|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20074Frømandskorpset klar |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Frømandskorpset klar:Dagbladet Politiken kunne "afsløre" aktion for at befri danske søfolkTilsyneladende havde Forsvaret planer om at sende Frømandskorpset ind i en hemmelig militær aktion for at befri de danske søfolk på den kaprede danske coaster.
Frømandskorpset kan naturligvis indsættes fra
søsiden. Af Johnny E. Balsved Fem danske søfolk blev 1. juni taget som gidsler, da pirater ud for Afrikas Horn i Det Indiske Ocean kaprede coasteren DANICA WHITE og tilbage-holdt den tæt ved den somaliske kyst i de næste 83 døgn. Ifølge Politiken Søndag, 9. september, havde forsvaret efterfølgende pla-ner om at sende Frømandskorpset ind i en hemmelig militær aktion for at befri de danske søfolk på den kaprede danske coaster. Hemmelig mission Nu må forsvarets eventuelle planer for en befrielse af de danske søfolk i denne situation nok udelukkende baseres på dagbladets egen vurdering! Tilsyneladende baserer avisen udelukkende sin vurdering på en udtalelse fra presseofficeren ved Søværnets operative Kommando (SOK), kaptajn-løjtnant Klaus Randrup Rasmussen, der forespurgt, udtalte: "Jeg kan godt bekræfte, at vi kiggede på en skuffeplan, som indeholdt en væbnet aktion også med brug af Frømandskorpset. Men det valgte man så ikke at gøre!"
Officielt forhandler den danske stat hverken med pirater eller terrorister, så derfor havde det måske været meget opportunt at vise styrke, hvilket da også blev overvejet i de første dage efter kapringen af det danske skib. Ikke mindst om hvorvidt det var muligt at befri gidslerne, de tilfangetagne danske søfolk. En umulig løsning Søværnets Frømandskorps havde naturligvis de teoretiske muligheder for at løse denne opgave, men i praktisk var løsningen ikke mulig. Der er trods alt langt fra Kongsøre til Somalia! Naturligvis kunne man samle den nødvendige styrke og sende den med et af flyvevåbnets C130 Hercules transportfly til operationsområdet, men styrken ville have savnet hele det nødvendig backup i form af støtte-enheder, helikoptermuligheder osv. En sådan operativ indsats ville kræve, at Søværnet selv havde det nødven-dige støtteskib med helikoptere i området for at støtte operationen, eller lade de amerikanske eller franske enheder støtte indsatsen. Havde man politisk ønsket en militær indsats havde det derfor nok været noget nemmere at anmode den franske eller amerikanske flåde om at gribe militært ind på vore vegne med de specialenheder, som de allerede har i området. Situationen løst I stedet for en militær befrielsesaktion blev kapringen løst efter et usædvanligt og langt forhandlingsforløb, som endte i en aftale om en løsesum. Besætning og skib kunne derefter forlade området under beskyttelse af en fransk fregat.
Coasteren DANICA WHITE, der blev
kapret i åben sø 1. juni 2007.
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 11. september 2007 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |