Du er her: 4Officersmessen4Flådens officerer4Alfabetisk - H4Haack, Eduard4Udvidet biografi

Udvidet Biografi for orlogskaptajn Eduard Haack:

"Een modig mand
udgør en majoritet"

af Knud Aundorf

"Til trods for Viborgs indenlandske beliggenhed har det, så længe jeg kan huske tilbage, været bestemt, at jeg skulle være søofficer, og jeg formoder, at min faders stærkt patriotiske sindelag ... har været den første årsag til denne beslutning".

Således skrev Eduard Haack bl.a. i sin selvbiografi til Ordenskapitlet 5. februar 1915, efter han 20. januar 1915 var blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog-ordenen.

Eduard Haack blev født 27. juli 1871 i Viborg, hvor hans fader, cand. jur. Frederik Haack da fungerede som stationsforstander. Moderen var Augusta Vilhelmine Christine, født Anger. En præstedatter fra Lolland, med hvem Frederik Haack var blevet gift i Horslunde kirke på Lolland 24. juni 1870. 5 år gammel kom Eduard Haack i Frøken Bays Pogeskole i Viborg, men hans skolegang i Viborg blev afbrudt, da hans fader i 1879 blev forflyttet til Århus, hvor han fungerede som driftsinspektør og fra 1. april 1893 som trafik-inspektør ved Statsbanerne. I Århus, en by som Haack holdt meget af, fortsattes skolegangen først i Albecks For-

Frederik Haack

beredelsesskole og senere i Århus Latinskole.

Til søs for første gang

I 1886 kom Eduard Haack til søs som frivillig lærling med fregatten JYLLAND,

Fregatten JYLLAND

hvor han deltog i sommertogtet 1886 og i fre-gattens Vestindientogt fra 1. november 1886 til 4. april 1887 under kommandør Martin Wulff (1828-1894). Her fik Haack lejlighed til at opleve det frie liv på andre og mere eksotiske steder end det strenge søliv i Danmark. Selv beskriver Haack det i sin selvbiografi til Ordenskapitlet således, at det "... med en mellemliggende kort tur med en kanonbåd i danske farvande (efteråret 1886), står for mig i det skønneste lys; det raske liv ombord og besøget på de fremmede pladser, heriblandt et vinterophold i Vestindien, gjorde dette til et meget indholdsrigt år for mig." Her udtaler Eduard Haack sig om noget centralt vedrørende hans oprindelse, danske sindelag

og hans lyst til at blive søofficer og på denne måde tjene Danmark og Danmarks sag!

Familien i Århus

Årene i Århus var meget lykkelige for Eduard Haack. Hans forældre danne-de rammen om et godt og kærligt hjem for Eduard og hans fire søskende.

Han havde brødrene: Olaf, der var født i Viborg 1874 og endte som præsi-dent for Østre Landsret, Frederik (Fritz), der var født i Århus 1881 og endte som kaptajn i Hæren, og Kai Anger Haack, der var født i Århus 1887 og endte som overretssagfører.

Kai blev i øvrigt 13. maj 1909 dekoreret med Medaillen for Druknedes Redning efter at have reddet en lærling fra at drukne i Kerteminde Havn på Fyn. Eduard Haack, fra hvem der er bevaret mange breve til Kai Anger Haack, havde et særligt tæt forhold til sin broder. Et tæt forhold, der yderligere gav sig udtryk i en række vers til Kai's fødselsdage skrevet af Eduard, samt en række privatbilleder fra Kai Anger Haack's fotoalbum. Eduard havde desuden søsteren Eva, der var en talentfuld portrætmaler og i en årrække var ansat på Den kgl. Porcellainsfabrik som maler af bl.a. unika. I Århus boede familien Haack bl.a. i Ryesgade, Fredensgade og Banegårdsgade.

Medaljen for druknedes redning (Her med Christian X's navnetræk)

Om Århus beretter Eduard Haack følgende i en af sine selvbiografier til Ordens-kapitlet: "Århus med sin havn og sine store skove var en herlig by at vokse op i for en dreng, der havde lyst til at tumle sig i den friske luft, og beslutningen om at blive søofficer styrkedes ved livet i båd på bugt og å og ombord i havnens sejlskibe, hvis rejsninger var yndede opholdssteder for os."

Kadet i Søværnet

Efter at have læst på kursus i København blev Haack i efteråret 1888 antaget som kadet i Søværnet.

Eduard Haack som kadet med broderen Kai Anger Haack

Nu fulgte der 4 travle og begivenhedsrige år på Søofficersskolen under kommandør William August Carstensen (1828-1909). Selv beskriver Haack det således: "... med man-ge fornøjelser ombord og i land, men også med streng og meget gavnlig disciplin ... og et glad, men, for det første kadetårs vedkommende, også strengt kammeratliv..." I foråret 1889 kom Haack imidlertid ud for en ulykke. Under en rejsningøvelse på skolen faldt han ned fra øvelsesmasten og blev kvæstet så voldsomt, at han i de næste 4 måneder ikke kunne passe sin daglige tjeneste på Søofficers-skolen. Selv omtaler Haack ulykken, i hvert fald den efterfølgende rekonvalescensperiode, som "den herligste sommerferie, tilbragt i hjemmet i Århus."

29. august 1892 blev Eduard Haack udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet.

Perioden før 1. verdenskrig

Den nyudnævnte sekondløjtnant Eduard Haack fulgte i perioden op til 1. verdenskrigs udbrud i 1914 den almindelige tjeneste som officer i Søvær-net.

I 1892-1893 var han bl.a. med skonnerten ST. THOMAS på togt i Middel-havet.

15. oktober 1897 blev Haack udnævnt til premierløjtnant i Søværnet.

Eduard Haack's visitkort som premierløjtnant

Denne periode beskriver Haack selv således: "Min officerstid er forløbet med de sædvanlige udkommandoer og tjenester ... Jeg har arbejdet et par år ved opmålingen, gjort tjeneste som adjudant ... tilbragt 1 år på Færøerne ... besøgt Island ..."

Eduard Haack i 1893

I 1898 var han igen forsat til tjeneste ombord på skonnerten ST. THOMAS. Denne gang gik togtet til Vestindien, hvor han sidst havde været i 1886-1887. Et kært gensyn. I årene 1899-1900 var Eduard Haack tilknyttet kanonbåden GULDBORGSUND. Fra 1900-1902 var Haack skoleofficer ved Søvær-nets Underofficersskole. Han var i årene 1901-1902 desuden med skonnerten INGOLF, der tjente som øvelsesskib for Underofficersskolen. Fra 1903-1906 var han skoleofficer på Søværnets Kadetskole. Samtidig gjorde Haack i årene 1904, 1905 og 1906 tjeneste ombord på krydseren HEJMDAL, der da fungerede som kadetskib, og 1906-1907 var Haack med skibet på togt i Middel-havet.

Skibschef

eskadre.

I 1914 blev han chef for torpedobåden SØULVEN, og 17. august 1915 blev han chef for hele 1. Torpedobådsflotille med 3 torpedobåde, hvor han fortsatte sin tjeneste ombord på SØULVEN (Sikringsstyrken 1915).

Torpedobåden SØULVEN forlader Århus havn

En sand Helt

Der er ikke meget i det oven for anførte der tyder på at Eduard Haack på nogen måde skilte sig ud, og at han var gjort af noget særligt og specielt stof. Han var blot en pligtopfyldende ung søofficer!

Men 19. august 1915 beviste den be-skedne, men egentlig ganske under-fundige og humoristiske mand, at han ved Svaneklapperne sydøst for Salt-holm i Øresund var gjort af "det rette stof". Med hans egne ord: "Jeg fortsatte i 1915 under Sikringstjenesten min tjeneste som torpedochef og senere som chef for 1. torpedobådsflotille indtil udgangen af året og fik herun-der lejlighed til ved 2 tyske torpedo-bådes angreb på den ved Saltholms sydside grundstødte engelske under- vandsbåd E.13 at standse bådens ødelæggelse og redde en del af dens besætning." Det er ikke mange ord den beskedne

Kaptajn Eduard Haack ved sit arbejdsbord, 1916

Haack ofrer på episoden, men den dag udviklede kaptajn Eduard Haack sig til sin fulde størrelse, der sikrer ham en plads i den danske søkrigshistorie under 1. verdenskrig. Den dag blev han en HELT!

Den ødelagte ubåd E.13 ved Saltholm

19. august 1915

I modstrid med givne ordrer sprængte Haack ankerkæden på torpedobåden SØULVEN og lod samtidigt ankeret gå over bord og gled imellem de

Kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, Chef for E.13

stadigt skydende 2 tyske torpedobåde (G 132 og G 134) og englænderne fra ubåden E 13, der despe-rat forsøgte at redde livet under dette i dansk far-vand foretagne angreb. Desværre omkom 15 engelske ubådsfolk under dette helt uprovokerede angreb. Det lykkedes dog chefen for E 13, kaptajnløjtnant Geoffrey Layton (senere: Admiral sir Geoffrey Layton (1884-1964)) og bl.a. de 2 øvrige officerer ombord at redde livet. Engelsk udmærkelse Det hører med til historien, at overmatros A. F. P. Olsen, der også gjorde tjeneste på den danske torpedobåd SØULVEN, blev dekoreret med 2. klasse af "The Albert Medal" i oktober 1915. Det er den tilsvarende engelske medalje for den danske

"Medaillen for Druknedes Redning", idet han reddede et engelsk besæt-ningsmedlem fra E 13 fra at drukne.

søofficerer for ikke at anerkende Eduard Haack's tapperhed 19. august 1915!!!

Tiden derefter

1. december 1915 fratrådte Eduard Haack som chef for 1. Torpedobåds-flotille, hvorefter han igen blev næstkommanderende. Denne gang i panserskibet HERLUF TROLLE i Storebæltseskadren, indtil han efter nogen tids sygdom i begyndelsen af 1917, overtog kommandoen over nordre patrouilledistrikt ved København.

Haack tiltrådte 1. november 1917 tjenesten som Fyrinspektør og chef for fyrinspektionsskibet C. F. GROVE, en stilling han beholdt til 31. december 1920.

Samtidig udtrådte Haack af Søværnet.

1. januar 1921 overtog Eduard Haack stillingen som statens første overskibs-inspektør under Statens Skibstilsyn.

Jeg er noget i tvivl om hvorvidt Haack ved denne udnævnelse blev forfremmet - eller han blev "lagt på is". Jeg vælger dog at tro på det første, selvom Haack hverken var adjudant hos Kongen eller nogle af de andre danske prinser!

Haack's giftermål

Haack havde i 1915 selv beskrevet sin personlige stilling således: "Min optagethed i tjenesten og de mindre gunstige pekuniære forhold ... har formentlig ... været medvirkende årsag til, at jer er forblevet ugift".

Eduard Haack og hustruen Lisbeth i 1924

Men 26. oktober 1921 blev Haack imidlertid gift med Julie Augusta Elisabeth, født Lillienskiold, der var født 1878 i Nakskov. 3. februar 1936 modtog Eduard Haack fra Island storridderkorset (kommandør af 2. klasse) af den islandske Falkeorden for sin hjælp til at organisere det islandske skibstilsyn. Eduard Haack fortsatte som overskibs-inspektør, indtil han 30. september 1936 modtog sin afsked på grund af alder. Livet som pensionist tilbragte Eduard Haack og hustruen Lisbet bl.a. i Villa Mustuin i Lyngby ved København, men senest i Kalundborg, hvor de både havde deres bolig på Ole Lunds vej og et lille bondehus som sommerbolig. Privatpersonen Eduard Haack Pensioneret viceskoleinspektør Fritz Haack, der er Kai Anger Haack's adopterede søn og altså Eduard Haack's nevø, omtaler i et brev til mig sin "Onkel Edu" i meget venlige og kærlige vendinger: "Onkel Edu var for mig en rigtig drengebogsonkel med hans maritime baggrund og livssyn. Jeg husker

tydeligt min glæde over hans måde at tiltale mig på med: Min gut."

Og senere: "Men Onkel Edu var jo gennem min faders beretning om E 13 det store forbillede. Han var, som det fremgår af billederne, en flot mand. Den af de 5 søskende, der nok ligner min bedstefader mest".

"Ham har jeg jo aldrig kendt, så om han også lignede ham af sind, kan jeg ikke sige bestemt. Dog, efter min faders beretning om sin faders facon, kunne noget tyde derpå".

"Min fader fortalte, at det sidste de hørte inden min bedstefader blev dræbt af toget (Frederik Haack blev i 1912 dræbt, da han gik langs banelinien i København), var da han gik ud af døren, idet han sagde: Nu går uret, og nu går jeg. Han havde lige været inde og trække standuret op...!".

Til sidst: "Hvert år i slutningen af november kom der en pakke fra dem (Eduard Haack og hustruen) til mig med en julekalender af dem til at sætte tredimensionelt sammen. Som det ses fulgte de min opvækst med megen varme og interesse. De havde jo ingen børn selv, så måske især derfor".

Eduard Haack's død

Eduard Haack døde 22. april 1956 og blev begravet på Sct. Olai kirkegård i Kalundborg, hvor hans hustru 2 år senere (1958) også blev sted til hvile. Fritz Haack (Eduard Haack's nevø): "Min fader gav udtryk for, at hun døde af sorg og savn. Hun var utrolig afhængig af ham".

Jeg vil benytte lejligheden til at lade Eduard Haack selv få det sidste ord: "... har for mig været en bekræftelse på mit håb om at have gjort min pligt i min gerning til min Konges og mine foresattes tilfredshed, som jeg vil beflitte mig på også i fremtiden at gøre den".

Eduard Haack's udmærkelser:

20. januar 1915 - Ridderkorset af Dannebrogordenen

Oktober 1915 - Companion of the Most Distinguished Order
of St. Michael and St. George (CMG)

28. december 1931 - Dannebrogsmændenes Hæderstegn

3. februar 1936 - Storridder (kommandør af 2. grad)
af den islandske Falkeorden

1. oktober 1936 - Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen

Kildehenvisninger:
&	"Een modig mand udgør en majoritet", er et citat af den tidligere amerikanske præsident Andrew Jackson (1829-1837)
&	Fritz Haack, Frederiksberg: Kai Anger Haack's privatarkiv med ledsagende breve, billeder, diplomer og andet.
&	"Kundgørelse for Søværnet A-14/1915", af 4. december 1915
&	Diverse kirkebøger og folketællinger mv.
&	De Kongelige ordners Historiograf: Eduard Haack's 3 selvbiografier til Ordenskapitlet
&	De Kgl. Danske Ridderordner og Medailler, biografisk billedgalleri, redigeret af Th. Hauch-Fausbøll, København, 1929
&	Livet ombord på Fregatten Jylland, af Bent Kure, København, 1996
&	Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984
&	Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935
&	"An Honorary Albert Medal: PO A.F.P Olsen, Royal Danish Navy", by Major D. V. Henderson, GM, i "The Orders and Medals Research Society's Bulletin", Winter 1987
&	Europæiske Ordner i farver, af Poul Ohm Hieronymussen, København, 1966
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du billeder eller yderligere oplysninger
om de omtalte søofficerer?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

En blodig
august morgen

-

Laytons rapport til det engelske admiralitet

-

Chefen og hans næstkommanderende
flygter

-

Chefen vendte
tyskerne ryggen

Stamblad for
orlogskaptajn
Eduard Haack

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 20. oktober 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger