Søværnet reddede Madeira-vinen (1874):

To kadetters "rapseri" sikrede vinproduktionen

Ifølge forfatteren er den danske flåde medvirkende til, at det fortsat er muligt at nyde en glas Madeira-vin.

Hvorvidt denne historie holder, vil jeg lade helt op til læseren, tilsvarende vandrehistorie findes nemlig også i den hollandske og britiske flåde, men fakta er, at vinplanterne fortsat trives både i Kuglegården og på Nyholm - og så naturligvis på Madeira.

Vinrankerne trives fortsat i Kuglegården

Vinrankerne trives fortsat i Kuglegården,
selv om de ser lidt "nøgne" ud her i november 2006.
(Foto: Forsvaret)

Af orlogskaptajn Benny G. Larsen

Mange har hørt historien om søværnets redning af Madeiras berømte vin, men kun få kender de virkelige hændelser bag den 100-årige begivenhed.

Den første vineksport fra Madeira fandt sted så tidligt som i 1561.

Lige op til den 1. verdenskrig, under hvilken de danske kolonier i Vestindien, "Virgin Islands", St. Jan, St. Croix og St. Thomas, i 1917 blev solgt til USA for 25 mill. dollars, var det en af søværnets opgaver altid at have et orlogsskib stationeret ved de danske besiddelser i Vestindien for at udføre vagt- og stationstjeneste.

På tilbageturen fra det Caribiske Hav blev øen Madeira anløbet, og Vestindien-fregatten, som orlogsskibet blev kaldt, ankrede på Funchal red. Anløbet havde to formål, dels skulle skibet have friske forsyninger af frugt og drikkevand, dels skulle officererne forsynes med nogle fade af Madeiras naturprodukt, den dejlige Madeiravin.

Billig vin til vinterens selskabelighed

Officererne forsynede sig ikke kun med vin til eget forbrug, men de tog også nogle fade med til Søofficersforeningen i Ovengaden neden Vandet og til Underofficersforeningen "Ørnen" i Vildandegade i Nyboder, så man havde en god, velsmagende og ikke mindst billig vin til vinterens selskabelighed i foreningerne.

Således fortsattes "Trekantsejladsen" i årtier. Når isen brød op i Sundet, stævnede Vestindien-fregatten mod sit fjerne mål, Jomfruøerne i det Caribiske Hav. Når efteråret nærmede sig, og vinteren i Danmark stundede til, sattes kursen mod Europa, kun afbrudt af et kort ophold på Madeira.

Når forsyningerne var vel om bord, sattes kursen mod Danmark for at nå hjem, inden isen lukkede Sund og bælter. Under denne sidste etape af sejladsen mødte den hjemvendende fregat ofte sin afløser ved Jomfruøerne, den anden Vestindien-fregat.

"Huggede" nogle stiklinger

I 1849-52 ødelagde en art meldug Madeiras vinmarker, men enkelte planter undgik sygdommen, og allerede i 1855 var vinproduktionen i gang igen. Der forløb dog kun 20 år, før en ny katastrofe ramte vin-produktionen.

I begyndelsen af halvfjerdserne anløb en Vestindien-fregat Madeira.

Et par kadetter fra skibets besætning gik i land og "huggede" nogle stiklinger fra en vinstok.

Stiklingerne blev anbragt i en pøs med sand og stillet ned i skibets sejlkøje, der er det rum i et sejlskib, hvor reservesejlene opbevares.

De spæde stiklinger blev omhyggeligt passet af de to kadetter, der var spændt på, hvad der ville ske med de små grene.

Stiklingerne trivedes godt i den lune sejlkøje, og ved hjemkomsten til København ca. 7 måneder senere kunne de to kadetter stolt fremvis deres rodslagne stiklinger.

Den ene stikling blev plantet i en af Nyboders sydvendte gårdhaver, hvor den var godt beskyttet mod kolde vinde. Den trivedes så godt, at den efter nogle års forløb bar de dejligste blå Madeira-druer.

Den anden stikling kom ifølge overleveringen til Nysø Gods ved Præstø, hvor den også trivedes godt, og den bærer den dag i dag også blå druer fra Madeira.

Katastrofen rammer Madeiras vinavl

I 1873 ramte katastrofen påny Madeiras vinavl.

Et årstid før var der udbrudt en ondartet sygdom i de europæiske vinstokke. Sygdommen, der var forårsaget af en luseart, kom også til Madeira, hvor den hurtigt bredte sig og bogstavelig talt ødelagde alle øens vinstokke.

For at få vinproduktionen genoprettet, indførtes fra Amerika nye vinstokke, men resultatet var ikke tilfredsstillende. Det var ikke saften fra Madeiras blå druer, der kom fra den indførte drueart.

I denne nedgangsperiode for Madeiras vinavl kom tilfældigvis en dansk diplomat til Funchal. Diplomaten var en tidligere officer i den danske marine, og han havde sejlet med netop den Vestindien-fregat, hvorfra de to kadetter på Madeira havde taget de to stiklinger om bord.

Ved at høre om vinavlens krise kom han i tanke om hændelsen mange år tidligere.

Rapport til Admiralitetet

Han sendte en rapport om sine iagttagelser til Admiralitetet i København, der kunne meddele, at Madeiras blå druer trivedes på bedste måde i gårdhaven til Nyboderhuset ved St. Pauls Kirkeplads.

Samtidig sendte man nogle podekviste fra vinstokken i Nyboder. De blev hurtigt til en ny kultur på Madeira.

Men også andre steder i Danmark havde man forsøgt at fremelske den berømte drue.

En stikling blev plantet ved den sydvendte væg på den gamle Arsenalbygning i Kuglegården på Holmen. Stiklingen var godt beskyttet mod barske nord- og vestenvinde.

Den trivedes så godt, at den efter nogle års forløb bar frugt, der har Madeira-druens dybblå farve og søde smag.

Status for fremstillingen af Madeiravin i dag er den, at praktisk al Madeiravin laves på blå druer, der stammer fra Danmark.

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

&

Ovennævnte artikel blev bragt i:

Nr. 47 - 1976 (24. december 1976)
Artiklen gengives her med tilladelse fra Søværnets operative Kommando

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

FLERE PERSONLIGE BERETNINGER:

Se oversigten

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 19. marts 2007