Nu hedder det fregatter:

Produktionsstart på søværnets nye fregatter

12. februar 2008 starter bygningen af den første af de i alt tre nye store fregatter, der fremover skal fungere som den fremtidige våbenplatform nationalt og internationalt.

Designudkast til de nye fregatter.
(Illustration fra Forsvarets Materieltjeneste)

Af Johnny E. Balsved

Tirsdag 12. februar 2008 påbegyndes bygningen af den første af de i alt tre nye store fregatter, der fremover skal fungere som søværnets fremtidige våbenplatform både nationalt og internationalt.

Produktionsstarten sker på Baltija Shipyard i Klaipeda, Litauen, som er ét af de to værfter, der skal levere blokke til Odense Staalskibsværft. Det andet værft, der er underleverandør til produktionen af blokke, er Loksa Shipyard i Estland.

De to første blokke forventes til Lindø ultimo maj, og 2. juni 2008 forventes "køllægning". Derefter følger samlingen af blokkene samt montering af anden udrustning, ligesom en del af de militære installationer vil foregå på Odense Staalskibsværft samtidig med bygningen af fregatterne.

Søværnets ambitioner

Chefen for det nu nedlagte Søværnets Materielkommando underskrev 20. december 2006 en kontrakt med Odense Staalskibsværft om bygningen af tre nye store patruljeskibe.

Dette var ikke blot et projekt til samlet knapt 5 milliarder kroner, der blev sat i søen, det var samtidig et vigtigt skridt mod virkeliggørelsen af Søværnets og Danmarks ambitioner om at genskabe en flåde, der på havet kan gøre det samme, som danske soldater gør på land.

Altså at producere sikkerhed dér hvor det tjener danske interesser, og hvor der er international anerkendelse at opnå for ulejligheden. Det er værd at erindre, at hele 10 procent af al verdens containertrafik foregår med danske rederier.

Pirateri mod den internationale skibstrafik er derfor en større økonomisk trussel mod Danmark, end mod de fleste andre lande.

De kommende fregatter, som de nu officielt benævnes, skal erstatte de tre aldrende korvetter af NIELS JUEL-klassen, og de ti allerede udfasede torpedomissilbåde af WILLEMOES-klassen.

Flere systemer på plads

I forbindelse med kontrakten med Lindø, Odense Staalskibsværft, omkring bygningen af selve skibsplatformen blev der også indgået en række kontrakter på levering af flere af de nye fregatters sensorer og våbensyste-mer.

Områdeluftforsvar - Kontrakt med Thales (Holland) om levering af tre systemer til områdeluftforsvar. Leverancen omfatter SMART-L luftvarslingsradarer og APAR ildledelsesradarer (Active Phased Array Radar). Rækkevidden af luftvarslingsradaren er cirka 400 km.
Missillauncher - Kontrakt med Lockheed Martin (USA) om tre MK 41 Vertical Launch Systems for affyring af blandt andet missiler af typen Standard Missiles SM2 til brug mod luftmål.
Sonar - Kontrakt med ATLAS (Tyskland) om tre skrogmonterede, aktive søge- og angrebssonarer til bekæmpelse af ubåde.
Pansring - Kontrakt med Roshield (Danmark) om pansring af dele af skibene for derved at øge både personel- og materielsikker-heden.
Ildledelsessigter - Kontrakt med SAAB AB (Sverige) om CEROS ildledelsessigter til brug for primært nærluftforsvarskanon og søværnets standard 76 mm kanon og sekundært for søværnets standard kortholdsmissiler af type ESSM.
Kommunikationssystem - Kontrakt med SAAB AB (Danmark) om skibenes kommunikationssystemer. Herunder det kommunikations-netværk, der forbinder de interne og eksterne kommunikations-kanaler.

Med de indgåede kontrakter blev der disponeret over næsten 4 milliarder kroner ud af fregatprogrammets samlede budget på cirka 4,7 milliarder.

Manglerne

Selv om meget umiddelbart kan synes at være på plads omkring de nye fregatter, så er der fortsat nogle væsentlige uafklarede spørgsmål.

Det har længe ligget fast, at anskaffelse af nye langtrækkende luftværns-missiler, fx SM2 eller tilsvarende, skulle være en del af det kommende for-svarsforlig.

Hvorvidt de nye fregatter også skal udrustes med eksempelvis Tomahawk-missiler med strategisk rækkevidde, er i sidste instans en politisk afgørel-se, men de tekniske muligheder er til stede med valget af missillauncher.

Kanonbevæbningen er nok også lidt uafklaret!

Indledningsvis er det blevet sagt, at skibets hovedarmeringen vil bestå af søværnets 76 mm standardkanon, men at fregatterne vil være forberedt til i stedet at kunne udrustes med 1 stk. 127 mm Maskinkanon M/02 LvSa, der også er hovedarmering på støtteskibene af ABSALON-klassen.

Der er heller ikke indgået nogen kontrakt omkring levering af nærluftfor-svarskanoner, 35 mm Maskinkanon M/04 LvSa (CIWS), til fregatterne.

Navalhistory.dk vil naturligvis følge op omkring den videre udvikling.

Operativ i 2011

Ifølge planerne forventes den første af de tre nye fregatter at kunne være fuldt operativ i 2011, men der planlægges allerede nu med, at den vil kunne deltage i forbindelse med fejringen af Søværnets 500-års jubilæum i 2010.

De næste to enheder vil forventes at være fuldt operative inden udgangen af 2012, hvorefter de aldrende og veltjente korvetter af NIELS JUEL-klassen kan trækkes sig tilbage.

Fregatternes navne?

Navne på søværnets skibe er i de seneste årtier først blevet offentliggjort i forbindelse med overtagelsen af skibet/fartøjet, eller ved den første kommandohejsning mm.

Tidligere blev et skibsnavn offentliggjort allerede, når Kongen godkendte projektet, hvilket da også er det mest almindelige i de fleste andre lande, som vi både sammenligner os med og samarbejder med.

Men så vidt navalhistory.dk er informeret fra flere kilder, så vil den første af de tre nye fregatter formentlig få navnet IVAR HUITFELDT. Dette indikerer også, at de kommende fregatter så vil blive kendt som fregatter af IVAR HUITFELDT-klassen.

Hvorvidt disse mange kilder har ret, vil så formentlig først blive afsløret i 2010, egentlig kunne man ønske sig, at der blev anvendt nye navne, fx Vedel og Jessen, i stedet for andre hedengangne koryfæer, der nok er mere historisk bevingede, men vel også har været brugt før.

^|^{Til toppen}