|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Du er her: 4Våben & Våbensystemer4Våbenudvikling4Minestrygning gennem 60 år |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Minestrygning gemmen 60 år:Dengang da miner var noget man strøgEn historisk tilbageblik på minestrygning i danske far-vande og om miners ibrugtagning i Danmark.
20. august 1946 strøg
minestrygeren MR 173 en bundmine ved Thorsø i Lillebælt. Ingen
skade på skib eller grej. Af Henning D. Nielsen Det var først under krigen i 1914-1918, at miner rigtig kom i anvendelse, derfor også minestrygning. I starten prøvede man også at sikre eget skib mod forankrede miner. I Søværnet havde man det i artilleriskibet PEDER SKRAM og mineskibet LOSSEN. I skibenes stævn var der bygget en bulp, hvorfra 2 wirer trak 2 paravaner, der var indstillet til at gå i en bestemt dybde. Systemet blev ikke anvendt i andre enheder. I mellemkrigsårene blev der eksperimenteret en del med forskellige slags minestrygningsgrej, både det franske Y-grej og det italienske/engelske OROPESA-grej. På daværende tidspunkt havde Søværnet ikke rigtige minestrygere, men brugte forskellige ombyggede fartøjer. Søværnet bygger 16 minestrygere I midten af 1930'erne indså Søværnet dog, at der var brug for egentlige minestrygere, så i tiden 1937-41, byggedes 16 nye minestrygere:
Minestrygning under 2. verdenskrig
Hermed startede man også på det største arbejde Søværnet nogensinde har haft. Fra april 1940 og til 29 august 1943 strøg danske minestrygere alle øst-vest gående ruter, samt i indre danske farvand. Tyske minestrygere strøg de nord-syd gående ruter. 29 august 1943 stoppede alt dansk minestrygning. I den resterende del af krigen havde den tyske minestrygningstjeneste mere end nok at gøre, så der var ikke ressourcer til at stryge i alle indre danske farvande. Det resulterede blandt andet i, at den lille fjorddamper AGDA, der sejlede mellem Horsens og Endelave, minesprængtes ved indsejlingen til Endelave 17. januar 1944, alle 14 ombordværende omkom. Antallet af udlagte miner i danske farvande var: 6.589 Bundminer og 17.051 forankrede miner. Klargøring af danske minestrygningsenheder efter krigen I maj 1945 kunne man så begynde at lede efter de fartøjer som tyskerne havde hævet og istandgjort. Følgende minestrygningsfartøjer blev fundet enten i Danmark eller i Tysk-land eller overført fra Sverige: SØLØVEN, SØRIDDEREN, SØHESTEN og SØHUNDEN, samt 9 stk. MS-både, MS 4 var for ødelagt efter brand 29 august 1943 til, at den kunne repareres.
Flydemagnet modtages fra kutter. Så allerede 29. juni 1945 kunne man begynde egentlig operativ minestrygning med MS 7 og MS 9, der begge var kommet fra Sverige. I august overtog man til låns 8 ME-både fra England, samt 10 MR-både fra Tyskland. I slutningen af året modtog man 10 MR-både mere. Dertil kom forskellige hjælpefartøjer kuttere og lignende. M-bådene strøg med 24 meter magneter, MR-bådene henholdsvis 24 og 18 meter. Den store klasse, med 200-numre brugte 24 meter. de øvrige 18meter. MS-bådene brugte 12meter. ME-bådene var i 2 klasser, den ene på 200 tons og den anden på 350 tons, der var 4 af hver. De havde en maximumfart på 10,5 knob. Deres minestrygningsgrej, var foruden mekanisk grej, magnet-akustisk af typen Mod. LL. Det blev dog i begyndelsen af 46 udskiftet til Mod. LAA der havde dobbelt så stor strygebrede.
LAA magnetisk minestrygningsgrej ME-bådene. Minestrygningen blev i starten ledet af en kommando fra England. I oktober 1945 overtager Minestrygerdivisionen ledelsen og dermed også ledelsen af de tyske minestrygere, der blev her i landet for at fortsætte med deres arbejde. 1. december 1945 var der klargjort så mange enheder, at den danske minestrygningsflåde var som følgende: 3 M-både, 8 MS-både, 1 MSK-båd, 7 ME-både og 19 MR-både. Hertil kom et antal hjælpefartøjer, kuttere og lignende. Den tyske minestrygningsdivision, i danske farvande, der var organiseret under Deutsche Mineräumdiestleitung Schlewig-Holsten; men under dansk kontrol, bestod af følgende: 2 Moderskibe, 6 Sperrbrechere, 22 store minestrygere, 22 mindre minestrygere og 10 hjælpefartøjer, i alt 62 enheder, med en besætning på 145 officerer og 2250 besætningsmedlemmer. Så alt i alt en betragtelig flåde der var i gang med at åbne nye ruter og udvide andre. Sperbrecher – en effektiv minestryger En typisk sperrbrecher er et normalt handelsskib på ca. 5.000 BRT. De forreste lastrum er fyld med stålskrot. Skibet forsynes med 2 magnetviklinger der er krydset således at der dannes fremadgående og tværgående magnetfelter. Selve skibet er altså en stor minestrygnings-magnet. De øvrige lastrum er fyldt op med tomme olietønder, for at holde skibet flydende ved sprængninger tæt på skibet. Magnetfeltet var så kraftigt, at det gerne skulle få minerne til at detonere i stor afstand af skibet. Med fuld strøm på viklingerne, 950 Amp, havde de en strygebrede på 385 meter ved 30 meters vanddybde. De var meget effektive, men ikke besætningsvenlige. Uddrag af skibsjournaler Materiellet i de øvrige enheder var også effektiv. Det fremgår af nedenstå-ende uddrag af skibsjournaler:
Nedskæring rammer minestrygningen I efteråret 1946 havde Søværnet efterhånden så mange opgaver der var skubbet til side, til fordel for minestrygningen, at det blev nødvendig at indskrænke betydelig, der blev næsten skåret ned med 50%. Det skabte utilfredshed i Handelsministeriet og Søfartsfrådet. Der blev klaget over nedskæringen i minestrygernes antal og over, at der ikke blev strøget om søndagen.
M4
SØRIDDEREN
eskorterede kongeskibet DANNEBROG gennem Limfjorden. Man gik nu mere og mere over til at stryge diagonalruter og udvide de øvrige samt bistå Fyr og Vagervæsnet, når der skulle udlægges nye bøjer eller afmærkes for vrag. ML-både færdiggøres i 1947 I sommeren 1947 fik man endelig 3 mindre minestrygere færdige, de såkaldte ML-både. De var bygget til at stryge med magnetisk grej på meget lav dybde. De var på 22 tons, længde 15 meter og en dybgang på 1,2 meter. For at formindske deres magnetiske signatur, var de bygget af træ og som noget nyt, var hovedmaskinen anbragt på dækket. Gennem tandhjul og lodretstående mellemaksel gik trækket ned til skrueakslen. Tyske enheder drager hjem I oktober 1947 ophørte de tyske enheder med at operere i danske farvande. Samtidig blev nogle af de danske enheder overført til anden tjeneste. I efteråret 1948 var man nået så langt, at man kunne aflevere de 7 ME-både tilbage til England. Den sidste var totalforlist efter grundstødning ved Grenå. Der skulle dog stadig stryges for at åbne nye ruter og fiskepladser, men nu kun med cirka 6 - 8 minestrygere og nogle hjælpefartøjer. SUND-både stryger miner før kabellægning Flere af enhederne var nu ved at blive nedslidte og man skulle til at tænke på udskiftning. Fra USA modtog man så i 1954-55 de 8 minestrygere af BLUEBIRD-klassen. De kom her til at hedde SUND-klassen. De var udstyret med noget af det mest moderne grej, på daværende tidspunkt. Mekanisk grej var OROPESA-grejet, det magnetiske var det meget brugte Q2 system. Som kombineret brugte de hammerboks og oscillator. Man prøvede dog også at lade dem gå med 18 meter flydemagnetgrej. I begyndelsen af 1960'erne skulle der lægges et kabel fra Falster til Bornholm. Inden kablet blev udlagt skulle feltet stryges, og det blev gjort med flydemagneter. Det var dog også sidste gang, at de blev brugt til operativ strygning.
Minestrygeren
SANDVIG
af
VIG-klassen med strygegrejet sat. VIG-klassen for dyre i drift Omkring 1960 fik man så de 4 fartøjer af VIG-klassen. De var noget min-dre end SUND-klassen, men helt fantastisk umagnetiske, Der var ikke noget magnetisk materiel om bord. Selv skrivemaskiner og skaffegrej var speciel fremstillet. De var udstyret med det samme system af grej som SUND-klassen. Det var bare helt non magnetisk, kablerne var af typen Q1. Det bevirkede, at de brugte noget lavere strømstyrke. De fik dog ikke nogen lang levetid. De var for dyre at bruge og allerede i slutningen af 60'erne blev de udfaset iflg. en politisk beslutning. SUND-klassen blev til gengæld i tjenesten i over 40 år. Nu er minestrygning radikal ændret. Det gamle materiel er ved at udgå til fordel for fjernstyret materiel. Men det er en helt anden historie, så jeg vil slutte med minestrygnings-personellets slogan: Der hvor I kommer, der har vi været.
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- - |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 8. marts 2009 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
