Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4En søløjtnants erindringer

En søløjtnants erindringer (1943-46):

Først til Sverige,
senere minestrygning
efter besættelsen

En utrolig karriere, der kom til at handle om skovhugning i Sverige, landgang i Helsingør, minestrygning efter krigen og et liv som flyver

Neden for følger søløjtnant, senere oberstløjtnant, Peter Rye Hansens personlige beretning om tilværelsen som ung søofficer under og lige efter besættelsen.

Af oberstløjtnant P. E. Rye Hansen

Gennem Carsten Bjørnslev, gift med min niece, fik jeg i oktober 1985 kendskab til, at "'mine gamle skibe" MS 7 og MS 8 stadig eksisterede.

Fra ham modtog jeg i september 1986 et eksemplar af Flotille 132's "Lidt nostalgi 4/86" vedr. MS-bådene. Som lidt baggrundsstøj kan jeg oplyse, at jeg nogle måneder efter min udnævnelse til søløjtnant II (15. september 1942), dvs. 20. november 1942 blev tilkommanderet bevogtningsfartøjet, torpedobåden HAVKATTEN, i det jeg afløste søløjtnant I Munck. Chef, kaptajnløjtnant H. Valentiner, senere afløst af kaptajnløjtnant P. Würtz. Havkatten udførte bevogtningstjeneste i Sundet fra Rungsted i Syd til Ellekilde Hage i Nord. Den alternerede med søsterbåden NORDKAPEREN, samme klasse.

Oberstløjtnant Peter E. Rye Hansen.

Kurs mod Sverige

28. august 1943 fik vi gennem en bevogtningskutter, K.15 fører søløjtnant I (R) K. Nolsø Bang, information om. at den tyske værnemagt havde visse planer i gang. Bang havde sin viden fra politiet.

Kaptajnløjtnant P. Würtz gik ind i Taarbæk havn og telefonerede til Kyst-bevogtningen på Lynetten.

Chefen, orlogskaptajn Jegstrup, lod camoufleret forstå, at noget var under opsejling. Würtz lagde HAVKATTEN øst for Hven for natten, hvor det i øvrigt var et forfærdeligt regnvejr.

Würtz brød admiral Vedels forseglede forholdsregler, der gik ud på, at man i tilfælde af tysk overgreb skulle søge neutral havn. (Brændselsbeholdnin-gen tillod ikke krydsning af Nordsøen).

HAVKATTEN ses her som bevogtningsfartøj.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

29. august holdt vi gående nord for Hven, men da der var sikkerhed for, at orlogsskibene på Holmen var sprængt, gik vi til svensk farvand og blev dirigeret ind til Landskrona.

Hertil var ankommet eller ankom 3 MS-både, MS 1 (Sorte Sara) søløjtnant I V. Gad. MS 7 søløjtnant I  S. H. L. Barfoed, og MS 9, søløjtnant I A. Clausen, også 9 K-kuttere (bevogtningskuttere) ankom til Landskrona.

Vi måtte først aflevere kanonernes slagdorne, krigspistoler til torpedoer, men disse blev midlertidigt genudleveret, idet styrken under svensk eskorte 30. august blev forlagt til mere sikker havn, Karlskrona.

Her blev vi meget venligt modtaget af den svenske marine. Admiralen der var upopulær hos politikerne, kunne ikke forvente avancement, og han deciderede, at danskerne var på orlogsbesøg og skulle behandles som gæster.

I de følgende dage afriggedes fartøjerne m. undtagelse af HAVKATTEN med en lille styrke under kaptajnløjtnant Würtz og 1. mester. G. Kirke-gaard.

Resten tog 14. september af sted til civilt arbejde, officererne til skov-arbejde ca. 80 km nord for Falun. Arbejdet var hårdt de første 3 uger, men så gik det fint. Vi skulle jo kun overleve, og vi regnede med, at vi snart blev sendt videre til England, men det blev løgn.

1. december 1943 begyndte "Den danske Brigade" i Sofielund, nær Karlskrona. Clausen, 3 SL (R) og jeg blev indkaldt og mødte sammen med ca. 30 officerer fra Hæren. Vi byggede først barakker. Senere blev der oprettet bataljoner i Sätra Bruun, 4. kompagni udgjordes her af marine personel, og i Hätunaholm.

Tilbage til Danmark

Flotillens personel samledes i Karlskrona i begyndelsen af 1945. Jeg var ankommet dertil i april 1944 for at skulle assistere Würtz. også 2. mester H. Achton Jensen og nogle flere kom, i alt var vi ca. 25 mand.

MS 7 ses her i 1941 med nationalitetsmærker på siden.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Da Barfoed og Clausen var overgået til den illegale Sundtransport, blev søløjtnant I (R) J. A. Andersen, senere fører af en af OSLO-bådene, og jeg tilkommanderet MS 9 henholdsvis MS 7 som nye chefer.

Flotillen forlagdes ultimo april 1945 til Helsingborg. MS 7 kom alene nogle dage senere. Hovedmotorens cylinder 5 var revnet. En anden var bestilt i Danmark og kom illegalt over, men det tog tid at få den klemt på plads.

En bil med 3 tyske officerer stoppede ikke for tilråb fra posten ved HOLGER DANSKE, hvorfor den blev beskudt. Formentlig blev alle 3 tyskere dræbt.

Der opstod almindeligt skyderi. Flotillen fik ordre til at gå  til søs i Sundet, men da MS 7 fortsat havde problemer med cylinder 5, fik den lov til at blive. Vi besvarede ild uden egentlig at vide, hvem der beskød os.

Der opstod rygte om, at der var HIPO'er i kranhusene på værftet, hvorfor vi åbnede ild mod dem med 20 mm og vore dobbelte rekylgeværer.

Vi havde i Sverige fået monteret 2 dobbelte maskingeværer yderligere, ligesom MS 1 og 9. Pludselig observerede jeg nogle store ildglimt i kranerne. Det viste sig, at en tysk trawler, ca. 30 meter fra os, havde åbnet ild med sin 40 mm kanon.

Den var i øvrigt bestykket med flere 12.7 mm, 20 mm samt udover 40 mm også med en 87 mm kanon. Fra HOLGER DANSKE beskød man nu trawleren med håndvåben, men jeg fik denne skydning stoppet ved tilråb.

Vi observerede bag efter 3 9 mm skudhuller i kabysskorstensrøret, der stak op gennem 'skorstenen' ligesom udstødsrøret. Nogle flagfald var skudt over, og Kadet Andrup havde fået et skud gennem den ene lægmuskel og blev hjulpet til hospitalet af en kadet I. Gram Hansen fra HOLGER DANSKE. Ude til søs var søløjtnant I U. Gad, MS  1, ret frisk.

Da skyderiet inde i havnen begyndte, åbnede han ild mod en anden tysk armeret trawler. Dens chef tog så råberen og forkyndte, at han havde flere sårede, samt at hvis ikke skydningen ophørte, ville han blive sur og så selv åbne ild.

I betragtning af, at denne trawler var bestykket på nogenlunde samme måde, som den i havnen, indså Gad, at det var klogt at følge dette råd.

Da vi kom til Helsingør, stod der masser af folk på havnen og råbte hurra.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

En grund til tyskernes mådehold kunne være, at et par svenske jagere af KARLSKRONA-typen, 12-1400 tons, holdt gående nogle sømil mod nord.

Ret kort efter kom MS 9 ind i Helsingør og på siden af os og meddelte, at efter ordre fra kommandørkaptajn F. Kjølsen gik vi enten selv ud, eller vi ville blive slæbt ud. Derefter startede vi MS 7's motor og humpede ud.

Tilbage på Holmen

Vi blev senere forlagt til Tuborg havn og dernæst til torpedobådsbroerne på Holmen. Medens vi opholdt os her, fik vi besøg af en civil, forvalter el. lign., fra søartilleriet. Han ville besigtige vor ammunition.

Vi havde da afladt 20 mm tromlerne og lagt ammunitionen i de udleverede ammokasser. Af de 600 skud havde vi brugt 60 i Helsingør. Synet fik manden til at beklage sig over, at vi havde blandet den resterende ammunition og ikke som forskrevet brugt ammo med det laveste nr. først.

Jeg trøstede ham med, at der trods alt var 540 patroner tilbage, og at dette nok kunne kompensere for den 24 og 15 cm ammo til PEDER SKRAM og NIELS JUEL, som nu var gået tabt.

Cheferne for minestrygerne gennemgik et minestrygnings­kursus på Holmen 11-16 juni 45.

Første minestrygning

MS 7 foretog den første minestrygning efter krigen, et lille areal i Isefjor-dens Yderbredning, så vidt jeg husker syd for Nykøbing Sjælland. M 1, SØLØVEN, var efterhånden også klargjort, og denne og MS 1, 7, og 9 begyndte strygning, MS-bådene først i Kalundborg Fjord.

Senere tilgik M 2 og 3, SØBJØRNEN og SØULVEN, og antallet af MS-både forøgedes til i alt 9 (minus MS 4 tabtgået), idet dog een båd ofte var til hovedeftersyn på orlogsværftet. Vi strøg de læge tværruter, M-bådene de dybe langsgående ruter med 24 m magneter, vore var 12 m.

MS 7 var på togt fra 12. maj-11/12-45. Sidste dag strøges kommando for dens hovedeftersyn på Holmen, og næste dag hejste vi kommando på MS 8. Herfra afgik jeg 7/4-46 i Svendborg, idet SL I J. Brodersen, MS 5, og jeg havde søgt optagelse på flyveskolen, under søværnets flyvevæsen, på Avnø.

Jeg genså først igen MS 7 (MHV 85) i Faaborg Havn 26 september 1986. Det var en dejlig fornemmelse igen at stå på dens dæk. Meget nyt var kommet til, radar, roterende ruder, navigationsudstyr mm. Armeringen manglede.

I sin tid måtte vi nøjes med kompas, en pejleskive, en billig sekstant samt tommelfingeren.

Skibsjournalen

Jeg er endnu i besiddelse af MS 7's skibsjournal nr. VIII for tiden 11. juli 1943 (650 dage efter kommandohejsning, dvs. ca. 29. sept 1941) 14. sept 1943. Så vidt jeg ved, er MS-bådene bygget på værfter i Holbæk og Frederikssund.

I tiden 11/7-43 - 28/8-43 opererede den hovedsagelig med strygning på strækningen Mariager-Hadsund-Als Odde. En enkelt afstikker til Anholt. D. 28/8 kl. 0600 afgang Mariager, 1030 ankredes ved als Odde.

D, 29/8 kl. 0700 modtoges radiomelding om, at Holmens skibe var sprængt i luften. 0800 lettedes, kurs E og ESE. 1030 passeredes Fornsø og kort efter mistedes 12 m. magneter, idet wireforfang sprængtes. Kurs E mod Kullen. 2 tyske trawler passerede i 1-1 sml afstand, men ingen reaktion fra disse. Udfor Viken prajedes kl. ca. 16 svenske vagtskib for sejlanvisning til Helsingborg.

Udenfor Helsingborg modtoges meddelelsen om, at danske orlogsfartøjer var anløbet Landskrona, hvorfor kursen blev ændret dertil, ankomst kl. 1945.

Slagdorne til kanon m.v. blev inddraget af svenske myndigheder, men genudleveret næste dag, og under eskorte af svenske orlogs­fartøjer blev de danske forlagt til Karlskrona. MS 7 afgang kl. 20.30, mod S gennem Falsterbokanalen, ankomst Karlskrona 31/8 kl 23.15.

MHV 85 HJORTØ, den tidligere MS 7.
(Foto fra Gunnar Olsens arkiv)

Vi blev meget venligt modtaget af den svenske marine. Chefen der, en admiral, deciderede uden om myndighederne i Stockholm, at danskerne var på 'venligt orlogsbesøg' og derfor skulle behandles som gæster.

Ammunition og andet grej blev oplagt på marinens depoter og magasiner, motor blev konserveret. Kommandostrygning d. 14/9 kl. 1400.

Personellet afgik til civilt arbejde, officererne til skovarbejde i Nyrvik. Bingsjö, ca. 80 km nord for Falun. En meget lille styrke med kaptajnløjtnant Würtz og 1. mester G. Kirkegaard forblev som 'konserveringsstyrke' i Karlskrona.

Minestrygningsteknik

Da MS 7 var min første chefkommando, har jeg en særlig tilknytning til denne. Da MS 7 ikke har været i tyske hænder, var den helt intakt. Dog havde jeg også en dejlig tid i MS 8, med hvilken jeg var leder af bl.a. strygningerne i Svendborg Sund ud til St. Bælt og til Ærø, og i Køge bugt fra havnen ud til NN-S ruten.

Normalt strøg vi 4 både i formation, 2 i front og 2 i 'hullerne' igen afstand af ca. 500 m. fra de første. Stryge­bredde for 12 m. magneter var 30 m. til hver side. Normalt 12 strygninger, da dette var det maksimale antal oversejlinger, de engelske miner kunne indstilles til.

Vi førte altid fra en kort stævnvire en støjboks. Den var af støbejern, lignede en klump lille torpedo,  ca. 1 1/2 m lang, vægt vel 76-100 kg, agter en beskyttet skrue, som ved fremdrift drev en aksel, der drøjede et slagværk efter samme princip som en gammeldags cykelklokke.

Vi strøg som regel først mod rene støjminer. På hver side ud over lønningen på agterkant af overbygning hægtes et rør af jern, ca. 15 cm i diameter.

Vi havde 2 elektriske opvarmede 'loddebolt' som brugtes til antænding ag lunter. Der afbrændtes først et bundt sprængblyanter med forskellige luntelængde, holdt sammen af krudtmasse i enden af lunterne.

De fattedes med en særlig tang, holdtes i mundingen af røret, antændtes og blev sluppet - som regel. dernæst et nyt bundt, og så en ad gangen et sprængstoflegeme, med en 13 sek. lunte. Antænding ag disse elementer foregik efter advisering af en 'kontrollant' i besætningen med et stopur.

Kreativ bogføring

Vi havde 2 støjbokse placeret på fordækket. Der var først ingen steder at fastholde dem, og da vi henvendte os til Orlogsværftet, fik vi at vide, at "holdere" ikke var normeret, og at vi måtte klare os uden.

Vore forestillinger om, hvad der ville kunne ske under slingerage havde ingen effekt.

I Kalundborg Havn så jeg en dag på MS 9 de 2 bokse i hver sin nydelige klampe, boltet til dækket.

SL I (R) J. A. Andersen var som styrmand praktisk anlagt. Han havde sendt sin regnskabsfører op på værftet og bestilt klamperne.

Regningen lød på reparation af lugekarme og fenderliste. Kort efter havde vi også en sådan regning.

Ingen dumme spørgsmål

Der forekom flere pudsige episoder i den tid. F.eks. da vi strøg mod støj-miner i Køge Bugt, enkeltskibsstrygning.

Min underkvartermester, som var kommet i styrehuset, sagde pludseligt, "der sker noget over på MS 5" - "Hvorfor?" - "De løber alle sammen op på bakken".

Gennem kikkert så jeg over på agterdækket af MS 5 2 ildglimt. Man havde tabt 2 antændte springlegemer, i dette tilfælde 2 agterhåndgranater. Nå, vi strøg alle videre, gik i havn og fortøjede. Ingen dumme spørgsmål.

I løbet af aftenen kom SL I J. Brodersen - min klassekammerat over og vi-ste mig en maskinskrevet rapport til Marineministeriet. Han bad mig læse den igennem og sige min mening.

Jeg læste den og lod som om jeg ville rive den igennem på langs, og naturligvis skreg han op. Jeg sagde, sender vi den ind, får du en balle, og vi andre får en rutineskrivelse, "På given foranledning".

Vi ved, at vi skal passe på, man hvor der spules, der sprøjtes. Jamen, hullerne i agterdækket. Der er et træskibsværft her i Køge. Regningen skel lyde på reparation af lugekarme og fenderlister.

Eksplosionen gik gennem dækket

MS 1 havde, efter at vi var afgået, et lignende problem, lidt værre. I Karrebæksmindeområdet. Blot skete det, at det antændtes sprænglegemer med lunter nedstukket i sand i en træpøs.

Eksplosionen gik gennem dækket og ned til eksplosiver i lasten. Hullet i bunden medførte, at MS 1 med nød og næppe nåede i havn, vist nok med en MS båd på hver side med trosser under bunden på MS 1.

Engang strøg vi i Isefjorden ud for Hundested. Fiskerne var ikke meget for at flytte sig, selv om vi havde signaleret for minestrygning. Vi var vist 4-6 både.

Vi fik også til opgave at stryge et område for støjminer i den SW-lige del af yderbredningen. Ældste mand, SL I J. Jørgensen, MS  1, havde afmærket området med bøjer og havde tildelt hver båd sit stykke. Det må havde været februar, 46, el. deromkring.

Brodersen og jeg havde meldt om til optagelse på flyveskole, og vi skulle møde til eftersyn i Nyboder næste dag, så vi skulle nå 16-toget fra Hundested (sidst tog den dag).

Jeg havde hurtigt gjort mig færdig og skulle til at gå mod Hundested. Jeg havde på min sprængstofrapport skrevet 'NUL'. Den smule, der var tilbage, defekte sprænglegemer, defekte sprængblyanter, løsrevet fra bundterne, var lagt i en papkasse. Den skulle på afstand antændes med en 13 sek. blyant og ud over agterenden.

Det var satans

Jeg blev prajet af MS 5. Deres loddekolber var brændt over, så han gik på siden og smed resten af sit sprængstof over til mig, for at jeg kunne stryge hans område færdigt. Det gjorde jeg så, og så blev der en del mere sprængstof til overs.

Jeg blev færdig, men MS 1 kaldte. Den ville have vore loddekolber, deres var brændt over. Vi strøg forbi MS 1, smed kablerne over, så de kunne fiske kolberne indenbords. Jeg gik mod Hundested, MS 1 gik på modsat kurs.

Jeg beordrede papkassen antændt og ud over agterstavnen. Samtidigt dermed vendte MS 1, og den stod efter os. Jeg trak i fløjten for at give signal "K", men maskinen havde taget trykluften p.g.a. en lækage - og så lød der et pænt brag. Vandskum og røg stod 20-30 m. i vejret.

Det var ret flot, og en af besætningen havde været så fornuftig at forevige det med et foto. Brodersen og jeg returnerede fra København den næste søndag aften. Vi fik historien.

Da MS 1 var kommet i havn, havde man begyndt at afsætte en "vinkel" på skorstenen, "een mine fanget - endeligt".

Dette fik besætningerne på MS 5 og 8 til at more sig. Hundested fiskerne havde formentlig også hørt braget eller set "søjlen", thi herefter holdt de sig på afstand af os, når vi strøg. Jeg har hørt, at en af MS-bådene, SL I P. W. Bistrup, fik en reel mine i Sundet syd for København.

Strygning var afsluttet, og på ca. 6 m vand havde man afmagnetiseret og havde begyndt at hale magneten hjem. Bistrup stod på agterdækket og nød aftenstilheden og vejret.

Pludselig lød der et gevaldigt brag under magneten, som vist blev ødelagt.

Bistrup så på eksplosionsstedet, skubbede kasketten fremad, så skyggen hvilede på næseroden og sagde sagte, men inderligt: "Det var satans". Dette skulle være sket i 1941 eller 42.

En MS båd under gang, her formentlig MS 3.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Den røde maling var ikke tør

Engang - vistnok i efteråret 1945, da MS bådene lå i Kalundborg, fik jeg ordre til med MS 7 og en anden MS båd, det blev SL I (R) Edwards, vist nok MS 6, til at afgå omgående til Kalø Vig for at stryge mod støjminer.

Arealet skulle være afmærket med bøjer og lige til at stryge. Strygningen skulle have været udført  af 2 P-kuttere fra Århus, men de to "styrmænd" SL (R), havde været i byen natten før, og den røde maling var endnu ikke tør.

Vi kom til området, som skulle anvendes til "Ammo-dumpning". Vi skulle være hurtigt færdige, for et af Fyr- og Vagervæsenets skibe, vistnok ARGUS skulle komme ca. kl. 14 for at udlægge permanente bøjer.

Vi ankom til området og blev let forfærdede. Der lå nok bøjer, man ret tilfældigt, som lagt af en fuld mand, der er vaklet og ad en havegang med fodspor på begge sider.

Vi havde ikke tid til at udlægge nye bøjer, så vi gav området en ordentlig omgang med rigelig overlapning for sikkerheds skyld. Vi var lige blevet færdige, da ARGUS kom.

Jeg gik på siden og gik op til skipperen. Jeg forklarede vagten, at ikke ikke alle bøjerne lå, som de skulle, men at vi havde sikret os med rigelig overlapning. Skipperen sagde, "de ligger nu ikke så dårlige endda. Den ved ankeret ligger ikke 10 m galt".

Fyrvæsenets navigatører tager deres position for bøjer med sekstant, dobbelt vinkelmåling. Ikke til f.eks. et kirketårn, men til højre kant af et kirketårn. De fulde bavianer var sluppet af sted ved at hælde en bøje af på det rigtige sted. Alle andre lå forkert.

Efterskrift

Søløjtnant I Urban Henry Gad, chef for MS 1 (pensioneret som komman-dørkaptajn) var søn af kommandør Henry Christian Gad, sidst gift med Emmersenze (Emma) H. M. Gad, forfatter til bogen "Takt og tone".

Gad havde til vor barak i Myrvik medbragte et lille splitflag, stormflag, og på en lille flagstang anbragt på barakkens ene gavl, hejste vi flaget ved særlig lejligheder.

På sit skab i barakken, havde Gad anbragt sin chefvimpel samt en ramme med et foto af sin Far, kommandør Gad, brystbillede i fuld gallauniform med epauletter.

En søndag fik vi pludselig besøg af en nordmand, som boede i en barak 1-2 timers gang fra os, ad "stier", som snoede sig mellem træer, og som man helst ikke skulle miste for ikke at fare vild. De ville se, hvordan vi så ud.

Det var almindelige nordmænd, en jeg talte med havde været chauffør. Som de sagde, I kom sent, men I kom godt. En så over på Gads skab og sagde, det er vel et foto af den danske konge; Gad som sad ved bordet og skrev, drejede hovedet lidt og sagde: "Nej, det er bare far".

Det er blevet fortalt mig, at da jeg var midt i skyderiet i Helsingør havn, formentlig 6. maj, åbnede MS 1 ild mod en tysk trawler.

Dennes chef var mere besindig, muligvis på grund af tilstedeværelsen af de svenske destroyere, så han tog sin råber og meddelte MS 1, at hvis man der ikke holdt inde med skydningen, og han havde flere sårede, ville han selv åbne ild.

Så holdt MS 1 klogelig inde. Hvad der fik MS 1 til at åbne ild, ved jeg ikke, men mærkelige ting kan ske.

29. august 1943, da NIELS JUEL befandt dig i Isefjorden, blev den overfløjet af bombefly, der til sidst også kastede bomber. NIELS JUEL åbnede så ild med sit Al skyts, ikke på grund af ordre fra broen.

En artillerimath ude på bakken, han skulle være hjemsendt, blev sur på disse fly, og så åbnede han ild med sin 20 mm RK, og så fulgte alt det andet AL skyts efter, herunder også 40 mm. Kilde SL I (pensioneret oberstløjtnant) F. W. Bistrup.

Søløjtnant I (R) J. A. Andersen forlod Søværnet, vist nok sidst i 1945 og gik tilbage til DFDS. Jeg mødte ham i 1946 i Svendborg, hvor han var 1. styrmand. Han endte sidst som fører af en af bådene på ruten København - Oslo, PRINSESSE MARGRETHE.                      

27. maj 1995 - Transskriberet af C. B. Bjørnslev

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 1. januar 2005

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger