Du er her: 4Bøger & Forskning4Boganmeldelser4HUITFELDT & WILLEMOES

Så kom det andet hefte i Tom Wismanns serie om flådens skibe, og lad det være sagt straks, der er så absolut tale om en synlig forbedring i forhold til det første hefte om depot- og skoleskibet ÆGIR.

Denne gang handler det om  HUITFELDT og WILLEMOES, også kendt under betegnelsen HUITFELDT-klassen, oprindelig bygget som store torpedobåde, senere benævnt kystjager, og i deres sidste leveår var betegnel-sen patruljefartøj.

Kønt kært barn

Kært barn har som bekendt man-ge navne, og det er da osså til-fældet med disse to skibe, der vel nok må anses for nogle af de kønneste skibe i den danske flå-de.

Ligesom som betegnelsen er ble-vet ændret i tidens løb, så var det oprindelig meningen at de to skibe skulle have haft navnene AARHUS og AALBORG. Men det blev kort efter ændre, og da skibene blev søsat i 1943 var det under navnene NAJADEN og NYMFEN. I forbindelse med færdigbygningen af skibene efter besættelsen fik de så de to navne HUITFELDT og WILLEMOES.

Personligt har jeg selv oplevet det ene af disse kønne skibe, WILLEMOES, med mere end 30 knobs fart i sine sidste leveår. Et ubeskriveligt og smukt syn.

Byggeboom under besættelsen

Skibenes historie, lige fra de første beslutninger, bliver naturligvis minutiøst gennemgået i detaljer i heftet, hvor historien slutter med det altid sørgelige syn af veltjente orlogsfartøjer, der hugges op.

Interessant er det også at læse om flådens nybygningsprogrammer under selve den tyske besættelse af Danmark! Det fremgår således, at der i pe-rioden 9. april 1940 til 29. august 1943 blev færdigbygget eller påbegyndt 22 enheder til flåden. I den foregående tyve års periode fra 1920-40 var der i alt kun bygget 19 enheder.

Skibenes historie starter allerede i 1939, men alligevel er der også kommet en særdeles interessant historie med fra den kolde krig,  nemlig fra WILLEMOES sidste togt i 1965.

HUITFELDT som kystjager, bemærk skrognummeret er nu D320
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Gode billeder og tekster

Der er fundet rigtig mange nye billeder frem fra arkiver og personlige gemmer, og billedteksterne er både overskuelige og læsevenlige.

Naturligvis gennemgås den tekniske opbygning, således at det er muligt også for folk der ikke har sejlet med disse skibe, at få et godt indtryk af skibenes opbygning, indretning og armering, og denne gang er heftet stort set fri for brug af uforståelige forkortelser, så absolut et plus.

Teknikken er med uden på noget tidspunkt at blive for teknisk, selv en intendant, som mig, kunne pludselig forstå, hvad det var, der var med til at give disse skibe en topfart på over 36 knob, hvilket på byggetidspunktet var den højeste fart, som noget dansk orlogsfartøj indtil da havde opnået.

Om forfatteren

Sammenfatning

Som anmelder forsøger man altid at være objektiv, selv om men naturligvis altid vil være subjektiv under en eller anden form, og nogle mente at min anmeldelse af det første hefte var lige hård nok. Men det positive i denne forbindelse er nok, at mange af mine kritikpunkter er blevet taget op, og det tjener i højeste grad forfatteren til ros.

Allerede ved fremkomsten af det første hefte om depot- og skoleskibet ÆGIR bemærkede jeg, at ideen bag disse hefter var ualmindelig god, og det er derfor glædeligt at serien nu er kommet over sine første børnesyg-domme.

Heftet har fået et langt bedre layout og knap så teknisk tekst, og så er den blevet helt frit for unødige og uforståelige forkortelser.

Heftet bliver vedkommende og interessant, også for personer der ikke har tilbragt deres tjenestetid om bord på HUITFELDT eller WILLEMOES, og som en af billedteksterne skriver: "sådan skal en rigtig "Orlogsmand" se ud", her-med er der næsten lagt op til, at heftet også skulle have en plads på drengeværelset.

Næste hefte i serien vil omhandle korvetterne af TRITON-klassen, og jeg kan da kun ønske, at forfatteren vil holde de gode takter og følge op på dette andet hefte.

Fakta om bogen:

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 1. januar 2007

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger