Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4Midnatssol og værnepligt

Midnatssol og værnepligt (2000):

Søopmålingen i Grønland adopteres af
Aasiaat kommune

Her følger beretningen om små skibe og store isbjerge, om enestående naturoplevelser højt mod nord.

Jeg kan mærke indtrykkene fra denne sæson, ligesom sidste, langsomt begynder at sætte sig som et evigt minde, skriver Stefan Thomsen i denne beretning.

Af Stefan Thomsen, Marineoverkonstabel

Midt i de historiske bygninger på Holmen med tankerne flere tusinde kilometer borte, står jeg og gennem-går i hovedet om jeg nu har husket det hele til Søopmålingen Grønlands sæson 2000. Selvom institutionen har eksisteret i mange år bliver det aldrig rutine at rigge de to SKA både til, som over-vintrer på Marinestation Grønnedal. Der ligger de i deres egen bådhal og mange løse ender skal bindes sammen, inden de igen til foråret skal søsættes. Alt det elektroniske og mekaniske

Forfatteren marineoverkonstabel Stefan Thomsen, Søopmålingen

udstyr, som har været i Danmark for eftersyn, skal sendes med container-skib til Grønnedal sammen med proviant til den 12 mand store besætning.

SKA 11 og SKA 12 (SKA står for Sø Kort Arkivet) er 2 ud af i alt 6 både.

Der er 6 mand på hver båd - alle ansat i Søværnet. SKA-bådene laver op-målinger til søkort henholdsvis i Danmark og på Grønland og SKA 11 og SKA 12 er fast tilknyttet Grønland.

Det faste personel fra Søopmålingen har lige været til "Store badedag" på Søværnets Grundskole i Auderød og fik der lejlighed til at hilse på det hold værnepligtige, der lykkeligvis - og efter eget ønske - er udvalgt til at sejle i Nordatlanten.

SKA 12 er sammen med søsterskibet SKA 11 fast tilknyttet
søopmålingen på Grønland.

6. april 2000 skal de møde på Flyvestation Værløse for at flyve til Narsars-suaq med militær lufttransport, en C-130 Hercules. Friske fyre, tænkte vi, - herligt at se de glæder sig.

Man kunne mærke de mange spørgsmål om det uvisse, der pressede på, men det blev ved det praktiske som "Hvor meget tøj skal vi have med? – er der meget koldt?" - og i den dur.

Det skulle dog vise sig, at rejsefeberen, tanken om AT noget spændende skulle ske uden man præcist vidste hvad – farvellet, i det både spændte, glædelige og samtidigt vemodige sekund, hvor man står med det ene ben i flyet og siger "Vi ses om 6 måneder" til familie og kæreste, bar frugt.

Så sent som 7 timer senere, efter en mellemlanding i Keflavik på Island, kunne man i et af de små koøjer i Hercules'en, spændt kigge ud på de bru-ne fjeldtoppe, der stikker op gennem indlandsisen i det sydlige Grønland.

Med fagter prøver man desperat at vise kammeraterne, som sidder længe-re nede i flyet, at nu sker der endelig noget.

Tilbage på Takkeladsvej på Holmen i København, tænker jeg på den forgangne sæson og på de oplevelser der fulgte med.

I de 4 måneder, der er gået, siden vi lagde sidste hånd på SKA bådene i Grønnedal for 1999 sæsonen – har de mange indtryk brændt sig uudsletteligt ind i mit sind og jeg spekulerer på, om næste sæson bliver lige så metaforisk at tænke tilbage på.

Ankomsten - April – Maj

6. april lander de værnepligtige i Narsarssuaq og skal videre til Grønnedal.

De skal sejle med inspektionsskibet TRITON, men isen er for tyk til, at TRITON kan komme helt ind til Narsarssuaq.

Efter nogen tids vejen for og imod stiger de værnepligtige, sammen med det øvrige personel til Grønnedal, ombord på en af Grønlandsfly's rutehelikoptere, som man har lejet til formålet.

Flyveturen går til Narssaq med passende fart og højde til, at man får den fulde forståelse for det, som kendetegner Grønlands kyster, nemlig de kæmpe vidder – golde, og alligevel farvestrålende fjordkomplekser med isfjelde og isbræer, der arrogant fortæller, at her er det naturens luner, der bestemmer farten.

Flyveturen er kort, men indtrykkene mangfoldige.

Inspektionsskibet TRITON ses her i isen ved Grønland.
(Foto: Gert Andersen)

Ud for Narsaq ligger TRITON og venter, og dens gummibåd sejler passage-rerne ud til skibet, hvor endnu et højdepunkt lægges for dagen.

Kokken ombord har forbarmet sig og venter med det store bord. Sejlturen til Grønnedal gennem Bredefjord og via den nok så berømte Kobbermine-bugt er en flot tur på ca. 10 timer.

I Grønnedal har bådfører, maskinfolk og teknikere, som på det tidspunkt har gået i Grønnedal i 3 uger, gjort klar til at modtage de 6 værnepligtige.

De er lige så spændte som de værnepligtige på, hvad det er for menne-sker, de i 6 måneder skal arbejde, spise, sove og på trang plads være sammen med i døgnets 24 timer.

Isbræen ved Arsukfjorden april 2000

I Grønnedal svirrer rygterne om, at det endelig er lykkedes Aasiaat (Ege-desminde) kommune at adoptere SKA-bådene på Grønland.

I de forgangne år har Søopmålingen haft et tæt tilhørsforhold til Aasiaat by, som ligger i den sydlige ende af Diskobugten.

De nordlige opmålingsområder har i en årrække ligget så tæt på Aasiaat, at byen har været benyttet som dags- og forsyningshavn. Et godt forhold og mange venskaber til den venlige lokale befolkning, har endelig båret frugt.

Både Kommunen, den lokale Marineforening samt Grønlands Kommando har aktivt deltaget i at få adoptionen på plads – og lige efter påske kom svaret fra Søværnets operative Kommando.

I løbet af sæsonen skal Søopmålingen Grønland adopteres af Aasiaat by.

Siden har borgmesteren i Aasiaat og chefen for Søopmålingen Grønland fastlagt datoen til 21. Juni – den Grønlandske Nationaldag - en fornem dato.

SKA-båd.
(Foto: Stefan Thomsen)

Hver dag kigger vi fortrøstningsfuldt på iskortene for Sydgrønland.

Storisen, som kommer fra Nordøstgrønland og bevæger sig ned langs øst-kysten, har allerede rundet Kap Farvel og er så småt ved at bevæge sig nordpå igen mod Grønnedal.

Vores forlægning nordpå mod Aasiaat er planlagt til at starte 3. maj – afhængig af storisen.

Kommer vi fra Grønnedal, inden storisen kommer, er vi godt hjulpet helt op til Davis Strædet, hvor vestisen fra Canada samt fastisen, der nu er ved at gå i Disko området, kan volde os problemer med de forkerte vinde.

Der arbejdes på højtryk i hallen, hvor de 2 både ligger og venter på at komme ud og måle op.

Søsætningen forestår og uden problemer gennemføres forskolen.

Endelig oprinder den dag, der i mange måneder er arbejdet så hårdt på at nå, nemlig at forlægningen op til det nordligste opmålingsområde i denne sæson – Aasiaat, starter.

Forlægningen

Første havneophold bliver Paamiut og vejret tillader, at vi 2 dage senere kan forlægge videre nordpå – troede vi.

En kraftig nordenvind tvang os til at søge ly ved Ravns Storø, en forladt fangstplads ikke så langt længere nordpå end Paamiut.

Vejrguderne forbarmer sig og dagen efter om aftenen ankommer vi til Nuuk, hvor der skal forestå et maskineftersyn. Vejret driller igen.

I næsten en uge prøver vi at stikke næsen ud forbi Cook-Øerne, men blæs-ten er for stærk og allerede ved Sælskæret må vi vende om.

Tid blev der så til andre aktiviteter. Et besøg hos Landsstyreformand Jona-than Motzfeldt samt Rigsombudet, et kig på Julemandens kæmpepostkas-se og til sidst, men ikke mindst, Nationalmuseet i den gamle bydel.

Efter et par dage i Nuuk ser vi vores kollegaer ankomme med inspektions-kutteren TULUGAQ. Det viser sig, at de skal have Troels Kløvedal med ud at sejle et stykke tid, og vi senere skal have et rendezvous med dem i Aasiaat.

Inspektionskutteren TULUGAQ.
(Foto: Søværnet, 1. eskadre)

Den sidste solnedgang i flere måneder

Efter 5 dage i Nuuk sejler vi en flot tur op forbi Maniitsoq (Sukkertoppen) til Kangaamiut (gl. Sukkertoppen), hvor vi ankrer op i den smukkeste og for de næste par måneder også sidste solnedgang.

Klokken er 0500 og vi starter forlægningen mod Sisimiut.

Vejret ser ok ud – men. Ud for Søndre Strømfjord, hvor der altid står den obligatoriske fjordvind, kan vi mærke Kong Neptun rusker op i vandene.

Det begynder så småt at blæse op og pludselig er vi i en 20 m/s kraftig modvind. Når det sker i Davis Strædet blandt isfjelde og ca. 2 graders celsius over overisning, kan det få selv de ældste ombord til at rynke lidt på næsen.

Det blev nogle lange timer, indtil vi igen kom indenskærs. Gad vide om Neptun havde fået øje på, at nogen prøvede at krydse polarcirklen uden behørig tilladelse?

Den 5 maj kl. 0330 ankom vi endelig Aasiaat.

Som sagt mødte vi igen TULUGAQ i Aasiaat. Eventyreren Troels Kløvedal havde, som tak til besætningen, lovet at holde et af sine populære lysbil-lede foredrag.

At man i det Arktiske, hvor vandet er ca. 0 grader bliver inviteret til i et par timer at hengive sig til sol, strand og eksotiske steder, flot vist og fortalt, er en kærkommen invitation, som kun en nedslået vagt ombord måtte afslå.

Store isbjerge - små både.
(Foto: Stefan Thomsen)

Adoptionen – Juni

I februar startede forberedelserne – marts rejste de første til Grønland – april søsætning – maj forlægning, samt opsætning af de stationer på de omkringliggende fjelde ved Aasiaat, som er nødvendige for, at opmåling-erne bliver præcise nok.

Endelig kan vi komme i gang med det daglige arbejde.

Hvis man kan kalde det dagligdag!

- At man står op ca. 5.000 km fra Danmark, at solen aldrig går ned, at man forbavsende tæt på sidedækket pludselig hører blåsen fra en hval, som på sin egen måde er i gang med at udforske området, og måske synes den ville dele sin dårlige ånde med os, lige inden den drillende ’’vifter’’ farvel med halen vel vidende, at alle kameraerne ombord kun er på vej ud af etuiet.

- At man jævnligt har tankerne hjemme ved familien, kæresten og venner-ne, at de største isfjelde man møder er større end Idrætsparken i Køben-havn, at man i verdens klareste luft på fjeldtoppen kan opnå næsten total stilhed.

- Så kan man derimod ikke kalde det dagligdag at opleve en Grønlands Nationaldag, hvor Søopmålingen Grønland bliver adopteret af Aasiaat by.

Adoptionsforhandlinger i Aasiaat.
(Foto: Stefan Thomsen)

21. juni 2000 klokken 0800 mønstrer alt vagtsfrit personel i paradeuniform og på 2 geledder ved kommunens flagplads, hvor vi i rørstilling og under en flot tale af borgmesteren bliver adopteret af Aasiaat by.

De mange borgere, som er mødt op til dagens travle program, lytter spændt til det, der bliver sagt om byens nye "børn".

Unge som gamle hilser glade på os i deres smukke farvestrålende natio-naldragter og fortæller de unge besætningsmedlemmer fra SKA-bådene om byens historie.

Senere på formiddagen er der flot opvisning i grønlandsk folkedans, kajak-roning og ægte konebådssejlads. Ny skulptur, rundvisning på brandstatio-nen samt ½-maratonløb og masser af aktiviteter for børnene, er en del af denne fornøjelige formiddag.

Klokken er 1400 og vi holder åbent hus på SKA-bådene.

Kokkene har klargjort ca. 400 pølsehorn med der tilhørende drikkelse. In-teressen er stor for, hvad vi laver.

Cirka 500 mennesker møder op, mange flere end vi turde håbe på, og mange spørgsmål fra både den lokale befolkning og besætningen blev den dag besvaret.

Om aftenen er der reception i forsamlingshuset.

Kommunen og SKA-bådene inviterer til en bid mad og dagen afsluttes med dansemik.

Et folkefærd, der evner at feste så intenst, skal man lede længe efter.

Alt i alt en fantastisk og uforglemmelig oplevelse.

En stor tak til alle borgerne i Aasiaat for en stor dag. De næste SKA-båds-besætninger, der skal til adoptionsbesøg i Aasiaat, kan godt glæde sig.

Oktober 2000 nærmer sig. Sæsonen er nu halvvejs igennem og snart star-ter forlægningen sydover til nye opmålingsområder omkring Kap Farvel.

Jeg kan mærke indtrykkene fra denne sæson, ligesom sidste, langsomt begynder at sætte sig som et evigt minde.

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 20. juli 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger