|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4Historien4Flåden 1919-19394Mellemkrigstiden4Eksplosion på krydseren GEJSER |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Eksplosion om bord på krydseren Gejser (1923):
Adskillige hårdt sårede
|
Øvelsesdelingens chefer samlet på GEJSER 25. maj var det planlagt, at øvelses-delingen skulle indøve røgskjul, dvs. at de deltagende torpedobåde skulle udvikle kunstig tåge til dækning af enheder, der ellers ville være udsat for beskydning. I den forbindelse havde de del-tagende torpedobåde fået installeret helt nye svenske tågeudviklings-apparater, indeholdende en ladning på 10 kg fosfor. |
Øvelsesdelingen befandt sig ved Masnedsund i Smålandsfarvandet |
Planen var derfor, at øvelsesdelingens officer og befalingsmænd om morgen, 25. maj, skulle instrueres i brugen af tågeudviklingsapparatet om bord på GEJSER.
Oprindelig var det hensigten, at det var næstkommanderende i torpedo-bådene, der skulle have overværet demonstrationen.
Det blev i stedet besluttet, at cheferne selv skulle deltage i demonstration.
Ved skæbnens lunefulde spil, kom ulykken derfor til at ramme mange af de tilstedeværende chefer, mens de næstkommanderende, heriblandt kronprins Frederik slap fri.
Kronprins Frederik, den senere Frederik IX, var nogle få dage forinden tiltrådt som næstkommanderende i torpedobåden DELFINEN.
Eksplosion i stedet for tåge
Premierløjtnant Kai Hammerich, der var chef for torpedobåden SÆLEN, senere kommandør og chef for Jutlandia-ekspeditionen, der selv blev hårdt såret ved eksplosionen, beretter selv senere om katastrofen:
"Vi samledes nu et halvt hundrede befalingsmænd på agterdækket, og ma-skinmester E. Borg blev udset til at demonstrere et af apparaterne for os. Selv sad jeg på rælingen halvanden til to meter fra apparatet.
Borg gjorde nu klar til at antænde fosforet, idet det var meningen, at der da skulle udvikles en tyk og uigennemsigtig røg, som af vinden skulle føres videre.
Udlægning af kunstig tåge |
Jeg havde i fjor i PEDER SKRAM været med til en lignende øvelse med nogle ældre og langt større apparater, og kom pludselig i tanker om, at jeg dengang fik et stænk på hånden af glødende fosfor, og at det tog lang tid at få denne bagatel lægt. Det stod mig derfor klart, at jeg burde være forsigtig, hvorfor jeg sprang ned fra gelænderet og derved kom til at dreje ansigtet et øjeblik bort fra apparatet. |
I samme nu lød et øredøvende brag, og det var, som om jeg fik et vold-somt slag i hovedet, så jeg hverken kunne se eller sanse, men styrtede om på dækket.
Så fulgte et øjebliks fuldkommen tavshed, som gik der et suk igennem skibet.
Derefter kunne jeg høre stønnen og råb omkring mig, som jeg ikke fattede meningen af, samt kommandoråb om at møde efter brandrullen. Jeg kunne intet se, men da jeg trak vejret, kunne jeg mærke, at jeg fik fosforrøg i halsen, hvorfor jeg rejste mig op for at få en mundfuld frisk luft. Men atter styrtede jeg om på dækket.
Pludseligt stod det klart for mig, hvad der var sket: De 10 kg fosfor måtte være eksploderet i stedet for normalt at udvikle røg. Jeg var også klar over, at trak jeg vejret én gang til, var det ude med mig.
Hvad der derefter skete, står kun dunkelt for mig. Men, o, rædsel: Jeg vågnede op lidt senere, og alting gjorde sviende ondt og lugtede af brændt kød.
Menneskefødder trampede henover mig, og kommandør Wenck råbte
langt borte fra: Se at få slukket løjtnant Hamme-richs tøj."
Kaptajnløjtnant Rützou døde Den 30-årige kaptajnløjtnant Paul C. Rützou, chef for torpedobåden DELFINEN var blandt de hårdt sårede ved eksplosionen. Nogle dage senere afgik han ved døden på Garni-sionssygehuset i Vordingborg, den 11. juni 1923, som følge af de kvæstelser, han havde pådraget sig ved eksplosionen. Paul C. Rützou efterlod sin amerikansk fødte hustru; og han blev senere begravet på Garnisons kirkegården i København. |
Kaptajnløjtnant |
Skibschefen selv blandt de hårdt sårede
Chefen for GEJSER, orlogskaptajn Godfred Hansen, var selv blandt de hårdt sårede og måtte samme dag fratræde sin kommando, da han sammen med de øvrige sårede blev overført til Garnisonssygehuset i Vordingborg.
Chefen for
krydseren |
De fleste af cheferne for øvelsesdelingens 9 torpedobåde og 3 minefartøjer var også blandt de sårede. Efter at have modtaget umiddelbar førstehjælp om bord på GEJSER, blev de sårede overført til Vordingborg ved hurtig assistance fra øvelsesdelingens torpedobåde. Mærket for livstid Kun 2 af de sårede kunne samme dag genoptage deres tjeneste om bord. 21 af de sårede blev 26. maj overført til Marinehospitalet i København, mens de 32 hårdest medtagne forblev på Garnisonssygehuset i Vordingborg. |
Efterhånden som den enkeltes helbredstilstand tillod det, blev de overført til Marinehospitalet i København. Ved årets udgang var de fleste udskrevet som helt eller delvis helbredte.
Flere af de sårede var dog blevet mærket for livstid.
Maskinmester E. Borg, der havde forestået demon-strationen, blev blind, og adskillige fik store, smer-tende og vansirende sår i ansigtet, på halsen, armene og kroppen. Det tog år og mange smerte-fulde operationer, inden sårene var helet nogenlunde. Flere af de involverede blev mærket for livstid af vansiringer og ar, som selv de dygtigste kirurger i Danmark og England kun til en vis grad kunne hjælpe, ved hjælp af plastiske operationer. Premierløjtnant Kai Hammerich, der var blandt de hårdt sårede, som nævnt ovenfor, gennemgik mere end 3 års behandlinger og 14 plastiske operationer i både Danmark og England. |
Premierløjtnant |
I øvelsesdeling
Krydseren GEJSER, bygget tilbage i 1892, havde siden starten på foråret 1923 indgået som kommandoskib i en øvelsesdelingen.
Øvelsesdelingen bestod af GEJSER, 9 torpedobåde, 3 minefartøjer, 7 undervandsbåde, samt nogle flyvebåde samt hjælpeskibet GRØNSUND og tenderen FENRIS.
Chef for øvelsesdelingen var kommandør H. L. E. Wenck.
Efter katastrofen genoptog delingen sine øvelser, der afsluttedes i begyndelsen af juli 1923.
Tæt på ny katastrofe
Lidt senere på sommeren blev krydseren GEJSER involveret i en ny ulykke, der nemt kunne have udviklet sig til en endnu større katastrofe.
Under en angrebsøvelse kolliderede GEJSER med den neddykkede danske ubåd BELLONA.
Ved kollisionen fik ubåden bøjet et af sine periskoper, men heldigvis skete der herudover ikke nogen videre skade.
Øvelserne fortsatte.
Men blot 2 dage senere fik ubåden BELLONA atter bøjet sine periskoper. Denne gang skete det, da en af de danske torpedobåde sejlede hen over den.
Kildehenvisninger: |
||
& |
Af mit livs drama, af Kai Hammerich, J. Frimodts forlag, København, 1961 |
|
& |
Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984. |
|
& |
Det Danske Søofficerskorps 1801-1919, af Th. A. Topsøe-Jensen, Gyldendals Boghandel og Nordisk Forlag, København, 1919. |
|
& |
Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935. |
|
& |
Vore ubåde gennem 75 år - Det danske ubådsvåben 1909-84, af Hans Chr. Bjerg, Hans Chr. Dahlerup Koch og P. B. Nielsen, Forlaget Forum, 1984 |
|
& |
Vore krydsere, af R. Steen Steensen, kommandør-kaptajn, Marinehistorisk Selskab, Strubes forlag, 1971 |
|
& |
Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu, af Kay Larsen, Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck, 1932 |
|
44Der henvises også til Maritim Bibliografi |
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
at der mangler noget på disse sider?
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
TEMAHISTORIEN: |
LÆS MERE OM DENNE PERIODE: |
SE OGSÅ: |
|
-
Denne side er senest opdateret: 20. oktober 2002
Denne side er oprindeligt udgivet: 10. februar 2002
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger