINE, premierløjt-nant Peter Carl Lillienskiold modtog senere en æressabel for sin indsats samt Kollegiets anerkendelse af hans ved denne lejlighed udviste mod, duelighed og standhaftighed.

Det var således skibe, der alle tidligere havde lugtet krudtrøg, som mødte hinanden ud for Fugleklippen denne eftermiddag.

Krigen mellem Danmark og England var en realitet

På dette tidspunkt kunne Jessen uden problemer have nået havnen i Charlotte Amalie på St. Thomas, og uden at komme for nær de engelske skibe.

Men da opgaven var at finde ud af englændernes hensigter, valgte Jessen i stedet at reducere farten.

Samtidigt blev DEN AARVAGNE beordret til at holde sig på afstand.

THE ARAB, under kommando af kaptajn John Perkins, holdt lige ned mod LOUGEN, og inden for skudvidde afgav den, uden yderligere varsel, 3 skar-pe skud direkte mod LOUGEN.

Jessen råbte over til THE ARAB, hvad meningen var med denne beskyd-ning. Da han ikke fik noget svar, afgav LOUGEN et enkelt skarpt skud under flaget på THE ARAB. Englænderen svarede blot igen ved at affyre en hel bredside mod LOUGEN.

På denne måde bekræftede englænderne således krigens udbrud.

DEN AARVAAGNE beordredes tilbage til St. Croix

Mens LOUGEN med sine blot 18 kanoner omgående besvarede englæn-dernes beskydning, signalerede Jessen samtidigt til premierløjtnant Hans Munck på DEN AARVAAGNE, og befalede ham omgående at returnere til Christianssted på St. Croix for at underrette generalguvernøren.

Premierløjtnant Munck ombord på DEN AARVAAGNE ville dog gerne blande sig i kampen for at assistere LOUGEN.

Men Jessen gav en direkte ordre om at skonnerten omgående skulle returnere til St. Croix.

DEN AARVAAGNE satte nu alle sejl og satte kursen mod Christianssted på St. Croix ca. 10 mil derfra.

EXPERIMENT, under kommando af kaptajn Koppelmann, forsøgte umid-delbart at afskære DEN AARVAGNE, da denne søgte tilbage mod St. Croix.

Da dette ikke lykkedes optog den i stedet forfølgelsen af DEN AARVAAGNE.

Ret hurtigt måtte kaptajn Koppelmann om bord på EXPERIMENT dog erkende, at han ikke havde nogle muligheder for at indhente den langt hurtigere danske skonnert.

DEN AARVAAGNE nåede noget senere velbeholdent tilbage til Christians-sted og kunne underrette generalguvernøren om kampen, medens EXPERIMENT vendte om for at støtte THE ARAB i dennes kamp mod LOUGEN.

LOUGEN i krydsild

I mellemtiden havde LOUGEN udkæmpet en indædt kamp med THE ARAB, og begge skibe havde allerede taget en del træffere.

Samtidig forsøgte kaptajnløjtnant Jessen at sejle briggen nærmere mod Charlotte Amalie på St. Thomas. - Vel vidende at fortets kraftige kanoner kunne støtte ham i kampen.

Da EXPERIMENT nu blandede sig i denne kamp, kom LOUGEN således i krydsild, med angreb fra to sider. Men Charlotte Amalie var nu inden for rækkevidde, og Jessen og hans mandskab fortsatte denne ulige, men heltemodige kamp.

Briggen LOUGEN besvarer den engelske krydsild

Briggen havde ikke mandskab nok til at betjene både sejl og kanonerne i begge sider, men LOUGENs næstkommanderende, premierløjtnant Hans Stephansen, foreslog snarrådigt, at man kun anvendte nogle få af bag-bords kanoner mod den nye modstander.

Mandskab blev hurtigt kaldt sammen og fik et kort kursus i skytsbetjening, og under kommando af sekondløjtnant Johan Christian Tordenskjold blev 4 af kanonerne i bagbords batteri nu bemandet med en del af topgasterne for at tage kampen op mod den nye fjende.

Bevarede manøvredygtigheden

Sejlenes manøvrering var utrolig vigtigt for at bevare briggens manøvre-evne, og dermed undgå at englænderne fik mulighed for at borde den danske  brig.

Den engelske fregat THE ARAB havde mere end dobbelt så mange folk om bord, så en entring fra engelsk side kunne være katastrofal.

Overskudt tovværk måtte derfor hele tiden repareres, og kanonerne kunne ikke undvære folk. Overstyrmand Peter Hee, 2. styrmand Niels Espen, Tømmer og matros Kilbert Svendsen var både flittige ved kanonerne, samtidigt med at de reparerede tovværk.

Flere gange blev de tampe, som de hængte i, skudt over, hvorfor de faldt ned på dækket. Overstyrmand Peter Hee styrtede således ned 3 gange og fik flere skrammer. Han gav dog ikke op, og fjerde gang lykkedes det for ham, at få fuldført reparationen.

Tæt på katastrofen

Kampen kunne meget let have udviklet sig til en katastrofe for den danske brig.

Der blev skudt ivrigt fra begge sider, og om bord på LOUGEN gik det stærkt, og mange uøvede hænder var i gang. Dette medførte bl.a. at en del krudt blev spildt på dækket.

Selvom dækket var blevet gjort vådt, fik en gnist antændt noget af det tabte krudt, og katastrofen lurede.

Det lykkedes heldigvis omgående for besætningen at få slukket banden ved en hurtig indsats, ikke mindst takket være en af kanonkommandørerne, Erik Hendrichsen Hoff.

Da kanonkommandøren opdagede ilden, valgte han først at lade skuddet gå ved sin kanon, hvorefter han sammen med underkanoner Lars Olsen og underkanoners math Niels Pedersen samt de folk der var ved denne kanon, samlede sig tæt på hinanden og på en gang trådte de på ilden og dermed fik afværget katastrofen.

Dette skete uden at der skete standsning af skydningen ved nogen af de øvrige kanoner.

var, at ankeret gik og kom til at hænge under boven på THE ARAB.

Ankeret kunne dog ikke nå bunden, men det nedsatte omgående THE ARABs manøvreevne. Det lykkedes ikke for besætningen at kappe ankeret.

Samtidig begynder pyntbatteriets kanoner at blande sig i kampen, og den sønderskudte britiske fregat valgte herefter hastigt at trække sig ud af kampen, og sejlede til Tortola for at få udbedret skaderne.

EXPERIMENT, der nu var overladt til sig selv, befandt sig nu i krydsild mel-lem den stadigt skydende LOUGEN og pyntbatteriets kraftige kanoner.

Jessen var nu i stand til at anvende samtlige kanoner mod den noget svagere englænder. Efter et par velrettede skud fra LOUGEN, valgte EXPERIMENT derfor ret hurtigt atter at trække sig ud af kampen mod et dansk orlogsfartøj.

Kampen ved Fugleklippen var overstået på omkring en time.

Briggen LOUGEN kunne nu under stor jubel anløbe Charlotte Amalies havn på St. Thomas.

Kampens udfald

På den danske brig mistede ét besætningsmedlem, matros Christen Sørensen, livet, og 3 blev såret, herunder premierløjtnant F. M. Dodt.

LOUGEN var desuden ramt flere steder på skroget, rundholter, sejl og takkelage.

Englænderne havde lidt noget større tab, og var gået ud af træfningen med 8 dræbte og 10 sårede, ligesom de engelske fregatter havde fået flere grundskud.

Den engelske chef, kaptajn John Perkins, forsøgte senere at nedgøre episoden. I sin logbog noterede han blot, at han valgte at opgive kampen, da fortets kanoner begyndte at blande sig.

Han rapporterede i sin logbog blot om mindre skader på sejl og rigning, og at en af hans kanoner var blevet ødelagt.

Carl Wilhelm Jessen

Den da 37-årige skibschef, kaptajnløjtnant C. W. Jessen fik efterfølgende, sammen med sit mand-skab, et kort ophold i engelsk fangenskab. Ved hjemkomsten til Danmark i sommeren 1801 fik han overrakt H. M. Kongens guldæressabel af Kronprins Frederik, med inskriptionen "For udvist mod 3. marts 1801". Desuden modtog han et års gage i dusør, svarende til 400 rigsdaler. Som chef for briggen LOUGEN havde Jessen allerede gjort sig bemærket ved erobringen af den engelske kaper EAGLE i 1800, også dette skete ud for Dansk Vestindien. Som kaptajn og chef for linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK udkæmpede Jessen nogle år senere atter en heltemodig kamp.

Kaptajnløjtnant Carl W. Jessen Chef for LOUGEN

Denne gang atter mod en overlegen engelsk flådestyrke (2 linieskibe og 3 fregatter) ud for Sjællands Odde.

Efter flere timers kamp var det danske linieskib blevet totalt ødelagt og kampen havde bl.a. kostet en af heltene fra Slaget på Reden, premier-løjtnant Peter Willemoes livet.

Chefen for LOUGEN roser og Kongen belønner

Men ikke kun chefen modtog en belønning fra Kongen.

Seks besætningsmedlemmer på LOUGEN blev efterfølgende belønnet med Fortjenstmedaljen i Sølv, som et synligt bevis for deres heltemodige indsats i kampen ved Fugleklippen.

29. april 1801 meddelte Admiralitet, at overstyrmand Peder Nielsen Hee, 2. styrmand Niels Espersen Tømmer, underkanoner Lars Olsen, under-kanonersmath Niels Pedersen, indrulleret matros Kilbert Svendsen og ind-rulleret helbefaren matros Erich Hendrichsen Hoff alle var blevet benådet med en sølv hædersmedalje og en årlig pension på 15 rigsdaler.

Premierløjtnant F. M. Dodt, der for øvrigt blev såret under kampen, var også en ivrig og dygtig tegner, Ved hjemkomsten til Danmark fik han bevilget et halvt års orlov, således at han kunne færdiggøre sine tegninger fra slaget.

Øerne går tabt for en kort periode

Trods den heltemodige indsats 3. marts 1801, skulle det vise sig at kam-pen var forgæves.

Den 28. marts  landede en engelsk flåde på 3 linieskibe og 6 fregatter samt 20 armerede fartøjer og transportskibe ved St. Thomas. Flådestyrken under kommando af den britiske admiral Duckworth ankom sammen med 4.000 soldater under kommando af general Trigge. Øens kommandant C. W. Scholten overgav sig uden kamp til den overlegne modstander, og briggen LOUGEN faldt dermed i englændernes hænder.

Tre dage senere måtte også generalguvernør Lindemann overgive sig på St. Croix, hvorved også DEN AARVAAGNE og briggen IRESINE, under kommando af premierløjtnant Christian Flensborg, faldt i englændernes hænder.

I slutningen af maj satte englænderne sig også i besiddelse af Trankebar, og  de øvrige danske kolonier i Ostindien.

Øerne blev dog leveret tilbage til Danmark i forbindelse med fredsaftalen i Amiens 27. marts 1802. Skonnerterne forblev ved St. Thomas, medens LOUGEN returnerede til Danmark.

Kildehenvisninger:
&	Danmarks Søkrigshistorie, af Kay Jungersen, udarbejdet til brug ved undervisningen på Søværnets skoler, udgivet ved Søofficersskolens foranstaltning, Centraltrykkeriet, København, 1945.
&	Den Dansk-norske Sømagts Historie 1700-1814, af H. G. Garde, forlaget J. H. Schubothes Boghandling, København, 1852
&	Den Danske og Norske Sømagt, af J. C. Tuxen, P. G. Philipsens forlag, København, 1875.
&	Efterretning om det bekendte af den danske Flaades Tjeneste,  efter Alphabetisk Orden, med adskillige Bilage, fra Aar 1752 og til den Dag, da Engelland voldsom bortførte samme i 1807, af kontreadmiral P. Ramshart,  udgivet af Hof- og Universitetsbogtrykker E. U. H. Møller, København, 1808.
&	Flåden og Dansk Vestindien, Per Nielsen, udgivet af Forlaget Marinehistoriske Skrifter og Dansk Vestindisk Selskab, 1997, (ISBN 87-87720-14-0).
&	Fortjenstmedaljen 1792-1839 - For borgerlig fortjeneste mod og tapperhed, af Lars Stevnsborg, udgivet af Ordenshistorisk Selskab, København, 1989 (ISBN 87-88513-07-6)
&	Fædrenelandsk Nekrolog eller efterretninger om de ved stilling og virksomhed og ellers bekjendte afdøde i de fem år 1821-1826, af etatsraad Frederik Thaarup, København, 1835-1844.
&	Lougen Orlogsman og Koffardimann, af Rolf Schou, Norsk Sjøfartsmuseum, Oslo, 1933.
&	Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe- Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935.
&	Vor Sømagts Historie, ved O. Eidem og O. Lütken, Det Nordiske forlag, København, 1905.
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: 10. oktober 2002

Denne side er oprindeligt udgivet: 31. marts 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger