US/English Version:

Du er her: 4Orlogsliv og Lune4Oversigt4Chefprøve på minelæggeren LOSSEN

Redigeret og
designet af:

Chefprøve på minelæggeren LOSSEN (2001):

Den længste dag
i mit liv

21. juni 2001 blev ikke bare den længste dag hvad angår lyse timer, det blev også dagen, der vil stå printet i min hukommelse som den længste dag i mit liv til dato
– og så havde jeg selv planlagt den!

Stedet er kabelminelæggeren LOSSEN. Jeg hedder Kirsten Kjeldsen Nielsen og er kaptajnløjtnant. 21. juni 2001 var dagen, hvor jeg skulle til chefprøve
i kabelminelæggere af LINDORMEN-klassen.

Af kaptajnløjtnant Kirsten Kjeldsen Nielsen

Et lidt langt program måske

Jeg trådte mine "barnesko" ombord i LOSSEN i august 1992, hvor jeg star-tede som 3. kommanderende umiddelbart efter officersskolen og vagt-chefstogt.

Efter cirka et år blev jeg næstkommanderende i LINDORMEN frem til januar 1994.

Efter et par år i nøglebådsstatus skulle den være operativ og skifte med LOSSEN. Jeg havde endvidere 4 måneder som næstkommanderende i LOSSEN i foråret 1996, hvor den sejlede som ”skoleskib” for vagtchefs-elever.

En ny chef for LOSSEN på øvelse DANEX

Kaptajnløjtnant Kirsten Kjeldsen Nielsen
(foto: Søværnet)

Allerede da vidste jeg, at det var planlagt at jeg skulle være chef i denne skibsklasse. Det skal da ikke være nogen hemmelighed at mine tanker og mit liv begyndte at kredse omkring dette faktum.

6. februar dette år mødte jeg så som næstkommanderende i LOSSEN, og 9. april blev jeg chefelev. Herefter kunne jeg begynde at koncentrere mig om jobbet, og i midten af maj fremsendte jeg et forslag til program for gennemførelse af chefprøven til Chefen for 3. Eskadre.

Et lidt langt program måske; og det skal da ikke være nogen hemmelig-hed, at jeg under gennemførelsen måtte erindre en replik fra en kendt dansk film: ”Skibsrederen vil fortryde.”

En chefs ret hårde program

Chefprøven skulle foregå i anden uge af en to ugers sejlads, hvor vi i den mellemliggende weekend havde været på adoptionsbesøg i Sønderborg – en weekend, hvor jeg fik at mærke en chefs ret hårde officielle og uoffi-cielle program.

Uvist af hvilke årsager (?!?) var mit stemmebånd tæt ved at lave båndsalat i hele den efterfølgende uge.

Der var således tider, hvor jeg frygtede, at stemmen skulle forsvinde helt inden prøven. 20. juni - sidst på eftermiddagen - gik LOSSEN ind til Århus havn, hvor vi ville blive liggende indtil næste dag.

Kl. 0600 den efterfølgende morgen lød udpurringssignalet, og straks jeg havde slået øjnene op slog det ned i mig - chefprøve!

I en kort stund, inden jeg stod op, passerede mærkedagene i mit liv revy for mit indre øje. Det slog mig, at lige præcis denne dag for 14 år siden blev jeg matematisk/fysisk student.

Efterfølgende slog det mig, at jeg så var ved at blive gammel!

Bedømmelsesudvalget, bestående af Chefen for 3. Eskadre og Eskadre-teknik-officeren, skulle komme ombord kl. 0800.

KLART SKIB etableret

I de 2 timer op til da, snurrede jeg omkring mig selv i små cirkler.

Præcis kl. 0800 gik udvalget ombord og blev vist ind på chefens lukaf. Eskadrechefen briefede kort om gennemførelsen af prøven, og hvilke moduler der i løbet af dagen ville blive bedømt.

Dernæst gennemgik jeg dagens program, og udleverede eksterne/interne signaler/ordrer til bedømmelsesudvalget.

Kl. 0825 blev der slået manøvrerulle, og det var med gele i benene jeg manøvrerede LOSSEN fra kaj i Århus.

Efter bjærgningsrulle overgik jeg til blind-sejlads, hvor jeg skulle demonstrere, at jeg kunne iværksætte forstærket/skærpet sejlads-beredskab (udover når vi var i manøvrerulle).

Efter denne seance var der efter planen et ”hul” på 10 minutter, der dog ikke blev over-ladt til lediggang.

Pludselig blev der råbt: ”Bjærgemærs over-bord - bagbord side”. Skibet blev straks stop-pet, og i løbet af 4 minutter og 55 sekunder var bjærge-mærset bjærget med gummibåd, og der var gjort klar til modtagelse af kulde-skadet overlevende i cafeteriet.

Næste punkt på programmet var en ”rundtur” i LOSSEN for bedømmelses-udvalget, hvor jeg fremlagde generelle ting om skibets indret-ning, manøvre-egenskaber, stabilitet med videre.

Minelæggeren LOSSEN

Minelæggeren LOSSEN

Næste punkt på programmet var overgang til krigsberedskab - KLART SKIB, der blev etableret kl. 1050. Herunder blev der klargjort og gennemført en-gagementsøvelser for STINGER-grupperne og 20mm kanonen.

KLART SKIB blev aftrådt på 5 minutters varsel med henblik på skafning. Hele besætningen nåede at skaffe, inden KLART SKIB blev tørnet til igen kl. 1200.

Well done Lars, Paw og Christian!

Forud for chefprøven havde jeg i tæt samarbejde med kokken og de 2 messegaster planlagt, hvordan vi kunne få skaffeperioderne til at ”klappe”, så alle i besætningen kunne nå at skaffe inden for det tætpakkede programs ubønhørlige rammer.

Det lykkedes til fulde. Well done Lars, Paw og Christian!

Umiddelbart efter vi var mødt i KLART SKIB igen, gennemførte jeg en sø-målsskydning med 20mm pjecen, hvorefter jeg lod besætningen aftræde efter KLART SKIB og overgik til daglig orden.

Her havde jeg et, for bedømmelsesudvalget, ”usynligt” hul, hvor jeg nåede en hurtig kop kaffe og en smøg, inden jeg beordrede skibet tørnet til for minelægning.

Jeg havde planlagt to kontrollerede minespærringer i Sejerø Bugt Nord, så der var mulighed for at gennemføre minelægningen tilnærmelsesvist uanset vejret.

Men på denne dag viste vejret sig fra sin gode side (3. kommanderende mener stadig det skyldes, at hun blev 25 år den dag!) og jeg valgte en spærring ved Odden Færgehavn.

Minelægningen gik fint. Jeg erfarede dog, at det var uundværligt at have en plan B klar.

Få splitsekunder før jeg skulle lægge en bøje i mineboks-positionen, der hvor kablerne fra minerne samles, gik GPS’en ned uden indblanding fra bedømmelsesudvalget.

Jeg måtte derfor iværksætte plan B, der byggede på optisk navigation. Så var det besætningens tur til at etablere minefeltet ud fra min minelæg-ningsdisposition, hvorefter jeg briefede om TP19 minen og gennemgik kontrolpulten til minefeltet for bedømmelsesudvalget.

Frem og tilbage er lige langt, og afrigningen af minefeltet blev iværksat afsluttet med mineindbjærgning. Mens afrigningen foregik, havde jeg en seance med eskadrechefen omkring suverænitetshåndhævelse.

Bomber ind på broen

Med sidste mine på dæk begyndte LOSSEN forlægningen tilbage mod Århus, hvor vi fik en øvelses-brandalarm i elværkstedet.

Jeg slog straks havarirulle. Branden i elværkstedet blev hurtigt efterfulgt af en brand på mandskabs bad og toilet med efterfølgende indsats af første-hjælp.

Minelæggeren LOSSEN

Minelæggeren LOSSEN
(foto: Søværnet)

Mens skibet lå stille i van-det, kom der pludselig - for øvelse - en motorbåd, hvorfra der kastedes bom-ber ind på broen. Disse forårsagede hårdt såret bropersonel og en ”ukampdygtig” manøvre-pult.

I starten havde jeg svært ved at danne mig et over-blik over, hvem der agere-de sårede, idet én af KI’erne (KI = kampinfor-mation), der ikke var ble-

vet udpeget som statist af eskadreteknikofficeren, troede han også skulle ligge og vride sig i smerte som alle sine kollegaer.

Heldigvis havde jeg en lidt forvirret; men kampberedt KI’er på banen igen efter et par minutter. En Oscar til dig, Flemming! For mit eget vedkommen-de var jeg aldrig kommet langt som skuespiller – det voldte mig nogen kvaler at forestille mig manøvrepulten som værende ”smeltet” og ubruge-lig.

Efter en overordentlig god indsats fra den tilbageværende kampdygtige del af besætningen, fik vi bekæmpet brandene og evakueret såret personel og endelig kunne jeg lade aftræde efter havarirulle. Så var der aftenskafning, og jeg kunne ”slappe” af et øjeblik og LOSSEN genoptog forlægningen til-bage til Århus.

Jeg havde bestået chefprøven

Endelig kunne vi gå an på det næstsidste punkt på programmet, som var en gennemgang af et selvvirkende minefelt, jeg havde planlagt ud fra en minelægningsordre udgivet af eskadren samt en gennemgang af LOSSENs materiel-, besætnings- og uddannelsesmæssige status.

Efterfølgende var LOSSEN ved at være fremme i Århus, og jeg lagde til kaj kl. 2017. For mit eget vedkommende var det til en afventende position. Bedømmelsesudvalget holdt møde om dagens begivenheder og – ikke mindst – om jeg havde bestået eller ikke bestået (jeg havde selv en idé om det).

Endelig var bedømmelsesudvalget færdige med at ”votere”, og eskadre-chefen bekendtgjorde, at jeg havde bestået chefprøven i kabelminelæggere af LINDORMEN-klassen.

Den sidste ”gæst” fra borde

Kort efter gik eskadreteknikofficeren fra borde, og eskadrechefen og jeg skiftede kommandotegn på agterdækket, hvorefter han gik fra borde.

Kl. 2120 gik den sidste ”gæst” fra borde – den tidligere chef LOSSEN og chef division 32, kaptajnløjtnant Heinrich Evers.

Der blev slået manøvrerulle, og den ”gamle” chef LOSSEN var behjælpelig med at lade vores trosser gå – og vi forlagde mod Frederikshavn. Det strejfede mig, hvor mærkeligt det måtte have været for Heinrich at se LOSSEN sejle uden ham.

Under forlægningen mod Frederikshavn, hvortil vi ankom kl. 0900 næste morgen, sov den nye chef ikke i mange minutter – det var med øjne så store som tekopper, jeg følte ansvaret trykke mig ned i madrassen!

I skrivende stund kan jeg tænke tilbage på en veloverstået chefprøve, som ikke bare skyldtes mine evner; men så sandelig også den store og energiske indsats besætningen ydede på denne dag – den længste dag.

Kildehenvisninger:

Ovennævnte artikel blev bragt i bladet: