Du er her: 4Synspunkter4Flåden er nu under 1939-niveau

Flåden er nu under 1939-niveau

Af marinehistoriker Johnny E. Balsved, Havnsø

Det må være Kejserens nye klæder, for aldrig har forsvaret brugt så mange penge på så få skibe!

Men nu er jeg marinehistoriker, og ikke admiral, så derfor vil jeg forsøge at synliggøre, at det hele måske ikke går helt så godt, som vi gennem forsvarets hjemmesider og pressemeddelelser kan læse os til.

Faktum er, at søværnet aldrig nogen sinde i historien har rådet over så lille et antal skibe, som vi gør i dag. Danmark havde faktisk flere skibe tilbage i flåden, efter at englænderne for snart 200 år siden, i 1807, frastjal os den daværende dansk/norske flåde.

Ved 2. verdenskrigs udbrud i september 1939 var den danske flåde langt under et eksistensminimum, det var både forsvaret og de politiske partier enige om, og resultatet så vi da også tydeligt et halvt år senere, hvor en dansk flåde var uden muligheder for at foretage sig noget som helst.

Artilleriskibet PEDER SKRAM ved Mastekranen 29. august 1943.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Det er alt sammen historie, og den burde man selvfølgelig lære af, men gjorde man så det.

I denne sammenhæng er den enorme opbygning af flåden, og også det øvrige forsvar, der skete efter verdenskrigens afslutning ikke relevant, her var det truslen fra den kolde krig, og ikke mindst NATO og USA krav, der var med til at fastsætte det danske forsvars størrelse.

Mere relevant er det måske, med beklagelse, at kunne konstatere, at den størrelse flåde, som alle danske politikere og forsvarets øverste ledelse i 1939 var ganske enige om, var helt utilstrækkelig til at løse sine opgaver, ja, den var faktisk væsentlig større end den flåde, som Danmark råder over i dag.

I dag er flåden og det øvrige forsvar pålagt, ud over de nationale opgaver, også at løse en mængde internationale opgaver.

Kampenhederne

1939 rådede søværnet over ca. 23 kampenheder, dvs. skibe der var trænet og udrustet til kamp.

Herudover rådede man naturligvis over en række enheder, der havde til opgave at støtte evt. kamphandling, dette være mineskibe, depotskibe mm., herudover indgik også en række inspektionsskibe til brug i det nordatlantiske område.

Hvordan ser det så ud her godt 65 år senere?

Hvis det i 1939 var utilstrækkeligt, ja, så er det lidt svært at sætte ord på situationen i dag, hvor det må konstateres, at søværnet sammenlagt råder over 7, syv, egentlige kampenheder! Det er 3 korvetter af NIELS JUEL-klassen og 4 patrulje-/missilfartøjer af FLYVEFISKEN-klassen.

Det er ikke rigtigt vil forsvaret så sige, i henhold til det seneste forsvarsforlig, så har vi da stadig 10 enheder af FLYVEFISKEN-klassen.

Men samme forlig siger også, at 4 af disse fartøjer skal være udrustet som mineenheder, og så kan vi passende sammenligne med, at søværnet i 1939 rådede over 18 mineskibe (minelæggere/minestrygere).

De sidste to skibe i denne klasse skal udelukkende anvendes i farvandsovervågningen, og da søværnet samtidig har valgt at fjerne det meste elektroniske udstyr, gasturbiner og ikke mindst kanonen fra disse skibe, så kan de vel næppe betragtes som egentlige kampenheder.

Korvetten PETER TORDENSKIOLD til kajs ved Malaga i Spanien forventes først at blive erstattet i 2011-12.
(Foto: Eugenio Castillo, Spanien)

Nuvel, det fleksible koncept, der anvendes i Søværnet i dag, gør at et skib kan skifte rolle, men dette kræver at materiellet er til rådighed, og ikke mindst at det nødvendige og uddannede personel er til rådighed.

Af naturlige årsager er det ikke muligt at konstatere, hvorvidt det nødvendige materiel er til stede, men det er ifølge søværnets egne udtalelser helt sikkert, at det nødvendige, uddannede og veltrænede mandskab ikke er der.

Så faktum er, at Danmark i dag står med et langt mindre søværn end tilfældet var i 1939, men har det nogen betydning? Der er vel ikke nogen reel trussel mod os?

Slut på alle krige

Efter afslutningen af 1. verdenskrig i 1918 følte alle, nu var det slut på alle krige! Historien har desværre vist det anderledes.

1935 mente politikerne heller ikke, at der var nogen reel trussel mod Danmark, men i 1938 var man tvunget til at ændre opfattelse, og et storstilet nybygningsprogram blev sat i værk, men for sent.

Ved seneste forsvarsforlig sagde søværnet farvel til ubådene, minelæggere og torpedobådsvåbenet, vi har afskaffet torpedoerne og søminerne er også under udfasning.

Det er en rent dansk forsvarsstrategi, ingen af vores nabolande har overhovedet overvejet nogle af disse muligheder, snarere tværtimod. Sverige, Norge, Polen og Tyskland køber/bygger ubåde, Finland køber minelæggere.

Vi har et storstilet nybygningsprogram i gang med to nye inspektionsfartøjer, seks standardfartøjer af Mk I typen og seks af Mk II typen, desuden vil søværnet til næste år starte bygningen af tre nye fregatter. Det er da et fremskrift?

De tre nye patruljeskibe eller fregatter skal ikke kun erstatte de tre nuværende korvetter, men også de ti torpedomissilbåde af WILLEMOES-klassen.
(Illustration fra Søværnets Materielkommando)

Nej, der er blot tale om erstatning for aldrende enheder, og hvad endnu værre er, der er ikke kun tale om en antalsmæssig reduktion af flåden, fx skal tre nye patruljeskibe eller fregatter erstatte ikke kun de tre nuværende korvetter, men også de ti torpedomissilbåde af WILLEMOES-klassen, der udgik af flåden i 2000.

Ikke kun de radikales skyld

Endnu værre står det til, når vi kigger på skibenes udrustning og bevæbning.

På over to-tredjedele af flådens skibe vil det tungeste våben være et 12,7 mm maskingevær, ligesom kun de færreste af skibene vil være udstyret med nogen muligheder for at bekæmpe luftmål, og her kan flyvevåbnets HAWK-eskadriller ikke støtte, de er blevet nedlagt, men det er en helt anden historie.

Meningen er vist, at et enkelt af de nye patruljeskibe skulle kunne bekæmpe luftmål overalt inden for dansk luftrum, og det lyder i teorien udmærket.

Men det første patruljeskib forventes først fuldt operativt i 2011, og der er i det nuværende forsvarsforlig end ikke truffet nogen beslutning om skibet overhovedet skal udstyres med langtrækkende luftforsvarsmissiler, der kan løse denne opgave, så erstatningen for HAWK ligger lidt ude i fremtiden.

I dag kan man vel næppe udelukkende, som i 1939, skyde skylden for den minimerede flåde på de radikale, da vi de sidste fem år har haft en ren borgerlig regering.

Marinehistorikere skal ikke forfremmes

Er miseren i dag mere, at politikerne træffer de forkerte beslutninger, ikke fordi de ønsker at træffe de forkerte beslutninger, men fordi de ansvarlige admiraler og generaler, der skal rådgive dem, ikke fortæller hvad forsvaret har brug for, men hvad de tror politikerne gerne vil høre?

Egentlig tror jeg, at det er sjovere at være marinehistoriker, jeg skal ikke forfremmes.

Ved sin tiltræden sagde vores nuværende forsvarschef, at han under ingen omstændigheder ville acceptere, at forsvaret blev sat til at løse opgaver, hvis der ikke blev stillet de fornødne midler til rådighed.

Noget tyder så blot på, at man har valgt at nedprioritere det nationale forsvar.

Ovennævnte indlæg har tidligere været offentliggjort i "Morgenavisen Jyllands Posten", torsdag den 21. december 2006.

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

-

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 19. marts 2007

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger