US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20084Skrognummeret der forsvandt

 

 Historien

 SøværnsNyt

4Nyhedsarkiv 2009

4Nyhedsarkiv 2008

4Nyhedsarkiv 2007

4Nyhedsarkiv 2006

4Nyhedsarkiv 2005

4Nyhedsarkiv 2004

4Nyhedsarkiv 2003

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

1. oktober 2008

Skrognummeret der forsvandt:

Miljøfartøjet M103 er ikke længere et mineskib men blot miljøfartøjet Y342

Tilbage i marts måned undrede navalhistory.dk sig over at det nye lægtvandsmiljøfartøj havde fået tildelt skrog-nummeret M103 men dette er nu, næsten, fjernet.

Skrognummeret er nu næsten fjernet fra lægtvandsmiljøfartøjet MILJØ103, der her ses i Korsør 25. september 2008.
(Foto: Johnny E. Balsved)

Klik på billedet for at forstørre

Af Johnny E. Balsved

Ja, egentlig passer historien nok bedre under afsnittet "Orlogsliv & Lune" eller måske til "At tænke sig" på bagsiden af dagbladet Politiken, men da miljøskibene officielt indgår i flådens tal, og historien tidligere har været omtalt her på siten, så er det nok på sin plads alligevel.

Helt fra starten handler historien blot om, at Forsvarets Materieltjeneste 6. marts i år modtog det første nye specialbyggede miljøfartøj, MILJØ103, fra A/S Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. Fartøjet er specielt konstrueret til hurtig indsats og opsamling af olie på lavt farvand.

Beslutningen om at bygge dette fartøj udsprang af ulykken med BALTIC CARRIER i 2000, hvor det blev erkendt, at olieopsamlingsevnen på lægt vand ikke var tilstrækkelig god.

Ingen tvivl om, at hensigten med fartøjet er fuldt berettiget, og de foreløbige tests har vist at fartøjet tilsyneladende kan løse de forventede opgaver til stor tilfredshed.

Det, der vakte megen undren ikke mindst her på navalhistory.dk i forbin-delse med leveringen af fartøjet, var nok mere det faktum, at fartøjet ganske tydeligt var blevet tildelt skrognummeret M103.

M for mineskib

I forbindelse med leveringen af det nye fartøj, kunne navalhistory.dk således allerede i marts i år berette: "Endnu mere forvirrende bliver det så nok, når der udover betegnelsen MILJØ103 på hver side af overbygningen, så også på selve skroget er anført nummeret M103?

Ifølge NATO's STANAG er "M" lig et mineskib, og ikke et miljøfartøj!"

Nu er det vel næppe nogen større militær hemmelighed, at miljø-fartøjerne, ligesom flere andre af søværnets enheder, har en vis minelægningskapacitet, selvom mine-våbenet tilsyneladende ser ud til at blive sparet væk.

Men nu tyder meget på, at MILJØ103 ikke længere skal have det famøse skrognummer, idet nummeret tidli-gere på året er slebet af skroget.

Aluminiumsskroget gør dog, at det tilsyneladende ikke helt er lykkedes at fjerne det fejlagtige nummer, hvor-for omridset af nummeret fortsat vil være synligt på skroget.

Aluminiumsskroget gør dog, at det tilsyneladende ikke helt er lykkedes at fjerne det fejlagtige nummer.
(Foto: Kim Olsen)

Klik på billedet for at forstørre

Der foreligger intet om, hvem der fra starten havde besluttet, at fartøjet skulle have skrognummeret M103, ligesom der heller ikke foreligger noget om, hvem der, helt korrekt, har besluttet at få fjernet samme nummer.

I følge næstkommanderende og presseofficer ved 1. Eskadre, kommandør-kaptajn Tommy Jeziorski vil MILJØ103 formentlig få tildelt skrognummeret Y342, når fartøjet er endelig færdigtestet og klar til operativ indsættelse.

Dette skrognummer vil dog ikke blive påmalet fartøjet, ligesom de øvrige miljøskibe også har tildelt et NATO skrognummer, uden at dette er påmalet skibet.

Lægtvandsmiljøfartøjet MILJØ103 under prøvesejlads

Lægtvandsmiljøfartøjet MILJØ103 ses her under prøvesejlads tidligere på året, med skrognummeret M103 særdeles synligt.
(Foto: Forsvarets Materieltjeneste)

Klik på billedet for at forstørre

|Til toppen

 Relaterede historier:

4Skrognummeret der forsvandt - 01/10/2008

4Nyt miljøfartøj - 12/03/2008

4Nye miljøfartøjer - 21/03/2007

|Til toppen

Kildehenvisninger:

"

Forsvarets Materieltjeneste - København

"

Søværnet, 1. Eskadre, Frederikshavn.

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

SENESTE NYHEDER FRA SØVÆRNET:

10-03-2009:
Kuttere på forårsauktion

-

09-03-2009:
Skibsnavne offentliggjort

-

08-03-2009:
Biblioteksmystik

-

26-02-2009:
2. nye fregat køllægges

-

19-02-2009:
Kystradarprojekt forsinket


Flere Nyheder

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 1. oktober 2008

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger