|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4Bøger & Forskning4Boganmeldelser4Flådens sænkning 29. august 1943 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
"Sænkningen af den danske flåde den 29. august 1943 var én af besættel-sestidens mest skelsættende begiven-heder. Denne dag førte folkets oprør mod den tyske besættelsesmagt til samarbejds-politikkens endelige sammenbrud. Tidligt om morgenen forsøgte tyskerne at sætte sig i besiddelse af den dan-ske hær og flådes materiel, og det kom til direkte kamp flere steder i lan-det. Den tyske aktion på Holmen endte imidlertid i delvis fiasko, da det lykkedes hovedparten af flådens enheder enten at sænke sig selv eller nå neutralt svensk område." Således lyder det i foromtalen af denne nye bog om flådens sænkning. Righoldig og spændende billeddokumentation Lad det være sagt straks, at den der havde forventet nye epokegørende oplysninger om flåden og dens indsats i dagene op til, på dagen og efter 29. august 1943, nok ikke har meget nyt at går efter i denne nye fremrag-ende bog. Til gengæld indeholder bogen et fantastisk billedmateriale, hvoraf en meg-et stor del ikke tidligere har været offentliggjort. Det righoldige billedmateriale vidner om en intenst støvsugning af billedar-kiverne på diverse museer, ligesom billeder fra flere private arkiver nu for første gang er blevet gjort tilgængelig for en større kreds. Billederne har både i vægt og størrelse fået lov til at præge dette værk, og det er helt klart, at det er dette store billedmateriale, der kan berettige en ny bog om denne skelsættende begivenhed i Danmarks historie. Besættelsen i perspektiv Det er lykkedes for forfatteren at få aktionen 29. august sat i perspektiv, således at den ikke blot kommer til at stå som en enkeltstående handling, men som en del af besættelsestidens begivenheder. Både i indledningen, der er skrevet af formanden for Frihedskampens Vete-raner, Jørgen H. Barfod, og i de efterfølgende kapitler beskrives flådens indsats under 2. verdenskrig, og ikke mindst begivenhederne op til, på og efter 29. august 1943. På denne måde lykkes det at sætte begivenhederne i relief, i modsætning til flere tidligere udgivelser omkring begivenhederne, 29. august 1943, som blot har beskrevet denne aktion som en enkeltstående handling. Bogen giver således også en glimrende fremstilling af flådens vanskelige og til tider umulige vilkår under den tyske besættelse af Danmark. Teksten er levende og veldokumenteret De mange billeder får følgeskab af en velskreven og levende tekst, der både er sammenhængende og har et naturligt forløb. Den bærer desuden præg af at være særdeles veldokumenteret, hvilket jo egentlig også ville have undret mig andet, med mit personlige kendskab til forfatteren. Så hvis man ikke kun er til billeder, giver teksten muligheden for at læse mere om flådens rolle under besættelsen, især for personer der ikke til daglig beskæftiger sig med marinens eller besættelsestidens historie. Samtidig har bogen et glimrende forløb, der først beskriver optakten, der-næst skib for skib beskriver dettes skæbne, for endelig at slutte af med en beskrivelse af, hvad der hændte efter 29. august 1943. Glimrende præsentation Bogens format og layout er med til at fremhæve dens indhold, ligesom anvendelsen udelukkende af store billeder giver rige muligheder for at studere skibene og fartøjerne i detaljer. De glimrende billedtekster giver lette beskrivelser af de viste billeder og er dermed med til at højne helhedsindtrykket.
Tysk vagtpost på Holmen efter 29. august 1943.
I baggrunden ses det udbrændte vrag af værkstedsskibet
HENRIK GERNER
samt ubådene
HAVHESTEN og
BELLONA Jeg savner nok For at give den rette historiske sammenhæng og overblik kan jeg nok sav-ne, at bogen måske havde brugt lidt mere tekst og billeder omkring nogle af de implicerede personer. Der står jo mennesker bag begivenhederne! Viceadmiral A. H. Vedel, chefen for Søværnskommandoen, kommandør Paul Ipsen, chefen for Kystflåden og kommandør A. E. V. Grandjean, chef for Flådestationen på Holmen er nævnt både i teksten, og selvfølgelig i det dækkende Register. Men personligt havde jeg da gerne set og læst lidt mere om disse nøgle-personer, ligesom omtalen af flåden fra 1939-1943 udelader omtalen af viceadmiral H. Rechnitzers tvungne afgang som chef for Søværnskomman-doen, efter pres fra flere højtstående søofficerer. Det fremgår ligeledes af afsnittet om flåden fra 1939-43, at Orlogsværftet fortsatte med at bygge skibe, herunder minestrygere mm. til flåden, men en enkelt ubåd blev det da også til, midt under besættelsen. Den sidste ubåd af H-klassen, nemlig HAVHESTEN blev søsat i juli 1940 og indgik i flådens tal 22. september 1942, hvilken oplysning først findes læn-gere inde i bogen. Det må også anses som en klar mangel, at de skibe som det ikke er lyk-kedes at finde billeder af, kun er sporadisk omtalt i teksten. Hvorfor en 29. august Det nævnes kort, hvilke reaktioner der efterfølgende fremkom fra tysk og fra vores senere allieredes side efter begivenhederne 29. august 1943, uden at dette emne dog gøres til genstand for en nærmere omtale. I oversigten over kildematerialet er bl.a. nævnt Knud Hendriksens, i øvrigt veldokumenterede bog, "Operation SAFARI", der nøje beskriver de tyske planer for at afvæbne den danske hær og flåde, af frygt for at hæren og flåden skal tage den strejkende danske befolknings parti, i protest mod regeringens samarbejdspolitik. Datoen 29. august blev ikke valgt af den danske flåde, men var af tysker-ne fastlagt som angrebsdatoen, hvilken dato det danske forsvar ikke hav-de kendskab til, og derfor kom angrebet for mange danske også overras-kende, selvom flåden længe havde truffet sine forholdsregler. Mange danskere har den opfattelse, at Danmark valgte at sænke flåden 29. august i protest mod samarbejdspolitikken. Men sænkningen 29. august var ikke en protest, men et planlagt svar på et nøje og velovervejet tysk angreb på den danske hær og flåde, og det faktum lykkes det ikke for denne bog at rokke ved. Lidt synd Desværre har der i bogen også indsneget sig et par faktuelle fejl, som jeg umiddelbart faldt over.. I omtalen af torpedobåden HAVKATTEN er det nævnt, at skibet den 22. oktober 1944 blev kommandoskib i Den danske Flotille. Den rigtige dato er 22. september 1944, hvilken dato da også er nævnt andet steds i afsnittet om skibene, der nåede Sverige. Ligeledes nævnes det, at skibet udgik af flådens tal i 1952. HAVKATTEN blev solgt til ophugning i 1952, men faktisk udgik den officielt af flådens tal allerede 26. oktober 1948, hvorefter den i en periode blev anvendt som varmebåd.
Sammenfatning For den almene dansker, og dem er der dog flest af, giver bogen et meget sobert, men samtidig godt og fyldestgørende indblik i begivenhederne omkring flåden, ikke mindst på den mindeværdige dato 29. august 1943. Men den almindelige læser får også her mulighed for at læse en samlet fremstilling af flådens virksomhed under 2. verdenskrig fra 1939-1945. For mange der endnu husker og oplevede besættelsen vil bogen være et kært minde om en af de stolte episoder i Danmarkshistorien, her 60 år efter. Dermed har bogen sandsynligvis absolut opfyldt sit primære formål. Historikerne og andre nørder kan glæde sig over den righoldige samling af ikke tidligere offentliggjorte fotografier og så leve med, at denne nye bog ikke afslører noget nyt om Danmarks indsats under 2. verdenskrig. Men også for os marinehistoriske nørder vil den være en uvurderlig del af vores bogsamling. Fakta om bogen:
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 28. august 2003 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |