Du er her: 4Historien4Flåden 1919-19394Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden (1919-1939):

Opmåling med marineluftfartøj ved Grønland
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

En dansk flåde på et eksistensminimum

Afslutningen på den 1. verdenskrig betød samtidigt kraf-tige reduceringer i både flådens materiel og personel, alt sammen i blind tro på, at man havde oplevet den sidste af alle krige

Nye forsvarsordninger bød på den ene nedskæring efter den anden og efterlod en flåde uden faste rammer og uden formålsparagraf. Politikerne var ikke modtagelige for saglige argumenter fra flådens ledelse.

Det lykkedes dog at fastholde ubådene i flåden og samtidigt øge det nye flyvevæsens betydning, men først for sent opdagedes de mørke skyer, der atter trak sammen over Europa.

Af Johnny E. Balsved

Umiddelbart efter afslutningen af 1. verdenskrig bredte der sig mange ste-der en forståelig afsky mod alt militærvæsen, og Søværnet blev, ligesom Hæren, kraftigt beskåret i mellemkrigsårene.

Disse sparekampagner var stærkt hæmmende på uddannelses- og øvel-sesvirksomheden i flåden, samtidig gjorde utilstrækkelig vedligeholdelse og manglende fornyelse det nærmest ubegribeligt, hvordan der kunne op-retholdes en så høj standard, som det faktisk lykkedes.

Allerede ved den første forsvarsordning af 1922 blev flådens budget beskå-ret med 25%, for allerede i 1932 at blive reduceret yderligere, således at Søværnet nåede sit nok historisk laveste niveau.

Ubådsdivisionen oprettes

6 danske ubåde til søs i mellemkrigsårene.
 Forrest i billedet ses de to D-klasse både, med DRYADEN foran DAPHNE.
Bagved ses 2 ubåde af C-klassen med BELLONA forrest, og bagest i billedet kan lige skimtes 2 ubåde af B-klassen.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Ubådsvåbenet havde bevist sin værdi ved neutralitetsbevogtningen under 1. verdenskrig og blev en af de få dele af Søværnet, der ikke blev ramt af de massive nedskæringer, der fulgte i mellemkrigsårene.

I 1922 blev ubådene samlet i Ubådsdivisionen, og denne våbenart var faktisk den mest aktive del af det danske søforsvar og sikkert også det mest effektive i hele mellemkrigsperioden.

Fra 1920 tilgik yderligere 3 både af den nye C-klasse og fra 1926 tilgik yderligere 2 nye både af D-klassen, samtidigt udgik nogle af de ældre A-klasse og B-klasse ubåde, men i perioder rådede Søværnet over mere end 10 operative undervandsbåde.

Hovedparten af ubådene var konstant under kommando, hvilket til dels var nødvendigt bl.a. af hensyn til vedligeholdelsen af specielt akkumulator-batterierne.

Marinens Flyvevæsen

Under 1. verdenskrig havde marinen også fået sit eget flyvevæsen, og dette udbyggedes også i mellemkrigsårene, i første omgang ved indkøb af flyvebåde fra udlandet.

Senere begyndte Orlogsværftet at bygge flyvemaskiner på licens.

Flyvevæsenets opgaver var primært rekognoscering og artilleriledelse, og i forbindelse med søopmåling ved  Grønland blev der også her anvendt flyvebåde.

Gennem 1930'erne var inspektionsskibene udstyret med flyvebåde.

Inspektionsskibet INGOLF i færd med at tage søflyveplan ombord.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

GEJSER ulykken

Krydseren GEJSER var i foråret 1923 opankret i Smålandsfarvandet sam-men med Øvelseseskadren, da der skete en voldsom eksplosion om bord.

Eksplosionen skete på krydserens agterdæk i forbindelse med demonstra-tionen af et nyt fosfor tågeudviklingsapparatur. Øvelseseskadrens skibs-chefer mfl. deltog i denne demonstration og var forsamlet på agterdækket af GEJSER, da eksplosionen indtraf.

En af de tilstedeværende skibschefer døde kort tid efter af sine kvæstelser, mens 55 andre blev såret. Mange af de sårede nåede først efter et meget langt sygeleje tilbage til tjenesten, nogle kom aldrig tilbage i tjeneste.

Adskillige blev vansiret for livet og måtte bl.a. gennemføre yderligere ope-rationer og årelange specialbehandlinger i England.

Krydseren GEJSER, der her ses i 1926, blev 25. maj 1923 ramt af en kraftig eksplosion, der dræbte én og sårede yderligere 55 andre.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Yderligere nedskæringer

I 1932 kom endnu en ny forsvarsordning, der medførte endnu flere ned-skæringer i flådens styrketal.

Mørke skyer trækker atter op over Europa

Da Hitler i 1933 overtog magten i Tyskland, begyndte mørke skyer atter at trække op over Europa, og det medførte at regeringen i 1937 reviderede forsvarsordningen.

Søværnet fik tildelt flere midler og bygningen af nye skibe blev omgående iværksat, herunder 4 ubåde af H-klassen og 6 minestrygere af SØLØVEN-klassen. Den sidste ubåd og 3 af minestrygerne var dog ikke færdigbygget ved krigsudbruddet.

Der blev desuden iværksat projektering af et mineskib LINDORMEN og 2 minelæggere, LOUGEN og LAALAND samt 2 store torpedobåde NYMFEN og NAJADEN. De to sidstnævnte blev dog først færdigbygget efter 2. verdens-krig og fik nu navnene WILLEMOES og HUITFELDT.

Ved 2. verdenskrigs udbrud i september 1939 var flåden således af en så beskeden størrelse, at den var uden reel kampværdi over for en stormagt som Tyskland, endsige blot at kunne beskytte en eventuel dansk neutra-litet, som tilfældet havde været under 1. verdenskrig.

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 8. juli 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger