Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4Mit liv som MTB bisse

Mit liv som MTB Bisse (1956-1959):

Session, 3 striber på kraven og fuld fart derudaf

Her er en beretning om livet i motortorpedobådene - skrevet med humor og saltsprøjt.

Selv om der ikke står noget, der kan mistænkes for at være nostalgisk - kan det godt være at en og anden af læserne vil få en følelse, der ligger inden for samme kategori!

Af Flemming Barsdorf

Det hele startede en dag i 1953.

Jeg kommer glad og ædru hjem fra arbejdet, hvor min far siger "Nu kalder   Fædrelandet, der er kommet brev, du skal på session".

"Øv, kan vi ikke sende lillesøster Jane, for jeg skal i Prater i aften".

Men ak, det var mig, de var ude efter.

På session

Så oprandt dagen. Jeg skulle møde på sessionskontoret i Nyrupsgade. Jeg kom standsmæssigt på min nye NSU motorcykel, som jeg havde købt et halvt år før jeg blev 18 år, og kunne få det eftertragtede kort.

Jeg mener, det var kl. 1000 formiddag.

Se, nu havde jeg sat mig for, at jeg ville til Marinen, om så den skulle køre på nødløgne.

Jeg kom først ind i et venteværelse. Der sad nogle andre blege, forskræm-te store knægte. Så blev døren åbnet, og en dame af ubestemmelig alder råbte mit navn op.

Så skulle jeg først vejes, have målt højden og set på øjenfarven – og så undersøges for, om jeg havde brok – alt imens jeg stod nøgen med pendu-let hængende nedad.

Nå, hun sagde, jeg var normal, men jeg fik aldrig papir på det.

Depotskibet HJÆLPEREN omgivet af torpedobåde
af FLYVEFISKEN og FALKEN-klassen
(Foto: Søværnet)

Så blev jeg ført ind i et stort rum, hvor der sad 8 militærklædte personer. På gulvet lå der et håndklæde, som jeg skulle stille mig på med front mod dem. Havde jeg vidst det, havde jeg nok vasket fødderne hjemmefra.

Så kom det "navn, alder, bopæl, sogn, profession" osv. "Flemming Bars-dorf, Berndorf som mellemnavn". Hvortil de sagde, at det var da et sjæl-dent fornemt navn, så jeg kørte den op og sagde "Så kan de herrer godt flette et ´von´ ind imellem".

De sagde "Godt" – og det står i mine soldaterpapirer altså:

Flemming Berndorf von Barsdorf
Vester Fælledvej 67, København

Født (fødslen rimelig normal)
 den 22/2-1935 i Kapernaums Sogn.

Nødløgnene
Da de var færdige med mig, kørte jeg hjem og glemte alt om den dag. Jeg var på det tidspunkt i lære som finmekaniker, så selve indkaldelsen blev udskudt, til jeg var udlært.

Men jeg glemte at fortælle – nu kommer det med nødløgnene: Se, de 8 "stenstøtter", der sad der med ordener og simili og det hele, de spurgte hvilken våbenart, jeg ville ind til, og det kom prompte "Søværnet".

Hvorfor? Ja, hele familien har sejlet, om så det var min tipoldemor, var hun i ledtog med både Tordenskjold og Niels Juhl, og på det tidspunkt havde jeg en 24 fods bundgarnsjolle – og sideløbende noget om vand, min far kunne blive søsyg bare af det vand, han vaskede sig i.

Hvor meget de troede på mig, ved jeg ikke – for øvrigt har vi aldrig haft en sømand i familien. Men de sagde blot "De hører fra os". Da jeg gik ud ad døren, og hjertet var faldet til ro, hørte jeg lige, de sagde "Næste!"

Jeg kom hjem, og den ene dag efter den anden gik, og jeg glemte alt om session og fædreland.

Indkaldelse til Søværnet

Men så pludselig en råkold og blæsende dag i marts 1956 lå der et nyt brev fra Konge, Fædreland, Søværn osv. Det var til lille mig.

komité med vinkler, snore, kasketter og ellers en samling stenansigter, men nu var vi jo oldbasser af guds nåde, de goters vender osv., så det prellede af på os.

Vi skulle have stået i retstilling, men vi lignede nok en flok svajende siv – det var ud for motortorpedobåds-basen. Så blev vi hver enkelt af os 10 udkommanderet til de forskellige motortorpedobåde.

Carl kom på P 502, MAKRELLEN Kurt på P 500, FLYVEFISKEN og jeg selv på P 568 VIBEN – de andre husker jeg ikke nu, men det er trods alt små 40 år siden.

5 dages lediggang

Men VIBEN var på togt med andre motortorpedobåde et sted på havet. VIBEN skulle først anløbe Holmen om 4-5 dage, så jeg skulle tage min køjesæk og gå ned ved "Elefanten".

skibene – alt så jeg, og fri hver dag kl. 1600, og der havde jeg også min sidste NSU ude, så jeg var hjemme hver aften.

Mange af de gamle motortorpedobådsfolk sagde, - Du er heldig, VIBEN har den bedste og ærligste besætning.

Efter 5 dage kom så Motortorpedobådseskadren og passerede Kronløbet, og jeg drønede ned og sad på en af de kanoner, der skyder solen ned.

Da jeg så den stå ind for 9 knob, sitrede det i alle nervespidser og måske et par ekstra.

Motortorpedobåde

Nu må jeg hellere fortælle, hvad en motortorpedobåd er.

Man kan sige et chancevåben. Se, nogle husker en vis herre, nu død og begravet og ellers ikke værd at samle på, østrigeren Adolf Hitler med r som i røvhul.

Han opfandt 2 udmærkede ting, det var motorvejene og motortorpedo-bådene – først Autobahn Hamburg-Bremen.

Motortorpedobådene lod han bygge vistnok i 1943 på et værft i Trave-münde og på Lürtsens værft i Vegasach 5 km nord for Bremen. De blev bygget i stort antal, nogle opererede i Østersøen, andre i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Middelhavet og Engelske Kanal.

Han havde ladet sprænge baser ind i klipperne ligesom huler langs Hollands og Frankrigs kyster. Den engelske flåde skulle jo sænkes eller jages ad helvede til – altså "Bang" ned i dybet, men heldigvis var englæn-derne vågne og lå ikke på den lade side, men desværre under en krig er der altid en vis spildprocent.

Torpedobåden VIBEN
(Foto: Søværnet)

Nå, men tilbage til nogle tekniske data: En motortorpedobåd er 35 meter lang, 5 meter bred, stikker 1,80 m., man sagde altid, at når bare duggen var faldet på græsset, var der vand nok.

Udstyret med 2 faste torpedorør parallelt med skibet, 2 torpedoer udenfor på slisker, en 20 mm kanon på bakken og agter en 40 mm vistnok Bofors, værdi 1 million – helt ude i stævnen et lokum, der klemte om hofterne kun beregnet til officerer – vi andre "kugler" skulle stå på fenderlisten og holde fast med en hånd på en stålwire, 2 muligheder: enten det eller skide i bukserne.

Så lå radiorum til bagbord, chefkahyt til styrbord, så maskinmesters køje, op ad en lejder som kom plotterrum, hvor skibet navigeredes fra. Så 4 trin op på kommandobroen, under den havde vi styrehus med 3 maskintelegrafer og et stort ror med udveksling.

På ca. midtskibs maskincassingerne og agter mandskabslukaf med kabys. Her sov vi 20 mand i køjer, og her kunne godt komme til at lugte som i en ajlebeholder. Kabyssen var på størrelse med et klædeskab.

Så havde vi af motorer 3 stk. Merzedes diesel, 2 foran og 1 agter. Det var styrbord Sara og bagbord Betty og agter Musse på hver 20 cylindre, i alt 60 cylindre. De gamle både var på 7000 hk, de 6 nye på 9500 hk med Super Charge.

Motorerne var bygget til lulftskibene Hindenburg, Graf, Zeppelin osv. Vi havde på maskintelegrafen småt, langsom, ¼, ½, ¾ og fuld fart + man kunne sætte 2 gange forcering på og bryde plomberne. De hurtigste kunne gå ca. 53 knob.

Jeg har været med til at sejle København-Århus på 1 ¾ time, København-Rønne på 1 ¼ time og København-Helsingør på 20 minutter.

10 kilo kød og stikkelsbærben

Ude på Holmen havde vi et kedeligt tilfælde, en kammerat, vistnok ved FLYVEFISKEN, kom hjem fra en soldetur, og da han gik ud af motortorpe-dobådsbroen, trådte han ved siden af og røg i vandet.

Der blev slået alarm, nogle sprang ud, men først da frømændene kom til, fandt de ham. Han var røget ned i mudderet og kilet sig fast under en stolpe – frygteligt!

havde admiral Quistgaard sommerhus. Sjovt at se forskellen, når han gik i bermudashorts, stikkelsbærben, høj ranglet æg, og så se ham i uniform med egeløv i kasketten og hvide handsker. Også en fin fyr Ove Sømand fra Ejby, han kom senere til Holbæk kaserne (efterløn 1994, festlig og sjov).

Normalt skal Flådens skibe afmagnetiseres. Det foregår ved Trekroner-fortet, men det er kun dem af jern. Vores var af træ.

Fartprøve foregik oppe på milen mellem Hven og svenskerkysten. Der har jeg været med oppe 2 gange. Jeg kan huske, når maskintelegrafen stod på småt 9 knob, og langsom var 18 knob.

Engang på vej ned igennem Øresund gav det et voldsomt stød i båden. Vi stoppede og opdagede, at vi havde klippet et marsvin midt over med skruerne. Dem var der 3 af. Marsvin er Danmarks eneste hval og bliver højst 2 meter lang.

3 striber på kraven

Vi holdt ofte skydeøvelse med torpedoerne i farvandet nord for Fyn, og tit gik vi over og lå for svaj i Sandbjerg Vig ved Juelsminde.

Nu lidt historie om torpedoskydning. Foruden at være fast rorgænger ud og ind af havn + almindelig rortørn var min hovedopgave torpedoerne, klargøring + udskydningsrør og så ellers gøre honnør for kongeskibet DANNEBROG, men det var kun når Amalie-boerne var ombord. Vi var også på flådebesøg i Polen, Østtyskland (DDR), Sverige, Norge, Vesttyskland, Holland og England.

Jeg må lige fortælle, at de 3 striber i kraven på uniformen står for Slaget på Reden, Køge Bugt og Trafalgar, og ikke, som nogen tror, slaget i Isted-gade, Halmtorvet og Jomfruburet.

Vi havde første og anden Eskadre, så de både, jeg sejlede med, hørte dels til 1. og 2. Når vi skulle ud, fik vi aldrig at vide hvorhen, kun om det var 1 dag, 1 uge eller mere (militære hemmeligheder).

På post til at gå af i havn, det vil sige, klar ved ror, telegraf, fortøjninger, varme motorerne op, alle havde en post.

Så blev gøsen strøget, og så lød det "Musse, småt frem" og vi forlod mo-tortorpedobådsbroerne, gled forbi mastekranen og så det gedemarked eller ståhej, hvis Frederik den IX. var ombord på DANNEBROG.

Så honnør, han gjorde også honnør mod os og misundte os det friske liv. Nå, videre ud, forbi B&W (brok og virvar), ud forbi Trekroner Kronløbet, så fik den, Sara, Betty og Musse, alle langsom og så videre ½ kraft, ¾ fuld, 2 gange fuld osv., roret midtskibs + udveksling på ror, så var vi spændt på, om det gik op igennem sundet eller sydpå mod Østersøen.

Vi skal giftes

(Her er skåret lidt i beretningen - et brev er modtaget -. Red.)

4/7-59, vi skal giftes!" hun havde ordnet det hele – Hvidovre Rådhus, invi-tationer, lokale, mad og alt.

Jeg skulle bare stille den dag med rene negle og vand i håret.

Chefen læste brevet. Jeg fik fri med løn og 14 dages bryllupsrejse, som gik til Lolland og Bornholm på motorcykel og lillebror ikke i sidevogn men inde i Anny. Skønt!

Vi kom meget omkring, og hvor kunne jeg opføre mig ordentligt.

På det tidspunkt arbejdede Anny på Carlsberg, så en lørdag, vi lå i Rønne Havn, jeg havde weekend, sad på torvet alene, så fik jeg øje på SAS' kon-tor.

Jeg gik derover og spurgte, hvad en billet til Kastrup kostede. Hun spurgte "Du er værnepligtig eller frivillig?" Jeg bildte hende ind, at jeg var værne-pligtig. Når det var gule vinkler, så sagde hun "Flyve til Kastrup og søndag aften sejle til Rønne retur 25 kr."

Jeg har billetten endnu, så jeg tog numsen på SAS. 45 minutter efter stod jeg der, da Anny blev lukket ud fra Carlsberg.

Mange gange gjorde jeg tjeneste på HJÆLPEREN, og en aften på natskyd-ninger stod jeg oppe på udkiggen for som observatør at se, om torpedo-erne gik sin bane og ramte mål, stod også til rors, men den var gyrostyret – det var bare et lille dumt intetsigende håndtag.

Hjemsendelse

Min mor drømte om at se mig fortsætte og blive admiral eller tæt på, men fordi vi ventede os, skrev jeg ikke en ny kontrakt, og den 2/12 1959 fik vi så en søn – den dag jeg faktisk blev hjemsendt, men jeg spurgte, om jeg måtte forlænge den en halv måned til ca. 17/12, så havde vi også til en barnevogn og julemiddag.

Det blev tilstået, og så den 17/12 1959 slut med søværn, kammerater, motortorpedobåde osv.

En ny epoke begyndte med barneskrål og hjemme hver aften. Dejligt!

Men skaden var ikke så stor for søværnet, for de havde vistnok officerer og admiraler nok.

Et halvt år efter kom et brev, at i tilfælde af krig skulle jeg møde i Køge Bugt? Hvor i Køge Bugt skulle jeg stå i søstøvler, derude eller hvad "Gung Ho".

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 26. april 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger