Du er her: 4Våben & Våbensystemer4Våbenudvikling4Våbensystemer til FLYVEFISKEN-klassen

Våbensystemer til FLYVEFISKEN-klassen:

Fleksibilitet er fortsat nøgleordet for FLYVEFISKEN-klassen

Oprindeligt blev projektet benævnt Standard Flex 300, i dag er skibene bedre kendt under betegnelsen FLYVEFISKEN-klassen.

FLYVEFISKEN-klassen er "modulopbygget" og kan udrustes med bl.a. 76 mm kanon, Harpoon missiler til nedkæmpelse af overflademål, Sea Sparrow antiluft missilsystem, torpedoer, udstyr til bekæmpelse af ubåde samt skinnesystem til minelægning.

Derudover kan FLYVEFISKEN-klassen udrustes til en række civile opgaver som bl.a. bekæmpelse af olieforurening, farvandsopmåling osv.

Af Søværnets Materielkommando

2. april 1996 modtog søværnet den sidste af de 14 projekterede SF-300 enheder. Den projektrelaterede betegnelse "Standard Flex 300" (SF-300) blev således afløst af betegnelsen: FLYVEFISKEN-klassen.

GLENTEN, der her se udrustet med bl.a. HARPOON missiler og torpedorør,
var den første enhed i 2. serie af skibene i FLYVEFISKEN-klassen.
(Foto: Søværnet)

De 14 skibe i FLYVEFISKEN-klassen blev anskaffet med henblik på at af-løse ikke færre end 22 nedslidte og forældede enheder af tre forskellige skibstyper: 8 minestrygere af SUND-klassen, 8 bevogtningsfartøjer af DAPHNE-klassen og 6 torpedobåde af SØLØVEN-klassen.

Nøgleordene i SF-300 konceptet var fra starten "standardisering" og "fleksi-bilitet": En standard skibstype med standard fremdrivningsmaskineri og sensorsystemer samt et standardiseret kommando-, kontrol- og kommu-nikationssystem (C3-system).

Hermed kunne Søværnet tilfredsstille kravene til de meget forskelligartede operationsformer, som kunne udrustes med forskellige systemcontainere (moduler).

FLYVEFISKEN-klassen er "modulopbygget" og kan udrustes med bl.a. 76 mm kanon, Harpoon missiler til nedkæmpelse af overflademål, Seasparrow antiluft missilsystem, torpedoer, udstyr til bekæmpelse af ubåde samt skinnesystem til minelægning.
Derudover kan FLYVEFISKEN-klassen udrustes til en række civile opgaver som bl.a. bekæmpelse af olieforurening, farvandsopmåling osv.

En grundlæggende forudsætning for FLYVEFISKEN-klassens fleksible kon-cept er anskaffelse af et tilstrækkeligt antal af de forskellige teknologisk avancerede moduler, som netop gør skibsklassen i stand til fleksibelt at løse alle opgaver inden for det forudsete opgavespektrum.

Der vil i det efterfølgende blive redegjort nærmere for de enkelte våben-moduler til FLYVEFISKEN-klassen.

Her ses våbensystemerne i en enhed udrustet som kampenhed,
forrest i billedet HARPOON antiskibsmissilsystemet,
bagved SEASPARROW missilsystemet, og i begge sider ses de to torpedorør.
Bagerst i billedet ses agterenderne af HAVKATTEN og GRIBBEN.
(Foto: Søværnet)

C3-systemet

FLYVEFISKEN-klassens avancerede kampinformationssystem, det såkaldte C3-system, er det samlende led i opbygningen af en kampenhed.

Stort set alle ombordværende våben- og elektroniksystemer, hvor forskel-lige de end er, kan kontrolleres eller styres fra hver enkelt af de i alt 6 C3-standardkonsoller i skibets kombinerede operationsrum/bro.

Dette betyder en væsentlig lettelse af våbenbetjeningen (ensartet "Man-Machine-Interface") og tilsikrer samtidigt en høj grad af redundans.

Våbensystemer

I alle militære rollekonfigurationer er enheder af FLYVEFISKEN-klassen som standard udrustede med det moderne, hurtigskydende 76 mm OTO MELARA SUPER RAPIDO kanonsystem til engagement af både luft- og sømål.

Her ses patruljefartøjet HAJEN,
med 76 mm kanonen monteret som standard på fordækket.
(Foto: Søværnet)

I tillæg hertil udrustes alle enheder i kamprollen med en bred vifte af avan-cerede våbensystemer, "Hard-Kill" (kanon, missiler og torpedo), såvel som "Soft-Kill" (elektronisk forvirring af radarbilleder), der vil blive gennemgået i det følgende:

Luftforsvars- og antiskibsmissilsystemer

FLYVEFISKEN-klassen kan udrustes med to missilsystemer: SEASPARROW, som er et luftforsvarssystem ("Anti Ship Missile Defence", ASMD) og HARPOON antiskibsmissilsystemet (Surface-to-Surface Missile, SSM).

SEASPARROW er et "semi-aktivt søgende" luftforsvarsmissilsystem, som fortrinsvis er udviklet til "selvforsvar" af egen enhed mod indkommende lufttrusler, såvel fly som missiler. At missilet er "semi-aktivt søgende" vil sige, at det under flyvningen mod målet skal styres aktivt af skibets ild-ledelsessystem.

SEASPAAROW er et gennemprøvet og velkendt luftforsvars-missil såvel i det danske søværn (korvetterne af NIELS JUEL-klassen) som i hovedparten af NATO's øvrige søværn og flåder.

Selve containeren har plads til 6 SEASPARROW missiler. Missilerne starter lodret og sendes umiddelbart efter at være kommet fri af skibets overbyg-ning i et skarpt drej i den ønskede retning mod et indkommende mål.

SEASPARROW missilsystemet er under modernisering og vil med tiden blive afløst af EVOLVED SEA SPARROW MISSILE (ESSM) med afgørende forbed-ringer i rækkevidde, hastighed og manøvredygtighed.

Hertil kommer, at hver ASMD-container vil kunne indeholde 12 ESSM mis-siler mod tidligere 6 SEASPARROW, hvilket er muliggjort ved udvikling af et "Dual Canister System".

Enhed af FLYVEFISKEN-klassen affyrer VLS Seasparrow missil.
(Foto: Søværnet)

Også antiskibsmissilet ("Surface-to-Surface Missile" - SSM) blev baseret på et velkendt system, nemlig HARPOON, der allerede var introduceret som standard i søværnets øvrige overfladekampenheder.

Det radar-søgende HARPOON Block 1C missil er et ultimativt såkaldt "Fire and Forget" våben med lang rækkevidde.

Det installerede ildledelsesanlæg, der er interfacet til skibets C3-system, tillader fuld udnyttelse af Block 1C missilets forbedrede egenskaber, herunder især forbedret målselektivitet og modstandsdygtighed over for "jamming", mulighed for programmering af missilets flyvebane, hvilket bl.a. muliggør samtidigt, koordineret angreb fra flere forskellige retninger, samt valgfri angrebsprofil i terminalfasen.

I overensstemmelse med SF-300 koncepten er også SSM-systemet ind-bygget i en standardcontainer, hvorpå de op til 8 antiskibsmissiler kan anbringes i to tværstillede launchere.

Patruljefartøjet SKADEN, her udrustet som missilfartøj,
affyrer er HARPOON missil.
(Foto: Søværnet)

Torpedosystemet

Udviklingen af det oprindelige prototypesæt med våbensystemer til SF-300 i kamprollen omfattede også opbygning af et torpedomodul, som er base-ret på det svenske TP613 torpedosystem mod overflademål, der allerede var standard i torpedomissilbådene af WILLEMOES-klassen og i ubådene.

Torpedoerne er trådstyrede og med akustisk målsøgning i terminalfasen. Torpedoerne er særdeles effektive mod fjendtlige skibe.

Missilvildledningssystemet

Som supplement til enhedernes egentlige "Hard Kill" selvforsvarsvåben udrustes de med et missilvildledningssystem (Decoy Launching System, DLS), et såkaldt "Soft Kill" system, der virker som modmiddel mod anti-skibsmissiler ved at "snyde" missilet til at fokusere på et kunstigt udlagt mål i nærheden af egen enhed.

Anskaffelsen blev baseret på 130 mm SEAGNAT-systemet, der allerede var introduceret som standard i søværnets overfladekampenheder.

Grundet systemets beskedne størrelse var der ikke behov for at afsætte en container til formålet, og de to 6-rørs launchere er derfor placeret på ho-veddækket (dæk 1) bag overbygningen.

Også missilvildledningssystemet interfaces til skibets C3-system, hvori en specielt udviklet algoritme automatisk beregner bedste engagement-mulighed under hensyntagen til faktorer som bl.a. vind, trusselstype og -retning samt eget skibs kurs og fart.

De oprindeligt anskaffede SEAGNAT Mk. 214 og Mk. 216 Chaff-ladninger var udelukkende beregnet til vildledning af radar-søgende antiskibsmissiler.

Trods afslutningen af den kolde krig fortsætter den hastige udvikling inden for antiskibsmissiler imidlertid, og missiltruslen mod overfladeenheder ud-gøres i dag af en række vidt forskellige og teknologisk meget avancerede missiltyper.

Ved siden af de gængse radar-søgende missiltyper introduceres der et sti-gende antal infrarød (IR)-søgende missiltyper og hybrider med kombine-rede radar- og IR-søgehoveder.

Generelt er det karakteristisk for de nyere missiltyper, at de flyver meget hurtigt (super-sonisk) og lavt ("Sea-skimming"), udfører avancerede und-vigemanøvrer i terminalfasen og til stadighed optimeres til bedre målfat-ning og bedre resistens over for modforholdsmidler. Alt sammen forhold, som gør det stadigt sværere at forsvare sig mod indkommende antiskibs-missiler.

For at tage højde for denne trussel er der i 1999 iværksat anskaffelse af en helt ny kombineret chaff- og IR-ladning til søværnets overfladekampenhe-der, heriblandt FLYVEFISKEN-klassen.

Afslutning

Med færdigbygningen af den sidste enhed af FLYVEFISKEN-klassen og til-gangen af våbenmodulerne til skibene er søværnet tilført en hidtil uset fleksibilitet og kampkraft, defensiv såvel som offensiv og velegnet til ind-sættelse både i nærområdet og i international sammenhæng.

 

Kildehenvisninger:
"	Ovennævnte artikel er gengivet fra Søværnets Materiel-kommandos (SMK) hjemmeside, og gengives her med tilladelse fra SMK.
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 22. maj 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger