US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Bøger & Forskning4Boganmeldelser4Sømandskongen

 

 Historien

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

4Nye Bøger

4Boganmeldelser

4Hvem forsker Hvad?

 4Forsvarets Bibliotek

 4Kontaktudvalget

 4Maritim Kontakt

 4Marinehist. Skrifter

 4Forskere & Projekter

4Maritim Bibliografi

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Boganmeldelse:

Sømandskongen

En biografi om Frederik IX

Af Jon Bloch Skipper

Anmeldt af Johnny E. Balsved

Kategori:

Personalehistorie, herunder biografier, Søværnets personel mm.

Samlet bedømmelse:

Der var engang en konge. Han var høj. Han var flot. Han vandt Europas smukkeste prinsesse og sit folks uforbeholdne kærlighed.

I tilgift kunne han føre et skib og dirigere et 100 mands symfoni-orkester, således fremgår det af forordet til Jon Bloch Skippers nyeste bog, Sømandskongen - en biografi om Frederik IX.

Så kom endelig en egentlig biografi om kongen, der blev den første danske konge, der også var uddannet som søofficer

En biografi

Sømandskongen er en biografi om søofficeren, musikeren, jægeren, jernbaneentusiasten og familiefaren, kong Frederik IX, der med sin ligefremme facon vandt danskernes hjerte.

Frederik IX havde en medfødt evne til at omgås mennesker med naturlig venlighed uden at give afkald på den værdighed, der hører kongegerningen til.

Bogen bygger bl.a. på interviews med kongens nærmeste familie, venner, kolleger og medarbejdere og indeholder et væld af anekdoter om sømandskongen, der gennem hele livet befandt sig bedre på gyngende grund end på bonede gulve, og som samtidig gennemgik en personlig udvikling drevet frem af ønsket om at være tro mod sig selv og samtidig løse den livsopgave, han var stillet over for.

Søofficer af hjertet

Forfatteren bringer os langt omkring først i kronprinsens, senere kongens liv og levned, fra de mindste til de største begivenheder.

Naturligvis er det historien om en folkekær konge, men det er også be-skrivelsen af et levende menneske, der både holdt af, og blev holdt af. Men det er også en beretning om en konge, der valgte søofficersgerningen, ikke kun af officiel pligt, men af hele sit hjerte.

Frederik IX samlede på våbenskjolde fra søværnets skibe, men kun fra dem, han havde været om bord på. Derfor ønskede han under en flåderevy på Århus Bugt i 1966 at blive sat over til minelæggeren FYEN.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Historien omhandler både den første tid som kadet på Søværnets Officersskole, og den sømilitære karriere afsluttes vel egentlig først, da Frederik IX i 1966, i en alder af 67 år, lader sig hejse over på minelæggeren FYEN.

Vi følger følsomt kongen gennem hele livet, både som "vild" ungkarl, som ægtemand, far og bedstefar, indtil vi desværre måtte følge sømandskon-gen gennem den sidste tid og død i januar 1972.

Om forfatteren

Jon Bloch Skipper (f. 1977) er histo-riker, forfatter og redaktionschef i historieformidlingsvirksomhed Det Historiske Hus i Odense.

Har i de senere år beskæftiget sig med kongehuset historie og skrevet Kongeskibet Dannebrog (Aschehoug 2000) samt medvirket ved udar-bejdelsen af de seks hovedkapitler til bogen En kongelig familie. Historien om Christian 9 og hans europæiske efterslægt (Lademann 2003).

Desuden faglig konsulent på DVD-udgivelsen Danskernes egen historie. De kongelige kommer forbi (Substanz 2005).

Har i perioden  2001-05  redigeret en

Jon Bloch Skipper

Forfatteren, Jon Bloch Skipper.

række fag- og håndbøger for danske forlag, bidraget til den kontrafaktiske antologi En anden historie, Ni alternative danmarkshistorier (Aschehoug 2001) og i samarbejde med Kenneth Andersen skrevet Den der har evnen (Aschehoug 2004) med de bedste af Arnold Peter og Mærsk McKinney Møllers citater.

Sammenfatning

Det er lykkedes for Jon Bloch Skipper at skabe et virkelig gennemarbejdet biografisk værk om vel nok Danmarks til dato mest kendte og folkekære regent.

Bogen er velskrevet og veldokumenteret, og samtidig er den utrolig spæn-dende læsning, som man har svært ved at slippe, når først man er kommet i gang.

Her er ikke blot tale om kongerøgelse, men om en god og velskrevet biografi, der ikke kun er til glæde for mennesker, der kendte eller stod vores tidligere regent nær, men for alle andre vil bogen kunne give et medlevende indtryk af en folkekær regent.

Fakta om bogen:

 Titel:

 Sømandskongen - En biografi om Frederik IX

 Forfatter/-e:

 Jon Bloch Skipper

 Antal sider:

 384 sider, 16,5 x 23 cm, indbundet, illustreret

 Forlag:

 Det Historiske Hus ApS og Aschehoug Dansk Forlag A/S

 ISBN nr.:

 87-11-11789-3

 Bogladepris:

 Kr. 299,00

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 17. december 2005

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger