Farvel til minerne?:

Endnu et af søværnets specialvåben er på vej
til skrotning

Dagens udgave af Berlingske Tidende skriver, at Forsvars-kommandoen foreslår søminevåbenet definitivt nedlagt

Forsvarskommandoen har foreslået, at det danske søminevåben helt nedlægges, og de ca. 4.000 miner destrueres. Dermed siger søværnet også farvel til en ekspertise på endnu et special område, som det vil tage årtier at genopbygge.

Minelæggeren LINDORMEN under mineudlægning

I slutningen af 1939 blev der udlagt minespærringer i danske farvande,
her ses minelæggeren LINDORMEN under mineudlægning.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Johnny E. Balsved

Minevåbnet, der var med til at sikre Danmarks neutralitet under 1. verdens-krig ser nu også ud til at være en uddøende våbenart i Søværnet, dermed følges op på den tilsyneladende totale opgivelse af et nationalt søforsvar.

Først var det et totalt farvel til de egentlige minelæggere, senere blev også ubådene fjernet, og nu tyder meget på at også søværnets eneste passive våben til kontrol af de danske stræder, søminerne, og er ved at blive fjernet.

Forsvarskommandoens udspil

Det er Forsvarskommandoen, der i sin årlige redegørelse om forsvarets økonomi foreslår at nedlægge minevåbenet helt.

Der var ellers planer om kun at neddrosle mineberedskabet set i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Neddroslingen ville betyde at mineberedskabet blev sat på stand-by og at antallet af søminer skulle reduceres fra de nuværende cirka 4.000 miner til ca. 1.000 miner.

Neddroslingen ville betyde, at søværnet stadig bevarede mineekspertisen, og samtidig på relativ kort tid kunne genoprette et egentligt minebered-skab, hvis det skulle være påkrævet.

Men Forsvarskommandoen har nu i stedet foreslået, at det danske søminevåben helt nedlægges, og de ca. 4.000 miner destrueres. Dermed siger søværnets også farvel til en ekspertise på endnu et specialområde, som det vil tage årtier at genopbygge.

Efter sommerferien skal forsvarsudvalget tage endelig stilling til, hvorvidt der skal siges farvel til søminerne, for at opnå en årlig besparelse på 6 millioner kroner.

Søminer i mere end 140 år

Forsvaret brugte første gang søminer under krigen i 1864, og siden har sø-minevåbnet været et vigtig del at den danske sikkerhedspolitik, både i forbindelse med beskyttelsen af vore kyster, men også muligheden for at kunne kontrollere skibstrafikken gennem vore sunde og bælter.

Under 1. verdenskrig fik den danske udlægning af miner i specielt Øresund og Storebælt afgørende betydning for, at Danmark kunne holde sig neutral under hele krigen.

Også ved starten på 2. verdenskrig i september 1939 blev der foretaget mineudlægninger i de danske farvande, dog i et mere begrænset omfang.

Siden har minevåbnet været et vigtig del, ikke kun af invasionsforsvaret, men fortsat det eneste passive våben, som kunne anvendes til regulering af skibstrafikken i de danske farvande.

Selv om søværnet ved udgangen af 2004 sagde farvel til de egentlige minelæggere, så har alle søværnets skibe kapacitet til udlægning af mine-spærringer, en egenskab som selv de nye støtteskibe af ABSALON-klassen har.

Men meget tyder på, at endnu én epoke i søværnet nærmer sig sin afslut-ning.

Fjerner national værdi

En eventuel definitiv udfasning af søminerne som våbensystem vil forment-lig også indebære, at støtteskibene af ABSALON-klassen fremover kun vil kunne anvendes til løsningen af internationale opgaver, da de umiddelbart ikke længere har opgaver at løse i danske farvande.

Netop udlægningen af søminer var en af skibenes primære opgaver i det nationale forsvar, en opgave der blev defineret som et af kravene ved anskaffelsen af de to skibe, flådens største enheder til dato.

Da skibene ikke er bygget som egentlige kampenheder, selvom de natur-ligvis er bevæbnet, så er anvendelsen af skibene stærkt begrænset i det nationale forsvar, og skibe på omkring 6.300 tons er vel nok lidt overdrevent i almindelig farvandsovervågning eller søredning.

Når ABSALON som det første af støtteskibene forventes fuldt teknisk klar og operativt 1. august næste år, kan det allerede nu forudses, at én af de klart definerede opgaver allerede er forsvundet.

Enhed af FLYVEFISKEN-klassen med miner på agterdækket