US/English Version:

Redigeret og
designet af:

Flåden under 1. verdenskrig (1914-1918):

Neutralitetskrænkelser

Både Tyskland og England overtrådte den danske neutra-litet under 1. verdenskrig, oftest utilsigtet, - men i flere tilfælde dog også tilsigtet.

En af flådens vigtigste opgaver var at beskytte den danske neutralitet, det blev en opgave, der krævede mange ressourcer. - I alt blev der rapporteret om 164 overtrædelser af den danske neutralitet.

Af Johnny E. Balsved

I alt indtraf der 164 neutralitetskrænkelser og overtrædelser. Neden for fin-des en oversigt over samtlige hændelser i en skematisk oversigt:

Neutralitetskrænkelsens art

1914

1915

1916

1917

1918

Ialt

a.

Væsentlige neutralitetskrænkelser

1

1

2

b.

Visitation eller opbringelse af han-delsskibe på dansk søterritorium

5

8

1

2

2

18

c.

Overtrædelser i spærret farvand

4

22

23

4

53

d.

Passage over spærret farvand af luftkrigs-fartøjer

1

2

22

7

12

44

e.

Andre mindre eller ufrivillige over-trædelser

2

3

1

2

8

f.

Krigsførende magters krigsskibes ophold på dansk territorium under bevogtning af danske krigsskibe

1

2

11

2

6

22

g.

Nødtvungen landing af krigsførende magter luftkrigs-fartøjer på dansk territorium

1

7

1

8

17

I alt

14

42

60

18

30

164

Neden for finder du en kort omtale af nogle af disse hændelser:

Engelsk torpedoangreb på ubåden HAVMANDEN

19. oktober 1914 deltog undervandsbåden HAVMANDEN i en øvelse med flyvebåde i Sundets nordlige del. Ubåden sejlede i overfladen.

5 sømil fra Nakkehoved fyr blev ubåden pludseligt angrebet af den ned-dykkede engelske ubåd E.11, der fejlagtigt havde identificeret den danske ubåd som værende tysk.

Den engelske ubåd var sammen med to søsterbåde, E.1 og E.9, på vej til Østersøen for at hjælpe den russiske flåde.

Undervandsbåden HAVMANDEN

Ubåden HAVMANDEN, der 19. oktober 1914 blev beskudt af en engelsk ubåd
ses her på vej ud af Københavns Havn.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Den neddykkede E.11 affyrede to torpedoer mod den danske ubåd.

Om bord på HAVMANDEN blev man først opmærksom på det engelske angreb, da der pludseligt observeredes en torpedo, der gik i overfladen agten for ubåden.

Et øjeblik efter hørtes en torpedo skure hen under HAVMANDENs bund, men til alt held eksploderede torpedoen ikke, og HAVMANDEN slap med skrækken.

Den følgende dag drev den ene af torpedoerne imidlertid på land ud for Nakkehoved fyr og eksploderede ved strandingen.

Det lykkedes senere for de engelske ubåde E.1 og E.9 at bryde igennem den tyske bevogtning i Sundets sydlige del og fortsætte ud i Østersøen, mens E.11 vendte om og returnerede til England.

Senere indrømmede den engelske regering, at en af deres undervands-både ved en fejltagelse havde skudt på HAVMANDEN og udtalte sin be-klagelse af det skete.

Tysk angreb på engelsk ubåd

Allerede næste sommer prøvede englænderne igen at få flere ubåde ind i Østersøen, da man i løbet af sommeren 1915 forsøgte at få ubådene E.8, E.13, E.18 og E.19 igennem de danske farvande.

Det lykkedes for E.8, E.18 og E.19 at slippe uset igennem.

Men den fjerde, E.13, løb kort før midnat 18. august 1915 på grund ved sydspidsen af Saltholm i Øresund, indenfor dansk territorialfarvand. - En hændelse der vel nok udviklede sig til den blodigste neutralitetskrænkelse i dansk område under verdenskrigen.

Den engelske ubåd E.13

Den forladte og ødelagte engelske ubåd E.13 på grund ved Saltholm
efter det tyske angreb 19. august 1915
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Allerede tidligt om morgenen, 19. august, var danske torpedobåde blevet beordret til stedet og havde ankret op ved siden af den engelske ubåd, ligesom en tysk torpedobåd også havde observeret den grundstødte eng-elske ubåd.

Det blev meddelt ubåden, at den havde 24 timer til at forlade dansk ter-ritorium, ellers ville både ubåden og besætningen blive interneret. Til trods for flere forsøg lykkedes det dog ikke for båden at komme fri af grunden.

Midt på formiddagen kom to tyske torpedobåde farende op sydfra i Sundet med kurs direkte mod E.13. Umiddelbart på skudhold åbnede den forreste tyske torpedobåd G132 ild mod den forsvarsløse engelske ubåd, som næs-ten omgående brød i brand.

Den danske torpedobåd SØULVEN kappede sit anker og løb for fuld kraft frem mod den tyske torpedobåd for at afværge angrebet, hvorefter ilden omgående blev indstillet, og de to tyske torpedobåde vendte hurtigt om.

I løbet af de 2-3 minutter, som denne episode varede, var E.13 blevet totalt gennemhullet og 15 engelske ubådsfolk havde mistet livet, mens flere var blevet såret.

Efterfølgende blev den danske gesandt i Berlin pålagt at nedlægge en pro-test over for den tyske regering i anledning af denne neutralitetskrænkelse.

LUSITANIAs banemand strander ved Vestkysten

En af de mere fredelige neutralitetskrænkelser skete i november 1916, da en tysk ubåd på grund af maskinskade strandede ud for Vrist lige syd for Harboøre på den jyske vestkyst.

Et dansk orlogsskib blev beordret til stedet for at bevogte ubåden og håndhæve dansk neutralitet. Det blev dog en let opgave. Da den tyske ubådschef erfarede, at de ikke kunne bringe ubåden flot, valgte de at sprænge skibet.

Senere viste det sig, at den strandede og nu sprængte tyske ubåd var den ubåd, U 20, der i maj 1915 havde sænket det engelske passagerskib LUSITANIA. En sænkning der senere var stærkt medvirkende til at bringe USA ind i krigen.

Forholdsordren skærpes

I 22 tilfælde måtte danske orlogsskibe bevogte krigsførende magters orlogsskibe eller handelsskibe inden for dansk territorialfarvand eller i danske havne.

Torpedobåden SØULVEN

Torpedobåden SØULVEN var med ved E.13-affæren, der bl.a. var med til at skærpe forholdsordren til flådens skibe.

Fra starten af verdenskrigen var bevogtningen af disse skibe blevet udført på baggrund af den forholdsordre som Flådens Overkommando havde udstedt 19. august 1814, nøjagtigt ét år før episoden med den engelske ubåd E.13.

Direktivet for bevogtningen af skibene blev primært udarbejdet for at sikre, at neutralitetsbestemmelserne blev overholdt, men efter E.13-episoden blev forholdsordren skærpet for at undgå lignende gentagelser.

Da det tyske fragtskib PRINZ FRIDERICH WILHELM således grundstødte 16. december 1916 på vej nord om Sjælland og Fyn i meget dårligt vejr, var ordren til de to bevogtende danske torpedobåde ganske anderledes klar:

"Forhåndsammunition oppe og torpedoerne klare til skud. Dersom angreb finder sted om dagen, bliver det sandsynligvis med undervandsbåd. Ses et periskop, hejses protestflag og umiddelbart efter skydes".

Kampen ved Bjerregaard

1. september 1917 blev 4 armerede tyske trawlere beskudt inden for dansk territorialfarvand og drevet på grund af engelske jagere ud for Bjerregaard ved den jyske vestkyst.

Der befandt sig ingen danske orlogsfartøjer i nærheden, men der blev straks dirigeret skibe til området for en midlertidig bevogt af vragene af de tyske fartøjer.

De tyske besætninger, der kom i land, blev omgående interneret af de danske myndigheder.

Under den engelske beskydning faldt flere granater inde på land og anret-tede en del skade. Senere udtalte den engelske regering sin beklagelse af episoden.

IGOTZ MENDIs strander ved Skagen

Det spanske fragtskib IGOTZ MENDI var blevet opbragt af den tyske hjæl-pekrydser WOLFF i det Indiske Ocean, og var under tyske flag og med tysk prisemandskab om bord på vej til Kiel, da det 24. februar 1918 strandede ud for Skagen.

Om bord på fragtskibet befandt sig stadig den spanske besætning, ligesom der også var en del af tyskerne tagne krigsfanger af forskellig nationalitet.

Danske orlogsskibe, deriblandt inspektionsskibet DIANA og krydseren HEJMDAL blev omgående beordret til sted for at forhindre angreb, visi-tation eller anholdelse fra fremmed magts side.

Krydseren HEJMDAL

Krydseren HEJMDAL, der her ses forlade Københavns Havn, måtte affyre varselskud, da en tysk ubåd for anden gang forsøgte at nærme sig det grundstødte spanske fragtskib IGOTZ MENDI.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

En forbipasserende tysk undervandsbåd forsøgte den 26. at komme i for-bindelse med det tyske prisemandskab om bord på det spanske skib. De danske skibe tillod signalering mellem skibene, men forhindrede radiotele-grafering.

Ved middagstid samme dag blev den spanske besætning bragt i land i redningsbåden.

I løbet af eftermiddagen besluttede den danske regering, da opholdsfristen var overskredet, at den tyske besætning skulle bringes i land og internes. Skibet skulle overlades til sin oprindelige spanske besætning, og krigsfan-gerne skulle løslades.

På grund af storm i området var det ikke umiddelbart muligt at orientere den tyske kaptajn om denne beslutning.

Den følgende dag forværredes vejret yderligere, og den tyske marinebe-sætning måtte efter at have afgivet nødsignal bringes i land i rednings-båden.

Senere samme formiddag forsøgte en tysk undervandsbåd atter at nærme sig grundstødningsstedet, men blev afvist med varselsskud fra den danske krydser HEJMDAL.

Et dansk vagthold fra flåden opholdt sig på skibet indtil 29. februar, hvor-efter bevogtningen blev overtaget af politiet.

Efterfølgende blev IGOTZ MENDI bjerget af Svitzer, bragt i havn og over-givet til sin spanske besætning.

Endog en svensker blev stoppet

Foruden de ovenfor nævnte neutralitetsovertrædelser skete der, som angi-vet i skemaet, talrige andre overtrædelser af forskellig art, lige fra overflyv-ning og indtrængen på dansk spærret område, til en tysk ubåds sejlads un-der dansk orlogsflag.

Der måtte også sættes ind over for tyske orlogsskibes forsøg på at visitere danske, norske og svenske handelsskibe inden for dansk territorialfarvand.

Som et kuriosum kan afslutningsvis nævnes, at en enkelt gang måtte end-og den svenske kanonbåd JACOB BAGGE afvises, da den forsøgte at pas-sere det spærrede farvand i Sundets sydlige del.

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Danmarks Flaade, af kaptajnløjtnant K. Dahl og H. Hjorth-Nielsen, udgivet af Selskabet til udgivelse af Kulturskrifter, København, 1934
&	Flåden gennem 450 år, af Steen R. Steensen, Martins Forlag, 2. udgave, København, 1970 (ISBN87-566-0009-7)
&	Flåden under første verdenskrig - O. Kofoed-Hansens og V. Jøhnkes optegnelser, ved Tage Kaarsted, Jysk Selskab for Historie, Universitetsforlaget i Aarhus, 1976 (ISBN 87 504 03 745)
44Der henvises også til Maritim Bibliografi