US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4Hverdag i Søværnet i 60'erne

 

 Historien

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

4Beretningerne

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Hverdag i Søværnet i 60'erne:

Ombord på en fregat under den kolde krig

Ude i horisonten kan man se den sorte silhuet blive ét med aftenhimlen, og vi nærmer os Helsingør.

I denne beretning fortæller tidligere artillerimath Kurt Terkelsen om sine oplevelser i Søværnet i 60'erne, midt under den kolde krig.

Det er en beretning der fører os fra Stevnsfortet og rundt i de danske farvande med bl.a. fregatten ROLF KRAKE og patruljebåden HUITFELDT.

Fregatten ROLF KRAKE

Fregatten ROLF KRAKE, den ene af de tre lejede fregatter af den britiske
HUNT II-klasse, der i Danmark blev benævnt ESBERN SNARE-klassen

(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Kurt Terkelsen

Efter grunduddannelse på Søværnets Eksercerskole i Auderød januar – marts 1960. kom jeg på Mathskolen på Margretheholm, Skydeskolen Sjællands Odde, og så på feltskole på Stevnsfortet oktober 1960 som mathelev nr. 827.

Uddannelse på Stevnsfortet

Efter vi var ankommet Stevnsfortet og sat af den grå militærbus, stod en flok unge mathelever (rapunger) og skuttede sig i kulden. Efter en kort ventetid, kom en kappeklædt militærperson.

" - Velkommen til Stevnsfortet. Jeg har fået til opgave at være jeres oversergent de kommende uger. I vil nu blive underbragt her på kaserneområdet. Mit navn er oversergent Jensen og i skal nu lære at være rigtige soldater, og jeres fysik vil blive tip-top. Se, hver aften kommer jeg og slukker lyset på stuerne, og tilmed fortælle jer små eventyr. Børst nu tænderne godt og få muget øre og negle ud, thi om nogle dage vil i komme ud på en lille travetur, så i kan se, hvor dejligt der er på Stevns.

God nat, mine herrer!

Overkonstabel Kurt Terkelsen

Artiklens forfatter,
overkonstabel
Kurt Terkelsen

Næste morgen vågnede vi med et sæt. En eller anden havde vækket os i den dybe søvn med råbet: "God morgen, mine herrer – så står vi op! Om 30 minutter kan De få morgenkaffe i kostforplejningen".

Det var oversergent Jensens stemme som havde forårsaget den bratte opvågning, Keld kiggede på sit ur, - klokken var præcis seks.

Dagene gik herefter med felttjeneste, grave skyttegrave, march, feltbane, teori, kort og kompas og orientering om Stevnsfortet m.m..

Hurtig havde alle lært at falde ned ved siden af de største vandpytter og komme uden om de største kokasser, og skulle men endelig helt ned på navlen i en mudderpøl, kunne man altid klare den med at ligge på albuer og tåspidser, så uniformen ikke blev helt pløret til.

Alarmen lød om natten

Alle stiller fuldt feltmæssigt i gården! Småbandende tullede alle ud af køj-en; paksækken kom på, hjelmen blev trykket på hovedet. Feltskolen var parat.

- "Giv agt!" Oversergent Jensen kiggede ud over den søvnige flok, "De skal nu ud på en lille travetur.

De får udleveret kort og kompas, og senest i morgen tidlig klokken 0600 skal De være tilbage her. De bliver nu kørt en tur i det skønne  natur i området her på Stevns, og på forskellige steder bliver De sat af.

Det er nu Deres opgave, via kort og kompas, at finde den nærmeste vej tilbage, men usèt! De gamle kystbasser vil jagte jer og kører jer mindst 10 km tilbage.

God tur, mine herrer."

Det blev en hård tur, den venstre skulder smertede, da vi hver for sig travede hjemad. Efterhånden føltes  føltes  paksækken, som vejede  den en ton.

Vi lærte mange ting, bl.a. deltog vi i en øvelse, hvor vi skulle øve angreb og reorganisering på et stationært 40 mm batteri – midt om natten!

Som ugerne gik, fik vi alle en rigtig kammeratlig tone med oversergent Jensen inden vi forlod Stevnsfortet. Alt i alt en ganske lærerigt tid – og herefter gik resten af min tjeneste til søs, som omtalt nedenfor…

Så skyd da for  h……!

Dung, dung, dung, dung! Bragene fra vores 40 millimeter Bofors  maskinkanon som får en rude på broen til at klirre, og flere tusinde meter ude, koger vandet, hvor granaterne slår ned, med en skudhastighed på 120 skud/min. pr kanon.

Artilleribetjening ombord i ROLF KRAKE

Artilleribetjening på 102 mm Kanon M/52.
(Foto: Kurt Terkelsen)

Nedslagene ligger godt – for godt – spredt og de røde balloner, der er udlagt som mål, duver uskadt op og ned på bølgerne i Århus Bugten.

Dagligdag på fregatten ROLF KRAKE? – Nej bestemt ikke!

Dagligdagen var lange sejladser på inspektion og øvelser i danske farvande samt kontrol af russiske orlogsmænd på vej op gennem Kattegat og Østersøen.

Eller måske ude i en brandstorm på eftersøgning i farvandet rundt om Skagen, eller deltager i en NATO-øvelse i Nordsøen (f.eks. Fairwind Seven) ved  Skotland og Shetlandsøerne, med andre NATO enheder.

Fregatten F 342 ROLF KRAKE

Fregatten F 342 ROLF KRAKE er én af de 3 engelske escort destroyers  ”HUNT II”- klassen. Udlånt til Danmark 1952. Lånet fornyet flere gange, senest januar 1958. F 341  ESBERN SNARE, - F 342 ROLF KRAKE, - F 343 VALDEMAR SEJR,

Fregatten ROLF KRAKE blev søsat i 1941, deplacement 1.558 tons, fart 25 knob, besætning 148 mand.

Hovedarmering bestod af 6 stk. Britisk konstruerede 10,2 cm luftværns-kanoner i tre dobbeltskjolde beregnet til skydning mod sø- og luftmål. Maksimal rækning: 17.800 m med en skudhastighed på 16 skud/min. pr kanon. Samt 4 stk. 40 mm. Bofors maskinkanoner. Desuden findes dybdebomber.

Selv om ESBERN SNARE–klassen var karakteriseret som luftværnsfregat, var den tidlige særdeles anvendelig som antiubådsfregat, og de var i en årrække afgjort flådens ”artilleristiske rygrad”.

Dybdebombe eksploderer

ROLF KRAKE kaster dybdebomber.
(Foto: Kurt Terkelsen)

Mathelev skibsnr. 324

Efter grunduddannelse på Søværnets Eksercerskole Auderød 8. januar til 10. marts 1960, kom jeg efterfølgende på Mathskolen Margretheholm, Skydeskolen Sjællands Odde og Feltskole Stevnsfortet, derefter startede jeg som Mathelev  på Fregatten ROLF KRAKE 17. oktober 1960, og fik skibsnr. 324.

Af de mathelever, der fik tjeneste på Fregatten ROLF KRAKE,  blev vi henvist til agterst banje  (Mathbanjen), Da vi kravlede ned gennem lugen, og plantede fødderne i en bunke søudrustning, som et par mather var ved at sorterer, så os lidt om: Heller ikke her var det ruttet for meget med pladsen. lidt vel lavt til ´loftet` og ellers fyldt med masser af rør, elkabler og ammunitionssliske m.m. oven på ammunitionsmagasinet, samt opstillet skaffeborde i baksvis orden.

Det var nu vores opholds- og sovebanje  for 40 mand, resten af vores kontraktperiode (ca.2 år og 5 mdr.) og luften lugtede af "MØF"- en særlig blanding af dieseloliestank, fodsved og tarmluft,   men det var apterings-standart i Søværnets enheder i tresserne,

Vi gik straks i gang med at stuve vores grej ned i én lille kistebænk og toiletgrejet kunne vi komme i et lille skab, på størrelse med én stor cigarkasse, derefter gik vi i gang med at rigge hængkøjen til, som vi senere ville komme til at elske.

Da den først var spændt op under dækket og hang dér som en overdimensioneret banan til modning så den lumsk indbydende ud. Men ve den som forsøgte at balancere sit korpus op i sådan en satan, så tog fa´en ved bæstet!

Det var ”blot” at gribe fat i overliggeren oppe under dækket, sætte af fra dørken med smuk samlede ben og VUPS lå man i køjen som var man syet ind i den. Men for én gammel ”Georg Stage” dreng var entringen af denne sejldugsbanan, en  ren rutine.

Om vinteren er det ofte koldt

Én af de første opgaver vi skulle ud på, var at vi én kold  novemberdag,  satte  kursen   mod Bornholm, for at lave farvandsovervågning, og her sørgede østlandenes flådestab for at vi aldrig kom til at kede os (det var under Den Kolde Krig).

Forfulgt i Østersøen

Østtysk minestryger holder øje med vores øvelser i Østersøen.
(Foto: Kurt Terkelsen)

I Østersøen vrimlede det med Warszawa-pagtens overvågnings- og patruljevirksomhed, især skibe, som ligner almindelig trawler, men  det var østlandenes marine-hjælpeskibe, (vi så dem aldrig fiske) med bemærkelsesværdigt  meget elektronisk udstyr og skibene førte aldrig nationalflag, så Østmagterne var i stand til at kontrollere praktisk talt al skibsfart til og fra Østersøen.

Vinterstorm over Østersøen

Østersøen var  i rasende godt efterårs humør og havde begyndt at finde alle julelegene frem. Straks  vi forlod Holmen, sejlede vi lige ind i en rigtig kajeryster.

Efter vi passerede Fakse  bugt, kom det halve Østersøen væltende ned over forskibet, væltede ned gennem lænsepumpen,  der stod to  af, nede på mathbanjen (som virkede modsat)  og havvandet strømmede lystig videre over dørken, ind under vores fødder. Én del uniformsudrustning var også blevet gennemblødt.

Fregatten ROLF KRAKE

Fregatten ROLF KRAKE
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

For hundrede og syttende gange hamrede ROLF KRAKE sit gamle forskib med den åbne bro ind i Østersøens samlede vandmasser, og for gud hvilke gang sagde de gamle mather grinende: OHØJ!

DA! Det var søreme et vådt brag, men de fleste mathelever bandede, ”Satan til lortetur”.

I det samme stak matros – overfenrikken  hovedet ned gennem lugen og slog umiddelbart et stort hul i søsygens kvaler, som nogen havde lidt af, siden vi forlod Holmen, (jeg erfarede senere, at min gode kammerat Kjeld, kaldet ´skipper` altid led af søsyge, bare vi var et par meter fra kaj)

ALLE MATHELEVER PÅ DÆK… op og hugge is!

Alle mathelever og værnepligtige, tumlede klodset op af lejderen i søtøj, hvorefter vi gik løs på at kappe is der efterhånden havde lagt sig over det opretstående, lige fra de tynde stålwirer, der nu var overtrukket af tomme-tykt  islag, til 102 mm. Kanonerne, der var forvandlet til en sælsom skulp-tur i is.

Overalt måtte vi i gang med at hakke løs.

Da vi senere kastede anker, i læ af Hammershus på Bornholm, var  der varm kakao og røde pølser til hele besætningen, der var i stand  til at ind-tage, et sådan lækkert måltid.

Øvelsessejlads

Fra tid til anden stak vi ud på en del øvelser i Århus Bugten og Østersøen, så vi rigtig kunne blive rystet sammen – både mandskab og som kamp-enhed.

Vi indøvede "Klart skib" under forskellige forhold. Det ene øjeblik skulle vi finde U-både og det næste øjeblik, luskede vi ind på "fjenden" (andre en-heder fra søværnet) med otte  knob – Vups, så fik han smidt en masse 102 og 40 mm'ere lige i synet.

Eller vi blev angrebet af Flyvevåbnets Thunderjets og vi hamrede løs med vores kanoner, men kunne selvfølgelig ikke nå at ramme én eneste af de flyvske sataner.

Artillerimath

Efter et år som mathelev, kom dagen så i januar 1961, hvor vi blev ud-nævnt til math, (artilleri) og kunne sy vores vinkler på (pisvinkler). Det blev så senere lavet om til konstabel.

30. januar 1961 blev jeg overflyttet til fregatten F 343 VALDEMAR SEJR og 22. oktober 1962 påmønstrede jeg patruljebåden P 520 HUITFELDT.

Efter vi havde besøgt vores adoptionsby Frederikshavn, for sidste gang med fregatten  F 343 VALDEMAR SEJR, som skulle udgå af flådens tal 1962, blev jeg således tilkommanderet  patruljebåden P 520 HUITFELDT.

På togt med HUITFELDT

Da vi ombord på HUITFELDT havde gennemført en serie øvelser i Kattegat og Østersøen, var  kursen nu sat mod Holmen, og med tankerne om én forlænget weekend i baghovedet, kom det bag på hele besætningen, da vi fik melding om, at én Warszawa-pagt  ubåd var på vej op gennem Øre-sund,  som Søværnets Operative Kommando syntes, at vi skulle få i nærmere øjenkontakt.

Kystjageren HUITFELDT

Kystjageren HUITFELDT
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Samtidig giver Chefen ordre om "Klart Skib". Mandskabet myldre frem,  hver mand sin plads, og min plads var oppe i AC (artillericentralen), bag broen, hvor jeg hurtig fik forbindelse med 105 mm. kanonerne.

Alle er iført redningsveste, folkene på broen og dækket har stålhjelme på. Men vores forlænget orlov, var forsvundet.

Pludselig giver det et ryk i båden og den accelererer nu op på en hastighed omkring maksimum, og nu drøner den store, 780 tons tunge patruljebåd op gennem Øresund med en fart på ca. 36 knob (70 km/t).

HUITFELDT var på grund af sine elegante linier og dens store fartpoten-tiale, som Søværnet ikke, hverken før eller siden, har opnået i skibe af tilsvarende størrelse, gør patruljebåden til et rovdyr.

Vejret er rolig, og himlen er høj og klar, og vandet piskes op i en kæmpe-mæssig fure, ingen taler sammen.

Mandskabet har været på øvelse i mange timer og troede vi skulle på lang weekend, men  vi er igen på vores poster. København, der ligger som en lysende perle, bliver fjernere og fjernere.

Ude i horisonten kan man se den sorte silhouette blive ét med aftenhimlen og vi nærmer os Helsingør.

Efter at vi kom så tæt på, at vi kunne melde til Søværnets Operative Kommando, at det var én Sovjetisk Whisky - klasse, fik vi lov at sejle tilbage for at lægge til kaj på Holmen og vagtfri mand-skab, kan regne med at komme hjem. (hvis ikke man boede i Jylland) Men det er alligevel bedre end hvis der var krig.

Cuba–krisen 1962

Det var i 1962, at Langelandsfortet kunne observere, hvordan sovjetiske skibe med atommissiler sejlede op gennem Storebælt, på vej til Cuba.

Det danske flyvevåbnets fotorekognosceringsfly, kunne herefter sende billeder til det amerikanske efterretningstjeneste, der sammen med deres overvågningsfly fandt ud af, at Sovjet var i  gang med at opstille raketter på Cuba.

Verden var på randen, med en altødelæggende atomkrig mellem USA og Sovjet.

Patruljebåden P 520 HUITFELDT

HUITFELDT blev bygget på Orlogsværftet 1939 –46 og sammen med søs-terskibet WILLEMOES de største torpedofartøjer i den danske orlogsflåde. Oprindelig var det påtænkt at give disse enheder navnene AALBORG og AARHUS, men i sommeren 1939 ændres navnene til NYMFEN og NAJADEN.

På grund af manglende tegninger og  besættelsen, blev der ingen forsøg på færdiggørelse af skibene. Først i 1947 blev de afleveret til  Søværnet, hvor de fik de navnene HUITFELDT og WILLEMOES.

HUITFELDT var et udmærket søskib, som selv i vind 8 – 10 Beaufort og svær sø havde bløde og behagelig bevægelser. Ved 21 knob under sådan-ne forhold, kunne forskibet løftes ud af vandet så kølen kan ses hen til broen.

De var først klassificeret som torpedobåde, så 1951 kystjager og fra 1958 patruljebåde.

>>Baby – destroyerne<< som HUITFELDT & WILLEMOES lidt drillende kaldes i NATO–kredse, dels på grund af deres høje fart og bevæbning.

Hovedarmeringen bestod af  2 stk. 105 mm kanon M/40 med en maks. rækning på 16.300 m og 3 stk. 40 mm. maskinkanon M/48. 6 stk. torpedorør (53,3cm), dybdebomber, mineskinner på dækket (60)

Forsvarsforliget af 1960.

Omkring 1960 blev HUITFELDT og WILLEMOES som forsøg, malet i en lys grå farve, inspireret af den i Royal Navy anvendte. Og i 1961 blev der i Søværnet lavet et nyt bemalingsreglement til afløsning af 1935-udgaven, og den lysegrå farve bruges næsten af alle overfladeskibe i dag.

Med  1960-loven blev antallet af hvervede forøget og antal  værnepligtige sat tilsvarende ned. Det betød at HUITFELDT blev det første konstabelskib i Søværnet i 1962, hvor størstedelen af menige, nu var konstabler.

Betjeningen af de  komplicerede våben- og ildledelsessystemer m.v. kræ-ver lang træning, så derfor er faste folk nu nødvendige.

HUITFELDT som var adopteret af Køge, udgik af Søværnet 1964. og op-hugget.

Jeg sluttede i søværnet 7/4 – 1963, efter at jeg afslog at komme på ser-gentskole.

Med venlig hilsen

 

Kurt Terkelsen - Tidl. Marineoverkonstabel

Premierløjtnant Kurt Terkelsen

Forfatteren Kurt Terkelsen til ovennævnte artikel arbejder i dag som Informationsmedarbejder i Marinehjemmeværnet, nærmere betegnet ved Marinehjemmeværnsdistrikt 2.

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

FLERE PERSONLIGE BERETNINGER:

Se oversigten

-

   

Denne side er senest opdateret: 6. april 2006

Denne side er oprindeligt udgivet: 7. april 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger