Fregatstart flyttet:

Produktionsstart på den første af de nye fregatter er rykket 14 dage

For kun 10 dage siden kunne vi endelig berette, at byggestarten for den første af de tre nye fregatter var fastsat, men blækket var knap blevet tørt før denne dato blev flyttet.

Designudkast til de nye fregatter

Designudkast til de nye fregatter.
(Illustration fra Forsvarets Materieltjeneste)

Af Johnny E. Balsved

For kun 10 dage siden kunne vi endelig berette, med Forsvarets Materiel-tjeneste som kilde, at byggestarten for den første af de tre nye fregatter var fastsat til tirsdag 12. februar 2008.

Men blækket var knap blevet tørt før denne dato blev flyttet, således at produktionsstarten er udsat med 14 dage, til tirsdag 26. februar 2008.

Der er ikke givet nogen begrundelse for denne udsættelse.

Produktionsstarten sker på Baltija Shipyard i Klaipeda, Litauen, som er ét af de to værfter, der skal levere blokke til Odense Staalskibsværft. Det andet værft, der er underleverandør til produktionen af blokke, er Loksa Shipyard i Estland.

Et hamskifte

Den sidste etape af søværnets hamskifte bliver dermed sat i gang og kimen til de tre store fregatter bliver lagt om kort tid i Litauen. Det bliver søværnets største skibe og dem med mest ildkraft.

Planerne er, at den første fregat skal præsenteres ved flådens 500 års jubilæum i august 2010, hvor den vil være klar til prøvesejladser.

De tre nye fregatter, som bliver sat i produktion, er kendetegnet ved at have mere ildkraft end noget andet tidligere dansk orlogsskib. Samtidig har de et radarsystem, som med en afsøgningsradius på 400 km kan dække næsten hele Danmark.

"Fregatterne bliver de største enheder med den største kampkraft hidtil i søværnets snart 500-årige historie", forklarer projektansvarlig kommandør-kaptajn Anders Friis.

Våben mod det hele

Anders Friis forklarer, at fregatterne bliver udstyret med multi-missilramper, som giver mulighed for, at der kan affyres mange forskellige missiler alt efter behov. Samtidig er skibene udrustet med et såkaldt Area Air Defence system. Et system som gør det muligt at beskytte et stort område mod angreb fra fly og missiler.

Fregatterne vil som standard blive udrustet med sømålsmissiler, luftforsvarsmissiler og torpedoer. Så der er noget mod både luft, sø og undervandsfjender.

Fregatterne er forberedt for montage af en 127mm kanon på fordækket af samme type som er monteret på søværnets nye støtteskibe. Udover dette vil fregatterne som standard være udrustet med tre kanoner, to 76mm sø- og luftmålskanoner og en 35mmm nærforsvarskanon.

Dobbelt så store

Fregatterne er med deres ca. 138 meter i længden næsten dobbelt så lange som korvetten Olfert Fischer, som de er sat til at afløse. Kurt Skyggelund som er chefdesigner på denne nye unavngivne fregattype er stolt af det nye projekt. Projektet har haft stor bevågenhed internationalt, og er blevet fulgt med stor interesse.

"Fregatten er vokset og har nu næsten samme størrelse som støtteskibene. Den har dermed samme størrelse som destroyere havde for få år tilbage, det er blevet nogle store skibe", fortæller Kurt Skyggelund.

Fra patruljeskib til fregat

Da kontrakten på skibene blev underskrevet tilbage i 2006 lød den på tre patruljeskibe. Sådan lød opgaven fra politisk side, men i NATOs regi er patruljebåde dog en langt mindre skibstype. Altså ikke et 138 meter langt krigsskib.

For at undgå forvirring har man valgt at omklassificere skibet til fregat, så det passer NATOs betegnelse. Anders Friis forklarer, at Danmark med de nye fregatter vil kunne få en central rolle i fremtidens NATO-missioner.

Produktionsstart er som nævnt foroven 26. februar i Litauen og det samlede program er budgetteret til ca. 4.7 mia. kroner. Fregatterne forventes fuldt operative i perioden 2012-2014.

^|^{Til toppen}