US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20064Kæntringsulykke ved Island

 

 Historien

 SøværnsNyt

4Nyhedsarkiv 2009

4Nyhedsarkiv 2008

4Nyhedsarkiv 2007

4Nyhedsarkiv 2006

4Nyhedsarkiv 2005

4Nyhedsarkiv 2004

4Nyhedsarkiv 2003

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Kæntringsulykke ved Island:

25 årig marinekonstabel omkommet under operation ved Island

I forbindelse med en redningsaktion ved Keflavik i det sydvestlige Island omkom et besætningsmedlem, da en gummibåd fra inspektionsskibet TRITON kæntrede.

Inspektionsskibet TRITON ses her ved en tidligere lejlighed i Nordatlanten

Inspektionsskibet TRITON ses her ved en tidligere lejlighed i Nordatlanten.
(Foto: Gert Andersen)

Af Johnny E. Balsved

Søværnets operative Kommando oplyser, at den 25 årige marinekonstabel, Jan Nordskov Larsen, tidligere på dagen omkom i forbindelse med en redningsaktion ud for Keflavik i det sydvestlige Island.

Motorer satte ud

Inspektionsskibet TRITON blev tidligt i morges anmodet af den islandske kystvagt, om at komme det grundstødte cypriotiske skib, WILSON MUUGA, til undsætning.

Skibet lå imod skærene ved Keflavik-halvøen på Island.

Omkring 0630 (dansk tid) var TRITON fremme i området, og søsatte en gummibåd med et indsatshold ombord.

Indsatsholdet medbragte blandt andet lænsepumpe, da det cyprio-tiske skib meldte om vandindtræng-ning i et maskinrum.

Kort efter var gummibåden fremme, hvor de desværre måtte konstatere, at de ikke kunne komme ombord på grund af meget svær sø.

Gummibådsbesætningen meldte derefter til TRITON, at deres motorer var sat ud, og at de behøvede assistance.

Umiddelbart herefter mistede TRITON radioforbindelsen til gummibåden, og satte derfor den anden gummibåd til undsætning.

Således ser det ud, når der øves assistance til andet skib under gunstige vejrforhold.
(Foto: Søværnet

Denne fandt ikke den forulykkede gummibåd i mørket, hvorfor den islandske kystvagt blev anmodet om helikopterassistance.

Besætningen bjerges

Helikopteren fandt den kæntrede gummibåd og bjærgede syv ud af otte besætningsmedlemmer, men kunne ikke umiddelbart bjærge Jan Nordskov Larsen, der allerede på dette tidspunkt lå livløs i vandet.

Den islandske helikopter bjærgede lidt senere den omkomne. De overlevende, der blev overført til Keflavik sygehus, har det efter omstændighederne godt.

Der er krisehjælp på vej til Island, for at yde psykologisk førstehjælp til de overlevende.

Ligeledes er der auditører på vej, for at klarlægge de nærmere om-stændigheder i den tragiske hændelse.

De pårørende er underrettet.

Læs evt. mere på Forsvarskommandoens hjemmeside

Læs evt. mere på Grønlands Kommandos hjemmeside

Læs evt. mere på 1. Eskadres hjemmeside

 Relaterede historier:

4Islændinge hædret - 07/02/2007

|Til toppen

Kildehenvisninger:

"

Forsvarskommandoen - København

"

Grønlands Kommando, Grønnedal

"

Søværnets operative Kommando, Århus.

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

SENESTE NYHEDER FRA SØVÆRNET:

10-03-2009:
Kuttere på forårsauktion

-

09-03-2009:
Skibsnavne offentliggjort

-

08-03-2009:
Biblioteksmystik

-

26-02-2009:
2. nye fregat køllægges

-

19-02-2009:
Kystradarprojekt forsinket


Flere Nyheder

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 19. december 2006

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger