|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4Flaget 4Flagets Historie | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Det ældst kendte danske flag var nemlig Ravnefanen. En rød dug med Odins hellige ravn broderet i sort. Det var kendt og frygtet viden om som vikingernes samlingsmærke. Denne Ravnefane blev benyttet af Danskerne under Normannertogterne og gennem Vikingetiden som nationalmærke i krig, men ikke i fred. Oprindeligt var en fane kun i krigs-symbol. Kong Knud den Store førte således en Ravnefane af silke i det hårde slag ved Ashington i England i 1016. Fanen blev også kaldt Danebroge, dvs. Danernes klæde (mærke). Skrivemåden er i tidens løb ændret til Dannebrog. |
Ravnefanen. |
I forbindelse med kristendommens indførelse måtte Odins Ravn dog for bestandigt vige for det kristne symbol, korset.
Legenden om Dannebrog
I følge sagnet "faldt Dannebrog ned fra himlen". Dette sagn stammer fra slaget ved Lyndanisse i Estland 15. juni 1219 under Valdemar Sejrs korstog mod Esterne.
Øjeblikket hvor Dannebrog, ifølge sagnet, daler ned fra himlen
15.
juni 1219
i slaget ved Lyndanisse i Estland.
(Maleri af C A.
Lorentzen)
Samtidigt hørtes en stemme, der forkyndte, at når denne fane løftedes ville danskerne vinde. Dette opildnede de hårdt trængte danskere under Kong Valdemar til den endelige sejr.
Der findes dog ingen historiske beviser på, at Dannebrogs oprindelse stammer fra dette slag. De første afbildninger af Dannebrog med den røde dug og det hvide kors stammer fra Valdemar Atterdag tid (1340-1375), mere end 150 år senere.
Hvis flaget stammer fra Valdemar Atterdags tid, er det Østrigske og Engelske flag faktisk ældre.
Men sagnet eller ej, siden da har Dannebrog været danskernes nationale symbol, om end det først flere hundrede år senere blev hvermands eje.
Fra 1912 er den 15. juni hvert år blevet fejret som Valdemarsdagen
Splitflag eller stutflag
Af flere omgange blev det ved kongelige resolutioner bestemt, at Dannebrog som splitflag var forbeholdt Kongen og dennes skibe.
Den første kgl. resolution blev udstedt af Christian IV den 20. maj 1635. Heri blev det bestemt, at koffardiskibe (handelsskibe) fremover skulle føre Dannebrog som Stutflag, dvs. et flag uden splitter. Det er i dag det flag vi til daglig kalder Dannebrog.
En lang række forordninger og cirkulærer måtte dog gennem de næste mange hundrede år udsendes for at indskærpe dette påbud. Forholdene i Middelhavet omkring 1750 med mængder af sørøverier mm. fra bl.a. de nordafrikanske stater gjorde, at der 25. marts 1757 blev udstedt en ny Kgl. Forordning. Forordningen bestemte, at danske koffardi-skibe, der sejlede til Gibraltarstrædet og Mid-delhavet, skulle vise Stutflaget med det kongelige ciffer i midten af flaget. |
Stutflag med |
Den praktiske begrundelse for forordningen var desuden at undgå at for-veksle det danske flag med Maltas.
Stutflaget med de kongelige monogrammer førtes af danske handelsskibe indtil 1867.
Dannebrog bliver hver mands eje
Når vi ser en flagsmykket Idrætspark, eller flaget der vajer en søndag i kolonihaven føler vi alle, at flaget er vores.
Men sådan har det ikke altid været.
Gennem flere hundrede år var fanen eller flaget forbeholdt Kongen og Statsmagten.
Koffardiflåden, eller handelsflåden som vi kalder den i dag havde allernådigst af Kongen fået tilladelse til at anvende flaget.
I 1834 gennemførte Kong Frederik VI således en lov, der forbød almindelige mennesker at bruge flaget.
Først i 1854 blev det tilladt private at anvende Dannebrog, eller rettere her ophævedes forbudet mod, at private anvendte Dannebrog.
Kildehenvisninger: |
||
& |
Fra flådens arkiver - Dannebrog fra kongebanner til orlogsflag og fane, kommandørkaptajn Th. Bjerre, Våbenhistorisk Selskab, København 1958 |
|
& |
Om Dannebrog jeg ved..., redig. af Jesper Hjermind og Kristian Melgaard, Forlaget Viborg I/S 1995 (ISBN 87-90281-00-4) |
|
& |
Rigets Flag på batteriet Sixtus 1788 - 15.8. - 1988, H.C. Bjerg, Udgivet af Søværnets Materielkommando, København, 1988. |
|
& |
Vort flag, Axel Pontoppidan, kaptajn, kammerherre (red.), Forlaget Codan, København 1943 |
|
44Der henvises også til Maritim Bibliografi
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
at der mangler noget på disse sider?
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
SE OGSÅ TIDSLINIEN: |
-
Denne side er senest opdateret: 3. maj 2006
Denne side er oprindeligt udgivet: 26. august 2001
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger