Flådens uniformer

En kontreadmiral modtages ombord på krydserfregatten FYEN - illustrationen viser et udsnit af flådens uniformer i 1886.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

Neden for gengives nogle af de væsentligste aspekter omkring udviklingen af uniformerne i søværnet.

Afsnittet vil løbende blive udvidet med billeder af de forskellige uniformer/ uniformssystemer.

Officersuniformen

Søofficerens uniform er og var påvirket af den civile mode i land, af moden hos de store sønationer, først og fremmest England og delvis af de rådende økonomiske omstændigheder.

Søofficererne repræsenterede staten ude i verden. Det var derfor vigtigt at have en uniform med distinktioner, der kunne forstås og respekteres af udenlandske myndigheder. Til repræsentation og højtidelige anledninger ansås det nødvendigt med en særlig gallauniform.

1722	Rød uniformskjole med rødt foer, samt røde knæbukser, vest, trekantat hat og kårde foreskrives.
1746	Grå uniformskjole med rødt opslag, rød vest og bukser indføres.
1755	Blå uniformskjole (efter engelsk forbillede fra 1748) med rød vest og bukser.
1777	Admiraler får rød krave på blå uniformskjole. Gallauniform indføres.
1778	Ankerknapper nævnes første gang.
1783	Epauletter indføres på højre skulder.
1787	Hvid vest og bukser anlægges.
1801	Epauletter på begge skuldrer og ærmedistinktioner tages i brug.
1840	Frakkeuniform med epauletter og blå kasket indføres som daglig uniform. Gallauniformen bibeholdes.
1848	Guldsnore (Brandenburgs) indføres på frakke som erstatning for epauletter.
1871	Ærmedistinktioner med øje indføres, samt hueemblem på kasketten.
1901	Messeuniform indføres som selskabstøj. Hvide uniformer for varmt vejr indføres.
1951	Gallauniform bortfaldt undtagen for admiral, jagtkaptajn og adjudanter hos monarken.

Underofficerer, bådsmænd og håndværkere

I 1688 besluttede kongen, at der skulle udleveres "en almindelig klædes-kjole og en bådsmandshat hvert andet år og en lærredsbeklædning hvert år" til det faste mandskab.

Herefter blev det almindeligt med beklædning af mandskabet enten i form af klæde, som man selv kunne sy eller rigtige beklædningsstykker.

Arbejdstøj i moderne betydning forekom ikke. I løbet af 1700-tallet skildte de forskellige kategoriers uniformer sig fra hinanden. Højbådsmænd og sergenter anlagde f.eks. kårde, guldgaloner og epauletter ved 1700-tallets slutning.

I 1832 fik også håndværksmestre med Holmens hæderstegn ret til at bære epauletter.

1846 indførtes ankerknapper for hele det faste mandskab.

Efter 1856 indførtes uniformsreglementer, der bestemte beklædningens udseende og beskrev alle detaljer.

Indrullerede og menige

Udskrevet mandskab, der tjenestegjorde i krigstid, måtte hidtil selv sørge for sin beklædning. Der var ikke krav om bestemt farve eller facon. Resultatet var, at mange indrullerede gik dårligt påklædt i skibene og fik problemer med kulde og sygdom.

I fremmed havn var kun chaluproerne ens uniformeret efter chefens egen idé.

De regelmæssige besøg i udenlandske havne, hvor man sammenlignede sig med udenlandske mariner, var baggrund for gradvis gennemførelse af uniformering på danske skibe.

I 1849 indførtes almindelig værnepligt. Fra 1857 blev der fremstillet modeller på udskrivningsstederne, således at de værnepligtige kunne anskaffe sig ens trøje og hue af blåt klæde. Når de mødte ombord fik de udleveret huebånd og rød-hvid kokarde.

Den runde hue - som de menige også bærer i dag, fik påsyet huebåndet med skibets navn. De frie ender hang ned ad nakken. Først i 1909 ophørte man med de frie ender hængende ned ad nakken. Kokarden, rød og hvid, sad foran i pulden, men blev flyttet til højre side omkring 1860. Oven i huen var der en blå kvast, en ponpon, således som det stadig bruges af Georg Stage-drenge og i den norske marine.

I 1862 blev et beklædningsreglement for marineartillerister godkendt. Den bestod af stortrøje og benklæder samt en skjorte med krave og manchetter af blåt lærred med hvide striber. Det er første gang de hvide striber nævnes, selv om de også tidligere var brugt. De hvide striber må være et modeindslag fra England.

Som et kuriosum indførtes en flad, rund blank hat med kokarde på højre side og huebånd. Den blanke hat anvendtes dog kun i kort tid fra 1862-71.

Først i 1870 kom et egentligt uniformsreglement for værnepligtige med stortrøje, blå benklæder af vadmel, busseronne af ravndug, uldne skjorter med krave med hvide striber, hue med huebånd, samt sort slips.

Orlogsværftets beklædningsmagasin fik opgaven at forsyne de værnepligtige med reglementerede uniformer.

Fra 1879 indførtes blå- og hvidstribede uldne undertrøjer, de såkaldte tigerskind, i brug indtil begyndelsen af 1930erne, hvor den nuværende undertrøje med blå kant i halsen blev indført.

Busseronnen fik sit nuværende snævre snit omkring 1929.

I hovedtrækkene har sømandsuniformen samme udseende i dag blot af nye lettere materialer.

Uniformer til kvinder

Da forsvaret åbnede op for ansættelsen af kvinder i forsvaret indførtes en særlig uniform for kvinder, men denne blev dog ganske hurtigt afskaffet igen.

Kvinderne i søværnet bærer således i dag nærlig samme uniform som for det mandlige personel. Dette gælder både for officerer, befalingsmænd og menige.

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

&

Danske Marineblankvåben I, af Kurt Bang Petersen, Våbenhistoriske Aarbøger 2001 Nr. 46, forlaget Devantier, Næstved 2001 (ISSN 0108-707X)

&

Danske Marineblankvåben II, af Kurt Bang Petersen, Våbenhistoriske Aarbøger 2002 Nr. 47, forlaget Devantier, Næstved 2002 (ISSN 0108-707X)

&

Danske Uniformer, af Chr. Bruun, Første Samling, Kjøbenhavn 1857

&

Den Danske Hær og Flådes uniformer 1886, af Bert Hansen, Frans Løvschall og Birger Nilsson, Våbenhistoriske Aarbøger 1997, forlaget Devantier, Næstved 1997 (ISBN 87-985521-5-5)

&

Den danske marines uniformer gennem tre århundreder, af kommandørkaptajn E. Borg, Strubes Forlag 1974 (ISBN 87 7508 164 4)

&

Uniformer for Søværnet, af S. A. Nissen

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

SE OGSÅ:

Uniformshistorisk Tidslinie

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 22. marts 2008