Mathelev togtet 1947-48:

Fra storm på Færøerne til fuld honnør i Casablanca

Vi var startet i Arresødallejren i januar 1947, og om efteråret samme år skulle vi på togt med fregatten HOLGER DANSKE.

Fregatten HOLGER DANSKE.
(Foto fra H. D. Nielsen)

Af Henning D. Nielsen

Efter at have gennemgået grundskole og elevskole, var det normalt at eleverne skulle på elevtogt.

Vi var startet i Arresødallejren i januar 1947, og om efteråret samme år skulle vi på togt med fregatten HOLGER DANSKE.

Vi kunne ikke få at vide nøjagtig, hvor togtet skulle gå hen. Det eneste vi fik at vide var, at vi skulle være ved Færøerne i cirka 2 måneder.

Skaffebakker

Endelig oprandt dagen da vi skulle om bord, det var midt i oktober. Efter at vi var blevet installeret og fået udleveret hængekøjer, blev vi kaldt til mønstring.

Der blev vi inddelt i skifter, jeg kom i 4. skifte, med kvartermester Ejner Hansen som skiftekvartermester.

Vi fik udleveret skibsnumre og sat i bakker, det er en inddeling der siger hvor du skal spise, ved hvilket bord, "skaffebakke". Der var 10 elever i hver bakke plus en baksformand, der var Math.

Ved mønstringen kl. 1300 kom næstkommanderende, orlogskaptajn Poul Würst, og fortalte hvor togtet skulle gå hen.

Sidst i oktober skulle vi afgå fra Holmen, for træning i danske farvande i 2 uger, derefter afgang til Færøerne på fiskeriinspektion indtil 31 december.

Derefter i følgende rækkefølge. Esbjerg - Ceutabugten - Gibraltar - Nice - Casablanca - Portsmouth, derefter hjem til Holmen først i marts måned.

Så gik det ellers med tilrigning og ombordtagning af proviant og gods. Indøvelse i de forskellige ruller, Klarskibsrulle - Brandrulle - Lækrulle - Bjergningsrulle osv. Så kom dagen hvor vi forlod Holmen. Endelig på togt Vel ude i Sundet skulle vi prøve Bjergningsrullen, så vi mødte ved de redningsbåde som vi var udstukket til. Videre op til Århus Bugt hvor vi øvede os i forskellige discipliner, bl.a. skydning. Jeg var udstukket som skytte på styrbords agterste 20 mm Kanon. Den første weekend skulle vi ligge i Horsens. Det glædede jeg mig til, det ville være dejligt at komme til sin hjemby. Torsdag aften blev der varskoet, at følgende numre skulle møde i vagtstuen, vi var 4 mineelever. Vi var udstukket til at sejle den ene kragejolle til Horsens næste morgen, med kaptajnløjtnant Brinck Lund som fører. Der skulle vi så tage mod trosser når HOLGER DANSKE ankom kl. 1500. Vi startede næste morgen kl. 0600 i fint vejr med let vind, så vi skulle have god tid, men vejret er der ingen der kan stole på. Kort tid efter starten, kom der er en regnbyge, ganske kort, men efter den var der ingen vind. Så sejlet blev bjerget og vi begyndte at ro. En kragejolle er ikke beregnet til at ro, den er tung og der er ingen plads til årerne, så vi kom langsomt sydover, langs kysten mod Gyllingnæs.

Der bæres proviant om bord. (Foto fra H. D. Nielsen) Skydeøvelser i Århus bugt. (Foto fra H. D. Nielsen)

Lidt over middag, kunne vi i det fjerne se HOLGER DANSKE sejle ind i fjorden, vi havde langt endnu. Da mørket kom, havde vi rundet næsset og var nu på vej ind i fjorden.

Vi var i havn omkring midnat, trætte og sultne, især det sidste. Lørdag havde jeg vagt, så først om søndagen kunne jeg besøge familien.

Til Færøerne

Efter at have været i de danske farvande i godt 2 uger sejlede vi mod Færøerne og selvfølgelig fik vi dårlig vejr så snart vi havde passeret Skagen.

Der var en del søsyge. Der var en elev, der blev så søsyg at han senere på togtet blev sendt hjem med rutebåden til København. Jeg tror ikke at han kom ud at sejle mere.

Det var en betagende oplevelse at se Færøerne, nogle steder høje fjelde på op til 800 m. andre steder mere "runde" og grønne fjelde, heller ikke her blev vi forskånet for dårligt vejr, vi oplevede både tåge og storm, men også højt solskin og så er Færøerne smukke. En dag vi sejlede syd om øerne, blev der fra udkikken varskoet "drivende mine om bagbord". Alle kom på dæk for at se dette krigsminde. På sikker afstand blev den sænket med skud fra en 20 mm kanon. Så gik dagene med fiskeriinspektion og at vise flaget rundt i bygderne. Vi fik dog at vide at vi skulle være forsigtige under landlov. I efteråret 1946 havde der været en trist episode på Suderø. En flok unge mennesker forsøgte at trænge ind på Loranstationen, men skildvagten havde skudt og desværre var der en ung mand der blev dræbt. I 1946 stemte færingerne om at forlade rigsfællesskabet. Ved afstemningen var der flertal for løsrivelse, men Rigsdagen bestemte at det skulle der ikke tages hensyn til.

Det er ikke altid magsvejr. (Foto fra H. D. Nielsen) Fregatten HOLGER DANSKE i Skålefjorden. (Foto fra H. D. Nielsen)

Det bevirkede at stemningen til tider kunne være noget trykket. Så vi var ikke alle steder lige velsete.

Overflodssamfund

I forretningerne var det dog en oplevelse at komme. Vi der var vant til rationering og mangel på varer, stod pludselig og kunne købe næsten alt, cigaretter i kartonner, kakao, kaffe og meget andet.

Færøerne var på dette tidspunkt nærmest et frihandelsområde. Der blev også arrangeret fjeldture, så vi kunne opleve den smukke færøske natur.

Juleaften var noget særligt, det er det altid når man skal holde juleaften ombord på et skib. Alle om bord fik gaver, foruden dem vi havde fra familien, fik vi også fra den engelske konsul en færøtrøje.

Kort efter midnat den 1. januar, sejlede vi fra Thorshavn Red, mod Esbjerg, hvor vi skulle have forsyninger.

De fleste om bord havde en hel del, de skulle sende hjem til familien, kaffe, kakao og meget andet, alle håbede også på post hjemmefra. Der var ingen der fik lov at rejse hjem.

Fire dage senere gik det syd over, det var med en vis spænding vi gik ind i Biscayabugten, ville vi komme over det berygtede farvand i godt vejr. Det eneste usædvanlige der skete, var at der blev observeret en stor hval med unge, der svømmede nogle hundrede meter fra skibet.

Så nåede vi ned langs Portugals kyst, nu kunne vi mærke at vi var kommet syd på. Her var det varmt.

En aften havde vi filmforevisning på agterdækket, det var bedre end det vi havde om eftermiddagen, da havde vi gymnastik, dog ikke ret lang tid. Vi havde nok været omkring 75 elever der hoppede i takt. Så kom der ordre fra broen om at vi skulle stoppe. Hele skibet kom i svingninger.

Skrabet og pletmalet

Vi nåede Gibraltar-strædet og alle skulle op og se ind mod den kendte klippe, vi skulle dog ikke derind før om fem dage, i mellemtiden skulle vi ligge til ankers i Ceutabugten, hvor skibet skulle gøres i orden.

Der blev skrabet og pletmalet over hele skibet. Torsdag morgen havde mit skifte formiddagsvagt, jeg var blandt dem der skulle være med til at spule ankerkæden under letning. Pludselig satte ankeret sig fast i havbunden, sikkert gået i en klippe-spalte, der blev gjort flere forsøg. Til sidst kom der ordre om at vi skulle gøre en bøje klar, for hvis ankeret ikke var fri om et kvarter, skulle kæden slippes med bøjen påsat. Endelig slap den bunden, så gik det med 21 knob mod Gibraltar, hvor vi skulle være kl. 1000. Vi var der til tiden og blev modtaget med fuld honnør. Efter opklaring efter havnemanøvre, var der landlov. Det var som at komme til en anden verden. Selv om vi ikke havde mange penge, så blev der købt masser af sydfrugter. Vi var nogle der i forening gik ud til den spanske grænse, vi skulle tværs over landingsbanen der gik fra den ene side af halvøen til den anden. Vi fik lov til at gå et par skridt ind på spansk område. Så havde vi også været i Spanien. Der blev arrangeret fælles tur op på Klippen, hvor aberne sprang rundt. Vi fik fortalt at der under krigen blev fanget aber i Atlasbjergene og udsat på Gibraltar, man var bange for at de skulle uddø. Sagnet fortalte at England så ville miste Gibraltar. Det var et fantastisk sted at besøge, når vi gik op gennem hovedgaden, blev vi inviteret ind på nogle af de mange fortovs-restauranter. Bortset fra at vi ingen penge havde, var det en oplevelse at være et sted, man havde hørt så meget om. I Danmark var der i 1948 valuta-restriktioner. Vi kunne i hver anløbshavn kun veksle 10 kr. til fremmed valuta.

På vej mod Gibraltar. (Foto fra H. D. Nielsen) I palmens skygge. (Foto fra H. D. Nielsen)

I de franske byer var der mange der solgte cigaretter, for at spæde til den slunkne valutakasse; men i de engelske havne var der ingen der manglede gode cigaretter.

Vi havde kajplads lige ud for hovedkvarteret i Gibraltar, kort tid efter at vi var kommet hjem, hørte vi at et engelsk ammunitionsskib var eksploderet ved denne kaj og kaj og bygning var sprængt væk.

Efter de obligatoriske 4 dage skulle vi afgå, det var også med fuld honnør med et militærorkester opmarcheret. Fire dejlige dage var overstået.

I Middelhavet

Så gik turen østover, vi var på vej til Nice. Næste dag passerede vi øerne Ibiza, Mallorca og Menorca, der var ingen der dengang tænkte på at disse øer ville blive de store turistmål nogle få år senere. Dagen før vi skulle anløbe Nice, ankrede vi op i bugten ved St. Tropez, som sædvanligt for at gøre HOLGER DANSKE i orden inden havneanløb.

Næste dag kl. 1000 løb vi ind i havnen og blev modtaget af byens Borgmester og Kommandant samt et orkester og honnørkompagni fra De Franske Alpejægere.

Efter middagsskafning blev der givet landlov, så vi kunne opleve byen. Det var tydeligt at byen var fattig, alt var i forfald efter krigen, der var ingen ruiner; men alt var forsømt.

Der var fattige mennesker, som vi slet ikke var vant til at se i Danmark. På torvet var der i denne uge et tivoli slået op. Jeg tror at næsten alle fra skibet var der et par gange, vi fandt hurtig ud af at cigaretter var et godt betalingsmiddel, 10 cigaretter og man fik et partoutkort til alle forlystelser.

Spillekasinoet i Monaco.
(Foto fra H. D. Nielsen)

Næste dag blev der arrangeret en tur til Monaco, hvor vi fik lov til at komme ind og se et spillekasino, dog uden at spille. Det var der nok heller ikke nogen der havde råd til.

Efter besøget fortsatte vi til den fransk/italienske grænse. Ud over at vi kunne se ind i Italien, så var der en betagende udsigt ud over Middelhavet og langs den stejle klippekyst.

Det var fire dejlige dage med mange gode oplevelser og mange fik også smagt på den franske rødvin og meget andet godt.

Straf om bord

Så det var trætte elever der sejlede ud fra Nice. Jeg var i hvert fald, for under rengøringen mente næstkommanderende, orlogskaptajn Würtz, at det gik for langsomt, så jeg blev på stedet idømt 5 gange over toppen.

Dvs. at jeg skulle op ad rebstigen langs masten op over udkigstønden og kurre ned ad staget. Dog skulle jeg først melde mig på broen, så radiostationen kunne blive lukket ned.

Straffen gjorde mig ikke mindre træt.

Hvorledes blev der ellers straffet om bord? Den strengeste straf var vagtarrest, enten den almindelige eller den hårde, på vand og brød.

Arresten var et lille rum, nærmest et skab på ca. 1½ x 2m. Uden for døren var der skildvagt, han skulle sørge for at ingen kom og talte med fangen. Vagtarrest blev kun brugt én gang på turen.

Så var der kvarterarrest, her skulle man blive om bord i de dage man var idømt.

Den mest almindelige straf var et drag over nakken eller andre spidsfindigheder.

En elev var en dag i arbejdstiden gået på toilettet, en befalingsmand opdagede at han sad og røg, det var ikke tilladt i arbejdstiden. Eleven brugte som undskyldning at lugten var ret slem, derfor røg han.

Straffen var at han førstkommende søndag skulle gøre ekstra rent på alle toiletter i skibet.

På vej til Casablanca

Vi havde så kurs vestover og passerede Gibraltarstrædet, hvor nok de fleste tænkte 14 dage tilbage, på de dejlige dage vi havde der. Så var vi i Atlanterhavet igen og gik ned langs Afrikas kyst. I det fjerne kunne vi se Atlasbjergene.

Det var lidt mærkeligt at se de sneklædte bjergtoppe, det var ikke det jeg troede, at jeg skulle se her.

En formiddag meldte udkiggen om en flydende genstand. Vi sejlede over til den, det viste sig at være en redningsflåde, fra krigens tid, Der var stadig nødproviant i den. Lægen undersøgte det og sagde at det sagtens kunne bruges.

En morgenstund tog vi lods om bord ud for Casablanca, i nogle mægtige dønninger. Kl. 1000 anløb vi havnen og blev modtaget med fuld honnør.

Casablanca.
(Foto fra H. D. Nielsen)

I de sidste dage havde præsten, orlogspræst Børge Ørsted, fortalt om byen, det gjorde han hver gang vi anløb en ny havn.

Om Casablanca sagde han bl.a. at vi skulle gå mindst fire sammen og at vi under ingen omstændighed måtte gå ind i den arabiske bydel. Casablanca er, som mange andre marokkanske byer, delt i en marokkansk og en europæisk del.

Det skyldes en fransk Generalkonsul der, for mange år siden, kunne se hvor det ville bære hen, såfremt der ikke var kontrol med byggeriet. Så ville de arabiske bygninger forsvinde eller blive gemt bag de europæiske.

Midt imellem de to bydele, går hovedgaden Palmstreet. Går man fra havnen op i byen har man en moderne europæisk by på venstre hånd og til højre, bag en mur den arabiske bydel. Det var en hel anden verden vi var kommet til.

Tilslørede kvinder og mænd i lange gevandter. Den første dag gik nok mest med at spise sydfrugter, masser af appelsiner og bananer, appelsinerne var så saftige at vore fingre blev helt gule.

Næste dag var mange elever i cirkus om aftenen, vi havde fået fribilletter til et fransk cirkus, der i de dage gæstede byen. Tredje dag var vi på bustur til kongebyen Rabat, det var noget af en oplevelse.

På udflugt

Vi kørte i en ældre bus, ad snoede bjergveje uden rækværk mod afgrunden. Medens vi kørte ned mod dalen, spurgte ham der sad bag chaufføren om han ville have en cigaret, ja tak sagde han og vendte sig om, samtidig med at bussen raslede ned ad bjergvejen.

Han fik ikke tilbudt flere cigaretter på denne tur. Vel ankommet til Rabat, blev vi vist rundt af en guide fra Den Danske Ambassade. Vi fik set Kongeslottet og Kongens have. Det var den forhenværende haremshave. Lidt uden for byen besøgte vi ruinerne efter verdens største moske, den blev ødelagt ved et jordskælv for flere hundrede år siden. Tilbage er kun søjlerne, men når man ser deres placering, kan man godt se at den har været rigtig stor. Så gik turen tilbage til Casablanca.

På besøg i Haremshaven. (Foto fra H. D. Nielsen)

Om aftenen skulle der være cocktailparty ombord. 4. skifte, som jeg var i, skulle hjælpe til med at bære drinks og snitter frem til gæsterne. Kort tid efter at gæsterne vat ankommet, viste det sig at der ikke var nok snitter.

Der var inviteret ca. 125 gæster, men der kom ca. 200. Araberne der var inviteret havde taget deres voksne sønner med, nogle endda deres venner.

Men det blev også klaret uden problemer. Da vi efter 5 dages forløb skulle sejle igen, tror jeg nok at de fleste godt kunne have brugt nogle flere dage i denne dejlige by.

Så gik turen nord på igen. De første dage var det i dejligt solskin, men det tog ikke lang tid inden vi kunne mærke at der stadig var vinter i Europa. Under turen til Portsmouth havde vi almindelig skibsarbejde og undervisning.

Dagliglivet om bord

Hvorledes er så en almindelig dag om bord?

Eleverne er, som før skrevet, inddelt i fire skifter, foruden ca. 22 elever er der også to værnepligtige befarne gaster. Der er fireskiftet vagt. Den er inddelt således.

Hundevagt fra kl. 0000 til kl. 0400. Dagvagt fra kl. 0400 til kl. 0800. Formiddagsvagt fra kl. 0800 til kl. 1200. Eftermiddagsvagt fra kl. 1200 til kl. 1600. Tevagt fra kl. 1600 til kl. 1800. Kvældsvagt fra kl. 1800 til kl. 2000. Førstevagt fra kl. 2000 til kl. 2400. Så det var kun de døgn hvor man havde eftermiddagsvagt plus de to timer af kvældsvagten, at man kunne sove en hel nat. En såkaldt bondenat. De fire timers vagt gik normalt med at der var to timers vagt og to timers frivagt. Vagten bestod af henholdsvis rortørn, vagt ved maskintelegraf, udkig på broen, udkik i udkikstønden, ordonnans og skildvagt ved chefens dør, den sidste var nok den bedste, for der stod man inde i varmen. De fire skifter var igen inddelt i bakker. En bakke bestod af 8 til 10 mand, der spiste ved samme bord = bakke. Der var en Math ved hver bakke, han var baksformand og sørgede for at alt gik rigtig til. Eleverne havde på skift bakstørn, en uge ad gangen. Bakstørnen skulle sørge for at hente maden i kabyssen og bagefter klare opvasken. Hver morgen var der to timers rengøring, efterfulgt af almindelig skibsarbejde eller undervisning.

Banjemesteren, artillerikvartermester af 1. grad, Svend Hjulgaard og skibshunden. (Foto fra H. D. Nielsen)

Undervisningen kunne være signalering, gymnastik, skibskending, våbenøvelse og meget andet.

En dage efter rengøring, hvor vi skulle have skibsarbejde, var vi fire elever der blev sendt op i kabyssen. Vi troede vi skulle skrælle kartofler, men nej, vi fik udleveret en skurebørste og så skulle vi børste mug af rugbrødene.

Et godt soldaterhjem

Den morgen hvor vi skulle anløbe Portsmouth skulle vi have lods om bord ud for Isle of Wight, det var noget af en oplevelse da han kom. Lodsbåden var en ca. 100 år gammel hjuldamper, som var kommet til ære og værdighed igen.

Vi skulle ligge i Flådehavnen og selv om krigen havde taget hårdt på antallet af skibe, blev vi alligevel benovet over dem der lå der.

HOLGER DANSKE var ikke ret stor i dette selskab. Vi fik at vide at vi kunne komme i den lokale militære klub så meget som vi ønskede. Der var noget anderledes end i det hjemlige soldaterhjem. Der var et stort danseorkester og da der så samtidig var mange lotter fra de forskellige værn til stede, så var det et sted vi kom meget.

Der blev også arrangeret en bustur til London. Der var vi rundt og se de kendte steder bl.a. Tower. Det var en oplevelse, at se de steder vi havde hørt så meget om.

Fra fregattens bro ses fra højre chefen, kommandørkaptajn S. E. Pontoppidan, artilleriofficeren, kaptajnløjtnant O. Brinck-Lund og navigationsofficeren, kaptajnløjtnant N. F. Lange.
(Foto fra H. D. Nielsen)

Hjem igen

Men alt får jo en ende, en morgenstund forlod vi Portsmouth og satte kursen mod København. Vi skulle anløbe Holmen kl. 1000. Der var stort opløb af pårørende og pressefolk da vi gik til kaj ved Bradebænken.

Efter en uge på Holmen, hvor vi fik provianteret, gik vi ud på en kort tur i danske farvande.

Vi var bl.a. i Svendborg. Her havde velfærdskassen lejet Vindeby Kro på Tåsinge, her havde vi afslutningsfest med dans og optræden af nogle besætningsmedlemmer. Der var inviteret nogle unge piger fra byen, så det blev en festaften.

Efter ankomst til Holmen, blev halvdelen sendt hjem på påskeorlov, jeg var på første hold. Vi skulle møde igen 3. påskedag om morgenen. Da vi kom til Værftsbrovagten fik vi ordre på at møde på Mathskolen.

Da alle var mødt, fik vi at vide, at HOLGER DANSKE var sejlet, og vi ville blive sat om bord i nogle minestrygere og sejlet derhen, hvor HOLGER DANSKE var.

Grunden var, at der var mistanke om, at kommunisterne ville forsøge et kup, derfor var Forsvaret i højeste beredskab.

Vi kom om bord på to ME-både, hvorefter vi sejlede mod ukendt mål, for vi fik ikke meget at vide. Eleverne blev sat til at lade 20 mm magasiner op, hele dagen var kanonerne bemandet.

Vi sejlede først ned i Storebælt, der vendte vi om og gik nordpå. Midt på natten kom vi til Kolby Kås og der var HOLGER DANSKE. Vi fik noget at spise og blev derefter sat på vagt rundt om havnen i "maskingeværreder".

Det var lidt mærkeligt, det var pludseligt blevet alvor.

Efter tre dage med vagt og ingen frihed blev mineeleverne kaldt sammen efter morgenmønstringen.

Vi fik ordre om at pakke vores grej og være klar til at tage med Kalundborgfærgen til middag og derefter at melde os om bord på minelæggeren LAALAND på Holmen.

Der sluttede vores elevtogt.

^{|Til toppen}

- Har du en beretning om dit liv i Søværnet,
eller har du blot lidt god orlogslune?

Så send en e-mail, evt. med vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan evt. også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 25. november 2007

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger