AGDLEKs sidste tur:
På pension efter
33 års tro tjeneste
Inspektionskutteren AGDLEK har forladt det grønlandske område for
allersidste
gang. Den er i øjeblikket på vej mod Danmark for at blive lagt op og udgå af
flådens tal.
Inspektionskutteren
AGDLEK på sin absolut sidste patruljetur ved Grønland.
(Foto: Premierløjtnant M. Witthøft,
1. Eskadre)
Af Johnny E. Balsved
Inspektionskutteren
AGDLEK har
siden 1974 sejlet under Grønlands Kommando, men nu er det uigenkaldeligt forbi.
Efter 33 års tro tjeneste er inspektionskutteren
på sin sidste tur tilbage til Frederikshavn for af blive oplagt og efterfølgende
udgå af flådens tal.
Den har gennem alle årene deltaget i de mange
opgaver der er forbundet med at sejle i de grønlandske farvande, herunder
søredning, isbrydning, bugsering og fiskeriinspektion, for blot at nævne nogle
få af de mange opgaver.
AGDLEK har
desuden givet navn til skibsklassen, som også
TULUGAQ og
AGPA er en del af.
En sidste patruljetur
Inden inspektionskutteren satte kursen tilbage mod
Frederikshavn blev der lige plads til en allersidste patruljetur i de
grønlandske farvande. En tur der bl.a. betød et sidste blik på Hans Ø.
Undervejs mod øen mødte
AGDLEK den
canadiske coastguard-isbryder, HENRY LARSEN for sydgående, efter at denne
netop havde været ved Hans Ø. Den 20. august om eftermiddagen nåede
AGDLEK sit
mål, Hans Ø, som kun den anden inspektionskutter nogensinde.
Søsterskibet
TULUGAQ
var det første flådefartøj der nåede øen i 1988, herudover har kun
VÆDDEREN og
TRITON besejlet området.
Af hensyn til den politiske situation vedrørende
overhøjhed over øen måtte der ikke gøres forsøg på flagskift. Et forsøg på at
omsejle øen måtte opgives, da området fra øens nordspids til det canadiske
fastland var en stor isø.
Ligeledes måtte et forsøg på at slå
TRITONs rekord som det nordligste orlogsfartøj på vestkysten opgives, da
den løse pakis på østsiden af Hans Ø begyndte at drive sydover med ca. 1,5 knob.
2 gange rundt om jorden
Efter den ca. 3.600 km lange rejse fra Grønnedal til Frederikshavn via
Thorshavn, vil skibet blive afrigget og lagt til kaj ved Flådestation
Frederikshavn, hvor den forventes at ankomme 17. september.
Inspektionskutteren har udført: ca. 900 fiskeriinspektioner og sejlet mere
end 500.000 sømil (opd. 19-09-2007), hvilket omregnet er omkring 926.000
km, eller næsten 21 gange
rundt om jorden ved Ækvator.
Den videre færd for
AGDLEK er ikke afgjort endnu, men da der
stadig er mange sømil tilbage i skibet, kan det ikke afvises at den atter vil
sejle rundt mellem de grønlandske klipper og ukendte skær.
AGDLEK er den
første i en række af 3 skibe der bliver erstattet af de nye inspektionsfartøjer.
Det første af de nye inspektionsfartøjer navngives
lørdag 22. september, og er planlagt til at komme til Grønland i løbet af
sommeren 2008.
|Til toppen
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
at der mangler noget på disse sider?
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du
kan også anvende
Debat Forum'met her på websiten.
|Til toppen
|