|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4Bøger & Forskning4Boganmeldelser4Søforklaringer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tiden, og dermed sproget, er under konstant udvikling - særligt inden for søfart, således indleder nu pensionerede kommandør-kaptajn Kjeld Søderlund den nye maritime opslagsbog. Men det er nu kun som kom-mandørkaptajn, at forfatteren er pensioneret. Bogen vidner om en fortsat meget aktiv sejler, der også har fået de seneste mari-time udtryk med i bogen. Besøgende på den netop over-ståede bådmesse i Bella Centret kunne da også møde Søderlund på en af de større udstillings-stande. 2.000 fagudtryk Bogen giver forklaringer på cirka 2.000 gældende fagudtryk inden for den maritime verden, både handelsflåden, orlogsmarinen og søsporten, lige fra ældste tid til i dag. Alle de nye forkortelser inden for den moderne navigation er såle-des også kommet med blandt de mere historiske udtryk og betegnelser, idet der kun er medtaget udtryk, der fortsat anvendes. Forklaringerne til de enkelte ord er enkle, men med fremhævelse af even-tuelle fejlmuligheder. Et "dæk" er således ikke kun noget som man går på, men indenbords er det også betegnelsen for det som almindelige landkrabber almindeligvis ville betegne som loftet. Bagbord og Dansk Sprognævn Søderlund afliver også den autoriserede forklaring om, at når styrmanden stod ved sin styreåre i styrbord, så vendte han bagen til bagbord, deraf udtrykket bagbord. Det er den almindelige forklaring, som Dansk Sprognævn anvender, men indikerer nok, at der er for mange landkrabber i dette nævn. Nej, bagbord er et gammelt skandinavisk udtryk som betyder "bakkebord", for man lagde altid denne side til land, bakken, for at skåne styreåren. På gammelt dansk, norsk, svensk, færøsk og islandsk hed en flod, ås eller elvs sider for bakke. Når der skulle manøvreres til land for at tage last om bord var det sikrest at gå til med den side, hvor styreåren ikke var monteret. På engelsk hedder bagbord, "port side", altså havnesiden. En udlægning der i øvrigt bakkes op af Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Målgruppen Ifølge forfatteren er bogen tænkt anvendt som alment oplagsværk for søfolk og lystsejlere, på søfartsskolerne og maritime kurser, samt i de sejlklubber, som underviser i "Duelighedsprøve i sejlads". Desuden vil opslagsbogen være både god og lærerig at have i skibsbiblio-teket til quiz-lege om bord, hertil kunne nok tilføjes at den nok ville være lige så god og lærerig ved quiz-lege blandt mindre erfarne "søulke". Om forfatteren
Sejladsen har den snart 80-årige forfatter stadig ikke lagt på hylden, blot er det i dag ikke de store skibe eller sejlbåde, men motorbådssejlads der står øverst på programmet. Sammenfatning Bogen er et utrolig godt opslagsværk, som vel nok bør befinde sig i hver eneste lystfartøj, således at begge parter kan få styr på de ind imellem lidt vanskelige maritime begreber. Et gammelt udtryk siger, "et er et søkort at forstå - et andet et skib at føre", lige så vigtigt er det, at man til søs taler og forstår det samme sprog, til venstre er ikke nødvendigvis til bagbord, men bagbord er altid til bagbord. Naturligvis erstatter denne bog ikke på nogen måde de hidtil udgivne større maritime ordbøger, hvilket heller ikke er bogens formål, men det er et værdifuldt stykke arbejde, som udfylder et savn i den danske maritime lit-teratur. Fremover vil et eksemplar af denne bog da også indgå fast i biblioteket på vores egen båd til afgørelse af forskellige spørgsmål, både undervejs, men også ved mere selskabelige sammenkomster rundt omkring i havnene. Fakta om bogen:
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 6. marts 2006 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |